Vejle bibliotek
www.vejlebib.dk - her kan du også få hjælp af bibliotekaren, der er uddannet til at finde relevant materiale til hvad som helst.
Bibliotek.dk
På www.bibliotek.dk kan man søge i alle danske bibliotekers databaser, bestille det meste og få det bragt til dit lokale bibliotek. Leveringstiden kan være 2-3 uger, så det er vigtigt at være i god tid.
Book en bibliotekar
Du kan online booke en bibliotekar, der kan hjælpe med litteratursøgning og lignende.
Faglige hjemmesider er rigtig gode, fordi du er garanteret en høj grad af faglighed og ekspertise. Spørg din lærer, om han eller hun kan anbefale særlige sider, eller se, om der under det fag, du arbejder i, er en linksamling til faglige hjemmesider.
Online leksika
Wikipedia er et nemt sted at finde information, og det fungerer ofte fint i starten af din research-fase, men fordi den er brugerbaseret og ikke har specifik afsender, kan man risikere fejl.
Brug derfor også:
https://denstoredanske.lex.dk/, som bliver gået efter i sømmene af eksperter (gå efter artikler, hvor der står verificeret i en boks i toppen af artiklen).
POV Study
POV Study er en del af det uafhængige danske netmedie Point Of View international, der publicerer nyhedsanalyser, anmeldelser, essays og debatindlæg indenfor især politik, kultur-, udlands-, sports-, og erhvervsstof. POV Study består af temapakker indenfor ét fag eller på tværs af fag og kan være inspirationskilde i forbindelse med SRP.
Du kan få brugernavn og adgangskode af din lærer.
Infomedia
På infomedia kan du søge i et udvalg af danske aviser og blade. LOG IND med:
[dit unilogin]@edu.rosborg-gym.dk
EBSCO Masterfile
EBSCO Masterfile minder lidt om infomedia, men her kan du finde engelsksprogede artikler fra historiske og nutidige internationale kilder (forskningsbaserede artikler, opslagsværker, taler, officielle dokumenter). Du har adgang, hvis du er bosat i Vejle Kommune.
Avisabonnementer
Når du er på skolen, har du fri adgang til følgende (lærerne kan få adgang derhjemme via VPN):
Digital Artikelservice
HER kan du finde og få tilsendt artikler fra tidsskrifter, der ikke ligger på nettet. Det går endda ret hurtigt.
Læs mere herunder i pjecerne udgivet af bibliotekerne i Danmark: