Formålet med at reflektere er at gøre både sig selv og ens modtager klogere ved at undersøge en problemstilling på en åben afsøgende, reflekteret og dialogisk måde. Med dialogisk menes, at du prøver at inddrage din læser i dine overvejelser ved fx at skrive direkte til din modtager eller stille (retoriske) spørgsmål:
Måske har du også stået på et fodboldstadion og skrålet højt til "Der er et yndigt land"
Spørgsmålet er, hvorfor vi gerne skråler af fuld hals til en fodboldkamp, men helst ikke åbner munden, når der er fællessang til morgensamling?
Den store forskel på at reflektere og diskutere er, at du ikke skal argumentere for et eller flere synspunkter for at overbevise din modtager om noget. Du skal i stedet præsentere forskellige overvejelser og perspektiver på et emne eller en problemstilling.
Eksempel på refleksion
Men hvad er kunst i det hele taget? Bliver noget til kunst, fordi dets former og dets farver er smukke, eller er det værkets indhold, der gør et værk til kunst? Hvis kriteriet for, om noget er kunst, alene er skønhed, kan en kommerciel reklame som fx Sonys reklame (se billede til højre) vel betragtes som kunst, men det er næppe alle kunstkyndige, der vil anerkende dén kategorisering. Modsat kan man overveje, hvordan det er gået til, at Michael Kviums billeder anses for at være så stor kunst.
Eksempel på diskussion/argumentation
Jeg mener ikke, at David Favrholdts måde at definere, om noget er kunst eller ikke kunst, er holdbar, fordi han i konstruktionen af sine 10 parametre allerede har defineret, hvad kunst er. Han skriver ganske vist, at et værk godt kan være kunst, hvis det får 0 i ét eller flere parametre - blot skal værket score højt på andre parametre. Imidlertid ligger der en meget tydelig og subjektiv smagstilkendegivelse bag hele parameterteorien.