Eksempel på afsnit om fortælleteknik
Fortælleren i novellen er en alvidende fortæller, der fokuserer på at forklare Cecil og Antons situation således, at oplevelsen bliver tydelig. Det gøres ved bl.a. at være eksplicit og kommenterende. F.eks. ses mange steder, at der henvises til læseren: “Da skete noget, som i og for sig var ubetydeligt.” (s. 42, l. 5). Her kommenterer fortælleren nemlig, og introducerer og fortolker det, der skal ske. Derudover benyttes der talesprog: “Men hvordan gik det så? Ja, da han (...)” (s. 40, l. 1) Han henvender sig som anført til læseren og indikerer talesprog med et ‘Ja’. Tilmed skildres samfundets reaktioner og holdninger. Det kommer til udtryk i ovennævnte eksempel på s. 45, l. 3-9, hvor den generelle holdning i samfundet udtrykkes. Dette hænger reelt sammen med, at novellen blev skrevet i en periode, hvor man skrev “fra folket til folket” - altså har man opdigtet en realistisk historie om en almindelig borger, og man kommer som læser dermed tæt på den enkelte borger.