Ved større opgaver som SSO er det nødvendigt at have en klar struktur. Med tydelige overskrifter og dermed afsnit markerer du opgavens enkelte dele.
Derudover er det vigtigt, at der er en tydelig sammenhæng og logik imellem opgavens enkelte afsnit. Læs mere om opgavens 'røde tråd' HER.
Titelblad/forside (din egen kreative forside)
Resume (ca. 150 ord)
Indledning til opgaven (0,5-1 side - du motiverer og giver overblik over opgaven)
Selve besvarelsen - inddelt i fx 2-4 underafsnit, fx:
Hvis du har brug hjælp til at komme i gang med de forskellige taksonomiske niveauer, kan du måske bruge øvelserne fra historieopgaven. Bemærk dog, at ikke alle fag arbejder med samme forståelse af de taksonomiske niveauer som historie.
Konklusion (0,5-1 side - sørg for at indledning, opgaveformulering og konklusion hænger sammen)
Din opgave skal afleveres i pdf-format. Hvis du gerne vil undgå sidetal på forside og resumé-side og gerne vil have bilag med i "hoveddokumentet", kan du få brug for at samle flere pdf-dokumenter i ét dokument. Det klares nemt vha. Adobes gratis pdf-merger. Klik herunder:
Omfanget af SSO'en er 10-15 normalsider (inkl. resumé).
En normalside svarer til 2400 tegn/anslag med mellemrum. I både Word og Open Office kan du nemt se, hvor meget du har skrevet. Klik nederst i dokumentet på 'ord' for at se antal tegn med mellemrum (fjern flueben i "Medtag fodnoter og slutnoter").
Ved studieretningsprojekter, hvor det skriftlige produkt indeholder større mængder af symbolsprog, kan disse dele af besvarelsen opgøres ud fra deres omfang på de givne sider uden at tælle antal enheder. Det kan fx være opgaver med matematik eller fysik.
Husk også, at den automatiske optælling regner alt med, dvs. også indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, billeder og evt. bilag - disse dele hører ikke med i de 10-15 normalsider, som opgaven må fylde.
Skriver du mindre end 10 sider, vil du typisk ikke kunne besvare opgaveformuleringen i tilstrækkelig grad. Det maksimale sidetal på 15 sider skal på den anden side sikre, at du formår at begrænse dig.
Hvordan du i øvrigt laver layout på din opgave, bestemmer du selv, men følg almindelige regler for god læservenlighed, herunder:
God bred højre- og venstremargin (3 cm)
Linjeafstand på mellem 1,3 og 1,5
God og læsbar skrifttype og -størrelse
Tydelig markering af overskrifter
Sidetal
Sidehoved med gråtonet skrift (opgavetype, dit navn, din klasse og skolens navn)