Teorier og undersøgelser

Faget psykologi kan både indgå i SRP som et naturvidenskabeligt, et samfundsvidenskabeligt og et humanvidenskabeligt fag. Hvilke psykologiske teorier, undersøgelser og metoder, du kan anvende til at belyse den problemstilling, du arbejder med, afhænger helt af om psykologi indgår som det ene eller andet fag.

Inden for psykologi findes der er væld af store og små psykologiske teorier, som du kan vælge imellem for at få belyst din problemstilling. Nogle er så store og etablerede, at man taler om skoler eller retninger, f.eks. psykoanalysen eller den kognitive psykologi, andre er små teorier, der begrænser sig til at sige noget om et bestemt psykologisk område. Det gør f.eks. John Bowlbys tilknytningsteori eller Festingers teori om kognitiv dissonans.

Du kan også vælge at benytte dig af nogle af de mange klassiske eller nyere psykologiske undersøgelser, der findes. Det kunne f.eks. være Milgrams klassiske eksperiment over autoritet og lydighed, eller det kunne være en nyere undersøgelse af effekten af tidlig sprogstimulering i vuggestuen.

En vigtig ting i SRP er, at du er i stand til at reflektere over de metoder, der kommer i spil i din SRP-opgave. Du skal kunne stille kritiske spørgsmål til teorierne og undersøgelserne. Hvad er mulighederne og begrænsningerne i dem? Hvilke metoder benytter de?

Via følgende links kan du læse mere om psykologis tilknytning til hvert hovedområde, ligesom du kan få ideer til kritiske spørgsmål til teorier og undersøgelser.

• Psykologi som naturvidenskabeligt fag

• Psykologi som humanvidenskabeligt fag

• Psykologi som samfundsvidenskabeligt fag

• Ideer til kritiske spørgsmål

Skematisk oversigt over psykologis tilknytning til de tre hovedområder