Metoder i tysk

Teori og metode i tysk

1. Hvad der undersøges? (Fagets empiri)

I udgangspunktet er fagets empiri tekster i bred forstand: noveller, romaner, film (herunder også YouTube-klip), lyrik, billeder, artikler, taler, dagbøger, reklamer og lignende.

Fagets empiri kan dog også være sprog og grammatik. Her undersøger man fx hvordan et grammatisk område, en særlig sprogbrug eller en bestemt skrivestil optræder og virker i en tekst.

2. Hvorfor det undersøges? (Fagets formål)

Teksterne læses for at:

• Opnå et indblik i tysk sprog, kultur, litteratur, historie og samfund

• Undersøge menneskers tanker, ytringer, handlinger og følelser

• Forholde sig etisk, kritisk, moralsk til et givent tema eller (historisk) begivenhed

• Få en forståelse for interkulturelle sammenhænge – dvs. forskelle mellem kulturer

3. Hvordan det undersøges? (Fagets metode og evt. teori)

Overordnet set skelner vi mellem fiktive og ikke-fiktive tekster. Analysemetoden afhænger af tekstens genre.

Her er eksempler på nogle af metoderne:

• Skønlitterær analyse og fortolkning

• Kommunikationsanalyse af fx sagprosatekster

• Filmanalyse

• Argumentations- og retorisk analyse af fx taler, debatindlæg eller plakater

• Sproglig og stilistisk analyse

• Diskursanalyse

• Billedanalyse

• Kulturanalyse fx i form af interviews og spørgeskemaundersøgelser

I nogle tekster kan man med fordel benytte sig af flere metoder. Du kan læse mere om de enkelte metoder i dokumentet ”Sprogfagene”.

Du kan desuden inddrage forskellige teorier fra andre fag, fx psykoanalytisk teori, Kierkegaards stadielære, teorier om identitetsdannelse og Bourdieus kapitaler.

Det humanistiske genstandsfelt kan ikke måles og vejes. Der arbejdes med subjektive og intentionelle ytringer, og i analysen når man ikke frem til endegyldige sandheder, men kvalificerede fortolkninger og forståelser.

Her kan du læse mere om sprogfagenes empiri og metode