Filosofi

Filosofis identitet

I filosofi arbejder vi med filosofiske spørgsmål. Et filosofisk spørgsmål er et vigtigt spørgsmål, som man ikke kan svare endeligt på. Man kan godt sige noget forkert, eller noget der virker mere rigtigt, men man kan ikke svare endegyldigt på det.

Filosofisk spørgsmål findes typisk i filosofiske tekster, og vi inddrager også film, avisartikler, skønlitteratur og meget andet med filosofisk indhold.

Hvorfor?

Filosofiske spørgsmål er afgørende, fordi får os til at tænke over:

• • hvad der er etisk korrekt

  • hvordan vi skal leve vores liv

  • hvad der er god videnskab

  • hvordan verden er indrettet

  • hvordan vi bør indrette vores samfund

  • hvordan man argumenterer

Metoder i filosofi

Generelt handler filosofi om at stille store spørgsmål og tænke over mulige svar på dem. Men for at nå dertil må man først forstå tanker og filosoffernes tekster. Her er et par metoder, man typiske bruger for at nå dertil.

Argumentationsanalyse

God argumentation handler om så præcist som muligt at klarlægge de præmisser (belæg), der ligger til grund for konklusionerne (påstande) og at fremsætte gyldige og holdbare argumenter. Et argument er gyldigt hvis konklusionen følger af præmisserne. Er argumentets præmisser yderligere sande, taler man om at argumentet er holdbart.

Man kan opstille argumenter i forskellige modeller, fx Aristoteles’ syllogisme eller Toulmins model (læs mere i Håndbog til dansk).

Man skal også være opmærksom på, at argumenter kan være fejlslutninger eller anvende retoriske tricks. Det kan også være en del af en filosofisk argumentationsanalyse.

Begrebsanalyse

Begrebsanalysen er en helt grundlæggende filosofisk aktivitet da alle filosofiske teorier bygges op om et mere eller mindre afgrænset sæt af filosofiske begreber. Derfor er det altid en vigtig opgave gennem analyse at gøre sig betydningen og omfanget af de anvendte begreber klart.

En begrebsanalyse vil ofte tage sit udgangspunkt en gennemtænkning af hvad begrebet dækker, og hvad der skal være tilfældet før vi mener at et begreb dækker det der skal begribes. Men som det fremgår, vil en begrebsanalyse som regel også støtte sig på argumenter og modargumenter, og denne proces er det vigtigt at følge normerne for god argumentation.

Tankeeksperimenter

Tankeeksperimenter er et middel til konkretisere filosofiske problemstillinger. Det går ud på, at man viser forskellige aspekter ved en filosofisk problemstilling i en historie. Fx kan Platons Hulelignelse ses som et tankeeksperiment om, hvad virkeligheden er, og hvem der skal bestemme i samfundet.

Tankeeksperimenter kan være gode som konkretisering af ellers abstrakt filosofi, og ekstreme situationer, som er ekstreme, kan gøre filosofiske dilemmaer eller spørgsmål tydeligere. Ligeledes kan de også tale til vores følelser og dermed få andre aspekter frem i belysningen af filosofiske spørgsmål.

Tankeeksperimenter har dog også nogle mulige ulemper. De kan være virkelighedsfjerne, da det er en kunstig opstillet situation og måske ikke indeholder virkelighedens nuancer.

Derudover kan tankeeksperimentet måske kalde på nogle følelser, der måske kommer i vejen for den rationelle tænkning omkring problemet.