Når du skal skrive studieretningsopgave (i 2g), studieretningsprojekt (3g) eller studieretningsopgave (2hf) i musik gælder de almindelige krav, du kender fra faglig skrivning og DHO, mht. dokumentation, disponering osv.
Til forskel fra de andre opgaver, du har skrevet, indgår der i SRO og SRP to fag, som sammen skal belyse et emne eller en sag (i SSO kan du vælge kun at skrive i ét fag). Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt, det er, at du skaber en rød tråd i opgaven, så de enkelte dele (såvel musiske, historiske, samfundsmæssige som analytiske) indgår meningsfuldt i din samlede argumentation.
På musikipedia kan du hente ideer til emner. De er dog ikke lige gode alle sammen, så tal altid med din lærer og vejleder om dine ideer.
Herunder kan du se, hvilke overordnede afsnit, din opgave skal rumme, og få gode råd til, hvad du skal gøre i de enkelte afsnit:
Her kommer du direkte til information om, hvordan du skriver selve musikanalysen i en større skriftlig opgave. Du kan finde eksempler fra autentiske opgaver på afsnit med fokus på:
Du kan også gå til videoguides og få hjælp til, hvordan du analyserer de forskellige parametre i musikken.
Her kan du læse om, hvordan du "citerer" i musik, dvs. hvordan du inddrager nodeeksempler.
Du kan også læse om, hvilke bilag du typisk skal have med i en opgave i musik.
Hvad siger læreplanen?
I læreplanen for studieretningsprojektet/større skriftlig opgave står der som et fagligt mål, at du skal kunne:
”- beherske fremstillingsformen i en faglig opgave (fx citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse)” og det vil som citatteknik i musik som hovedregel betyde, at du skal kunne dokumentere ud fra node med takttal og/eller henvisning på mp3/lydfil/cd/dvd.
De to "ben" ved enhver beskæftigelse med musik på et akademisk niveau er:
»det analytiske« (det musiknære, nærlæsningen, arbejdet med form, struktur, stil)
»det perspektiviske« (det uden om musikken, det historiske, biografiske, sociale)
De to "ben" arbejder tæt sammen og bør ideelt set altid være repræsenteret. Ingen punktnedslag uden reference til en sammenhæng, intet udsagn uden kontekst, intet værk uden omverden etc.
Det fagspecifikke i musik
Det fagspecifikke skal altid være til stede i studieretningsprojektet/større skriftlig opgave. Der stilles ikke nødvendigvis krav om musikalsk analyse i alle flerfaglige sammenhænge, men enhver opgave skal som en væsentlig del indeholde en analytisk og fortolkende beskæftigelse ud fra de faglige mål.
Man kan altså godt forestille sig, at en du opstiller forslag til et nyt eller sit helt eget registrerings eller analyseapparat til formålet, men et sådant forslag skal altid tales grundigt igennem med din vejleder og godkendes.