Oldtidskundskab

Oldtidskundskabs formål

Oldtidskundskab skal gøre eleverne opmærksomme på den europæiske kulturs ophav i det antikken Grækenland og Rom. I oldtidskundskab arbejder vi med en række forskellige former for antik kultur, og vi ser på, hvilken betydning kulturen har haft i europæisk kultur.

1. Oldtidskundskabs empiri

I oldtidskundskab arbejder vi med en lang række forskellige kulturelle produkter. De har det til fælles, at de alle stammer fra antikken, men vi bruger forskellige metoder til at analysere dem.

1.1 Oldtidskundskabs genrer

2. Teori

Læs her om hermeneutik - den teori som oldtidskundskab deler med andre humanistiske fag.

3. Teksttilgang

I oldtidskundskab arbejder vi med tekster efter denne model:

• 1. Genrebestemmelse

  2. Metode: Autopsi suppleret af andre metoder afhængig af genre (se nedenfor)

  3. Perspektivering eller relevans for senere europæisk kultur. Inddragelse af senere materiale.

Hvis du arbejder med oldtidskundskab i SRP, skal du som hovedregel komme ind på alle tre punkter.

3.1 Autopsi

Autopsi betyder, at ens læsning tager udgangspunkt i en antik originaltekst. I en autopsisk læsning er man ekstraordinært tekstnær og inddrager og udlægger citater eller enkeltord, som har central betydning.

3.2 Kulturhistorisk læsning

Kulturhistorisk læsning søger at kortlægge aspekter af den antikke kultur gennem bearbejdning af græske og romerske tekster.

Der udvælges et eller flere fokusområder. Eksempler herpå:

• • Kønsroller

  • Idealer

  • Lov og retfærdighed

  • Religion

  • Fjendebilleder

Synkront/diakront

En kulturhistorisk læsning kan være enten synkron eller diakron.

Ved en synkron læsning beskæftiger man sig med et aspekt af antikkens kultur, som den så ud på et givent tidspunkt.

Ved en diakron læsning beskæftiger man sig med udviklingen af et aspekt af antikkens kultur gennem tid. Derfor er det også nødvendigt at inddrage mere end én tekst, eftersom udvikling kun kan belyses ved at have empiri fra to eller flere forskellige perioder.

Eksempler på problemstillinger der kan besvares ved kulturhistoriske læsninger:

• 1. Hvori adskiller de arkaiske kønsroller, som udtrykt i Odysséens 6. sang, fra den klassiske tids kønsroller, som udtrykt i Euripides’ tragedie ’Medea’. (diakron)

  2. Hvordan ekspliciterer Sofokles’ tragedie ’Antigone’ en antik debat om retfærdighed? (synkron)

  3. Hvordan forstod antikkens grækere sig selv i kontrast til ”barbaren” ifølge Herodots historie om Kroisos og Solon? (Synkron)

3.3 Metodeoversigt

3.4 Perspektivering

Oldtidskundskab arbejder med antikkens betydning i senere europæisk kultur, og derfor er der i faget fokus på at perspektivere temaer, genrer eller tanker fra antikke tekster og monumenter til senere tekster og monumenter.

Ofte sammenligner man antikke værker med efterantikke ift. et bestemt tema. Det kan være individet over for samfundet (fx Sofokles’ Antigone og Marc Rothemunds film Sophie Scholl), kærlighed, krig eller mange andre temaer.

Perspektiveringen kan også være ift. antikke genrers betydning i senere europæisk kultur (fx epos eller drama). Endelig kan perspektiveringen være antikke tanker som retfærdighed (fx Platons Staten over for senere politisk filosofiske tekster), erkendelse, lykke eller væren.

Hvis man arbejder med monumenter, skal man fokusere på, hvordan antik kunst og arkitektur har sat sig spor i senere europæisk kunst og arkitektur, så man skal vise antikke træk ved perspektiverende monumenter.

4. Kunstanalyse

Når man arbejder med kunst i oldtidskundskab, arbejder man med et helt andet materiale end de tekster, vi normalt arbejder med, men tilgangen til det minder lidt om. Vi forsøger ligesom i den autopsiske læsning at arbejde induktivt ved at holde fokus på det enkelte monument efter en model som denne:

1. Kunstformen beskrives: arkitektur, maleri eller skulptur.

2. Typen bestemmes: Fx tempel, amfiteater eller triumfbue.

3. Materialet beskrives: Fx marmor.

4. En grundig beskrivelse af selve monumentet er til gengæld vigtig og tager tid. I arkitektur vil man fx typisk beskrive en bygning nedefra vha. fagbegreber, og i skulptur vil man typisk beskrive en skulpturs positur, udtryk, muskulatur og beklædning.

5. Til sidst vil man datere monumentet (det er vigtigere ved maleri og skulptur end ved arkitektur) og fortolke det ift. fx søjleorden, funktion, monumentets intention.

De tre første punkter går typisk hurtigt, og der er ikke altid så meget at sige til dem.

Ligesom i tekstlæsning vil man i oldtidskundskab typisk perspektivere monumentet til senere europæisk kunst og dermed vise antikkens betydning (se 3.4 perspektivering)