Sådan gør du
I den melodiske analyse skal du i hele sætninger (dvs. prosa):
angive toneart, taktart og ambitus
angive melodiens struktur (inddeling i perioder/fraser)
beskrive melodiens melodiske og rytmiske opbygning, fx:
karakteristiske rytmiske motiver
tonegentagelser
trin- og springvise bevægelser
akkordbrydninger
iørefaldende intervaller
bevægelsesretning
simple og varierede gentagelser
sekvenser
omvendinger
motivisk slægtskab
kernetoner
modulation
brug af toneartsfremmede toner
åbne og lukkede periodeslutninger
drejebevægelser
melodiske buer og højdepunkt
Vurdering
Der gives 10 point for en korrekt og fyldestgørende besvarelse.
Der gives 2x 1/2 point for henholdsvis korrekt toneart og taktart. Der gives 1 point for korrekt ambitus. For intervalnavne større end oktav kan man enten vælge benævnelserne none, decim, undecim osv. eller oktav plus sekund, oktav plus terts, oktav plus kvart osv. Hvis intervallerne er rene, behøver det ikke at angives. Ren undecim og oktav plus kvart er altså lige korrekt. For øvrige intervaller gælder det, at ambitus skal angives ved både intervalnavn og størrelse. Hvis størrelsen er forkert eller ikke er angivet, fratrækkes 1/2 point.
Der gives 2 point for en korrekt angivelse af melodiens struktur. Denne strukturbeskrivelse skal indeholde en opdeling af melodien i perioder/fraser, hvis længde skal angives. Forholdet imellem melodiens perioder/fraser angives med bogstaver.
De resterende 6 point gives for en beskrivelse med relevante fagbegreber af frasernes melodiske og rytmiske karakter, herunder en argumentation for strukturbeskrivelsen. Det er på ingen måde nødvendigt, at alle perioder beskrives i detaljer – men det forventes, at væsentlige træk ved melodien behandles. Hvis en melodi indeholder tydelig sekvens, vil det som regel medføre et fradrag af point, hvis det ikke bemærkes i analysen.
Eksempel