Redegørelse

I en redegørelse gengiver du objektivt, hvad der står i en tekst. I modsætning til et referat, er en redegørelse vinklet. Du redegør altså kun for den del af teksten, der er relevant for den vinkel, du har valgt.

Skal du redegøre for en teori, så finder du det væsentligste frem ved teorien med det vigtigste og mest centrale først. Skal du redegøre for et debatindlægs holdning til et emne, finder du tekstens centrale holdninger til emnet.

Sproget er objektivt - uden brug af jeg, og du forholder dig objektivt til det, der står i teksten.

Det er vigtigt, at der tages hensyn til, at læseren hverken har forudgående kendskab til teksten eller emnet.

1. Læs teksten grundigt igennem, og slå de ord op du ikke forstår.

2. Skriv i nutid og i hele sætninger en kort præsentation af teksten:

• Hvilket medie/avis/tidsskrift/bog/internetsted stammer teksten fra?

• Hvornår er den skrevet?

• Hvem har skrevet den?

• Hvem mener hvad og hvor (er der flere personer, skal de præsenteres)?

• Hvad er tekstens emne?

3. Læs teksten igennem igen

• Understreg det vigtigste synspunkt og formuler med egne ord, hvad afsenderen vil overbevise os om (med andre ord: problemet)

• Noter de konkrete eksempler og belæg, som afsenderen bruger til at begrunde sin påstand.

• Formuler med egne ord problemet og ikke mindst løsningen på problemet. Det behøver ikke være noget konkret (fx: Vi er blevet en nation af klynkere, og vi må hanke op i os selv!).

4. Skriv din redegørelse

• Formuler med dine egne ord i nutid tekstens hovedsynspunkt, og find citatet, hvor hovedpåstanden formuleres i teksten. Skriv begge dele ind umiddelbart efter præsentationen.

• Brug redegørelsesmarkører og redegør for de konkrete eksempler og belæg, du har fundet i teksten. Nævn det mest relevante først og følg ikke nødvendigvis artiklen slavisk.

• Slut af med en kort opsummering (3-4 linjer): problemet og afsenderens løsningsforslag på problemet.

5. Læs din redegørelse kritisk igennem (den skal højst fylde ½ til ¾ side)

• Tjek nu, at du har givet læseren mulighed for at forstå sammenhængene

• Tjek for fejl i sætningsbygning, ordvalg, stavning og tegnsætning

• Skriv om, og ret hvor det er nødvendigt

Når du redegør for synspunkterne i en tekst, skal du bruge redegørelsesmarkører som fx:

• Teksten ”…” er skrevet af ”…” og trykt i ”…” den ”…”

• Tekstens vigtigste påstand er…

• Et argument for denne påstand er…

• Han illustrerer pointen vha. eksemplet…

• Det gennemgående tema er…

• Tekstens vigtigste problemstilling er…

• I teksten argumenterer forfatteren for det synspunkt, at…

• Hun foreslår desuden, at…

• Forfatteren konkluderer, at…

• Forfatteren hævder/siger/mener/anfører…

Formuleringerne fortæller din modtager to ting:

• Hvor vi er i tekstens disposition (indledende påstand, eksempel, konklusion, osv.)

• At det ikke er dig, der mener noget, men afsenderen af eller de interviewede i teksten.

(Redegørelsemarkører er fremhævet med blåt)

Sørine Gotfredsens kronik "Den forkerte talsmand" (Berlingske Tidende, den 19. juli 2009) omhandler ironi i det offentlige rum. Gotfredsens hovedsynspunkt er, at en komiker ikke kan gøres til talsmand for sin samtid, da man ved brug af ironi fjerner sig fra det personlige ansvar og bare vælger at grine ad virkeligheden. Hun benytter bl.a. komikeren Simon Kvamm som eksempel og hævder, at man skal være varsom med at kalde ham for talsmand for vores tid, fordi den form for satire, han repræsenterer, mangler en kerne af holdning og er overfladisk. Den form for ironi, som vi møder hos Kvamm og også i serien Klovn, kan være skadelig, fordi den kan ødelægge vores evne til at genkende seriøsitet, mener Gotfredsen. I slutningen af artiklen åbner Gotfredsen dog op for, at en mand som Simon Kvamm måske kan ende med at fremstå som seriøs overfor nationen, men det kræver, at han gennemgår en lang renselsesproces. Gotfredsen er ikke som sådan modstander af ironi og læner sig op ad Søren Kierkegaard, idet hun skriver, at ”et ægte humant liv ikke [er] muligt uden ironi, og tilværelsen ville være ubærlig uden, men hver især skal vi lære kunsten at beherske den”. Dette bringer hende til det centrale synspunkt, at ”man [skal] være varsom med at gøre ironiske stemmer til forbilleder, for der er langt mere brug for talerør, der tør tage livet højtideligt”.