Metoder i billedkunst

Metodemæssigt er billedkunst et nemt fag, fordi vi kun har 3 metoder:

1) Formalanalysen, hvor billedets virkemidler og elementer beskrives. Formal-analysen fokuserer på det der er ”udenpå” værket, fx farver, linjer, teknikker og materialer. Fx analyse af farver og komposition i ”Guernica”.

2) Betydningsanalysen, hvor analyse og fortolkning af symboler og indholdet beskrives. Her går vi ned i det, der er ”indeni” kunstværket. Fx fortolkningen af tyren i Picassos ”Guernica”.

3) Socialanalysen, hvor billedets kontekst og reception udlægges. Her fokuserer vi på det, der er ”rundt om” kunstværket. Fx den historiske tid, kunstnerens liv i tiden op til skabelsen af kunstværket, hvem der har bestilt kunstværket og hvilke forventninger der er til kunstværket; om værket er samfundskritisk eller kommenterer på en konkret situation i samfundet; eller hvordan kunstværket går i direkte dialog med brugere og samfundet. Fx, at Picassos ”Guernica” ikke måtte blive udstillet i Spanien, så længe Franco som diktator styrede landet, men befandt sig i New York, indtil Franco døde og styret i Spanien skiftede.

Valg af metoder

En del af det, du bliver bedømt på i din SRP/SRO, er evnen til at udvælge og anvende den relevante analysemetode. I praksis kombinerer man to eller tre metoder, men oftest lægger man mest vægten på formalanalysen. Dette gælder dog ikke med hensyn til installationer, konceptkunst, beskuerinddragende værker, happenings osv., hvor linjer, komposition, lys og skygge osv. ikke spiller nogen rolle.

Som det fremgår, skal man vurdere, hvilken metode eller metoder, der er relevant, ud fra problemformuleringen og kunstværket. Metoderne ”kan” noget forskelligt. Formalanalyse er god til at påpege, hvordan kunstværker virker på os ved hjælp af farver, komposition osv. Det er sansemæssige virkninger. Med farven gul og en komplementærkontrast med lilla kan en kunstner få sit værk til at ”knalde” og signalere stærke følelser. Kompositionen i et portræt af Jomfru Maria og Jesusbarnet er derimod rolig og harmonisk, fordi maleriet skal få beskueren til at føle, at religionen er noget trygt og stabilt.

På samme måde ”kan” socialanalysen noget, som formalanalysen ikke kan nå frem til. Det er refleksioner som disse, du skal skrive om i metodeafsnittet.