Metoder i historie

Historiefagets metode og teori

Her kan du læse om historiefagets metode og teori. Du kan også læse mere i dette dokument.

1. Hvad undersøges i historiefaget?

Centralt i historie står analyse af historiske kilder. Historiske kilder kan eksempelvis være breve, taler, officielle dokumenter, statistikker, men også billeder, film, brugsgenstande og bygningsværker. Kort fortalt, er alt, hvad der er frembragt i fortiden, histories genstandsfelt.

I historiefaget arbejder vi typisk med historiske problemstillinger. I udarbejdelsen og belysningen af disse er det nødvendigt at have en historisk baggrundsviden, som typisk hentes fra historiske fremstillinger, for eksempel grundbøger, dokumentarfilm, tematiske bøger om historiske emner, podcasts - alle giver et historisk overblik og grundlæggende forståelse for emnet.

2. Hvorfor undersøges det?

Historiefagets formål er at forstå fortiden og eksempler på brugen heraf. Formålet med at forstå fortiden er, at vi får en større forståelse for den nutid, som vi lever i og måske også en idé om, hvad fremtiden vil bringe. Historiebrug forekommer i stadig større omfang i vores hverdage og dermed bliver det nødvendigt at kunne forholde sig til det, da historiebrugen ofte er stærkt tendentiøs og har et politisk, kommercielt eller identitetsskabende sigte. Ydermere er den historiske virkelighed ofte meget kompleks og undersøgelsen af den vil ofte være nuanceret og mange-facetteret. Derfor er det nødvendigt at opsøge forskellige kilder eller fremstillinger for at få et reelt billede af den historiske virkelighed. Kort fortalt, handler historievidenskaben om at komme så tæt på den objektive historiske ’sandhed’ som overhovedet muligt.

3. Hvordan undersøges det?

Historiefaget er placeret i det humanistiske såvel som det samfundsvidenskabelige hovedområde. Det betyder, at arbejdsmetoderne kan placeres inden for den humanistiske hermeneutik, hvor vi analyserer og fortolker for at skabe forståelse, men også kan være den samfundsfaglige analyse af kvalitative som kvantitative empiri, såsom statistikker eller tabeller, med henblik på at slutte noget generelt om samfundet, ligesom teorier om samfund og disses udvikling også anvendes.

Den helt centrale metode i historiefaget er kildeanalyse. Kildeanalyse anvendes til at fastslå kildernes udsagnskraft, tendens, troværdighed, repræsentativitet, budskab og kausalitet med henblik på at komme så tæt på den objektive sandhed som muligt, samt hvilke konsekvenser, begivenheden har haft.

Historiefagets teori er forskellige måder at betragte og fortolke historien på. Eksempler på måder at betragte historien på er feministisk, marxistisk, nationalistisk og post-kolonialistisk historieskrivning. Historieteorien kan være afgørende for vores udvælgelse af kilder og fremstillingsstof, samt hvilke konklusioner, man vi når frem til. Billedligt talt, så er historieteorien de briller, med hvilke vi anskuer historien igennem – et historiesyn. Det er derfor også nødvendigt at forholde sig kildekritisk til historieskrivere, som har et teoretisk udgangspunkt eller ramme om deres historieskrivning.