Perspektivering

I perspektiveringen skal du vise, at du har en lidt bredere viden i faget dansk end bare at kunne analysere én tekst. Her skal du altså vise faglig viden om fx kortfilmgenren eller den politiske tale.

Når du har fortolket teksten og fundet frem til det centrale tema, afslutter du med at sætte teksten i relation til noget, der ligger ud over teksten selv. Her kan du fx også vurdere talens eller kampagnens virkening.

Typisk står der i opgaveformuleringen, at du skal perspektivere til enten:

• Kendetegn for den litteraturhistoriske periode

• Andre fremstillinger af temaet, altså film, kunst, dokumentarfilm, tv, teaterstykker etc.

• Andre tekster af forfatteren (f.eks. tematiske eller stilistiske ligheder/forskelle)

• Tekster af andre forfattere fra perioden (f.eks. tematiske eller stilistiske ligheder/forskelle)

• Genren (f.eks. novellegenren, dokumentarfilmgenren)

• Find ud af, hvilken periode, teksten hører under. Det er ikke noget, der fremgår af opgaveformuleringen, men du skal ud fra tekstens udgivelsesår selv regne det ud. Brug Litteraturhistorien på langs og på tværs eller Forfatterweb.

• Husk at en tekst altid (mere eller mindre tydeligt) afspejler og forholder sig til sin tid. Fx

• Teksten er desuden ofte en reaktion på den foregående periode. Perspektiver gerne bagud (evt. også fremad i litteraturhistorien, hvis det giver mening).

• Husk at koble dine perspektiveringspointer til den konkrete tekst, som du har analyseret.

Perspektivering til perioden (Det moderne gennembrud)

Herman Bangs værk Ved vejen er skrevet i 1886 og hører dermed ind under den litteraturhistoriske periode, der kaldes det moderne gennembrud(1870-1890). Perioden er i høj grad præget af den såkaldte problemlitteratur, dvs. litteratur der sætter problemer under debat, f.eks. spørgsmål såsom om religion, kønnenes ligestilling eller sociale forhold, Det ses i romanen især ved, at kvindernes situation lægges frem som et problem: Katinka kan ikke bryde ud af sit ægteskab, selv om hun ikke er lykkelig, og Agnes kan omvendt ikke få et lykkeligt liv uden af blive gift. Det moderne ses også i skrivemåden, som er impressionistisk.

Perspektivering til genre og skrivestil (noveller og minimalisme)

”Mere kaffe?” kan perspektiveres til mange af Helle Helles andre noveller, fx ”Fasaner” fra 1998, da de fleste ofte omhandler en hverdagssituation, hvor der pludseligt opstår et lille, men afgørende drama, og er skrevet i en minimalistisk stil. Helle Helle skriver stort set altid noveller, der er scenisk fortalt og meget beskrivende på det ydre plan og mht. personernes handlinger, men alligevel er der huller, hvor læseren selv skal reflektere over følelser og tanker, der ligger mellem linjerne. Desuden kan novellen perspektiveres til den moderne novellegenre, da dens genretræk stemmer meget overens med dette. Først og fremmest har den en meget lille og ubetydelig begivenhed, der alligevel påvirker Betina nok til at gå mod sin mand. Novellen er meget kort og indeholder få personer, hvilket også er karakteristisk for især den moderne novelle. De klassiske noveller, der typisk er fra før år 1900, er ofte lange, foregår gerne over flere år og har et større persongalleri, nærmest som en roman. Desuden har den moderne novelle en åben slutning. I ”Mere kaffe?” sluttes der således af: ”Sådan står jeg.” (side 12, linje 12). Her er det ikke til at vide hvad Betina tænker, og hvad hun vil gøre fremover. Der er altså igen et hul, som læseren selv skal fylde ud. På den måde giver novellen heller ikke en pointe eller et svar på hvad man skal gøre som menneske i denne situation, hvilket også er meget typisk for de moderne noveller, og for det senmoderne samfund. Man kan altså sige, at Helle Helles ”Mere kaffe?” stemmer meget godt overens med den moderne novelle og den minimalistiske skrivestil.