Når du skal skrive opgave i faget historie er det godt at vide noget om de forskellige stadier i arbejdsprocessen samt, hvad der menes med fx ord som 'redegørelse' og 'kildeanalyse'. Det kan du læse om herunder:
1. Informationsindsamling
Før selve skriveprocessen er det vigtigt at indsamle relevant historisk materiale. Find fremstillinger, altså bøger eller elektronisk materiale. Din grundbog er et udmærket udgangspunkt til at danne dig et overblik over emnet. Det er en god tommelfingerregel, at du mindst har indsamlet 3 bøger om emnet.
2. At opstille en historisk problemstilling
Når du har læst fremstillinger om den historiske kontekst skal du undersøge, om der findes kilder om emnet. Hvis ikke der findes kilder om emnet, er det umuligt at skrive en opgave. Dernæst skal du opstille en problemstilling, som skal styre dig gennem din opgave. En god historisk problemstilling omhandler historiske årsager, sammenhænge og konsekvenser inden for et givent emne. Det er dog vigtigt at indsnævre din problemstilling, så du har mulighed for at nå i dybden med emnet.
3. Skriveprocessen og opgavens dele
Til sidst skal du påbegynde selve skriveprocessen:
Skriv kildeanalysen før du skriver indledning og redegørelse. I kildeanalysen vil du komme frem til, hvad kilden handler om og dermed også, hvad der er relevant at redegøre for. Så bliver redegørelsen mere fokuseret.
Skriv dernæst redegørelsen.
Skriv efterfølgende diskussionen. Den skulle gerne samle trådene fra redegørelsen og analysen.
Skriv endelig en konklusion, som kort besvarer problemstillingen.
Indledningen kan med fordel skrives til sidst.
Læs mere om opgavens enkelte dele her: