Vi lever i en tid, hvor det kan være svært at skelne mellem sandhed og løgn. Med fake news og AI-genererede tekster er det blevet endnu vigtigere at kunne gennemskue, om det vi læser og hører, er troværdigt.
Begrebet troværdighed hænger sammen med begrebet videnskabelighed - et ord, du vil du møde flere gange i forbindelse med DHO og andre store opgaver. Med videnskabelighed menes, at du er i stand til at stille kritiske spørgsmål og bruge relevante metoder til at finde svar. Hvis du er bevidst om, hvordan og hvorfor du gør, som du gør i dine undersøgelser og analyser, kan du bedre undgå såkaldt bias, du vil kunne se flere nuancer og dine konklusioner vil stå stærkere. Dermed bliver din troværdighed som afsender større.
I din DHO skal du i forlængelse af din indledning gøre dig metodiske overvejelser over, hvordan du har arbejdet med teksterne i din opgave. Du kan se en video om metoder i DHO nederst på denne side og se DHO-eksempler på indledninger med metodeovervejelser her.
Du kan træne din evne til at tænke og arbejde videnskabeligt ved at bruge 'den videnskabelige basismodel', som du ser her til højre, fordi den stiller dig spørgsmål, som får dig til at reflektere over, hvordan og hvorfor du gør, som du gør.
Her på skriftlighedsportalen kan du under fagene dansk og historie læse mere om, hvilke metoder man bruger i de to fag og hvilke typer af tekster/kilder man typisk bruger.
Hvis du har brug for selv at finde mere materiale end det, du har fået udleveret af dine lærere, kan du hente inspiration i Skriftlighedsportalens litteratur- og linksamling til DHO, eller du kan gå finde mere inspiration på den generelle side om Materialesøgning og troværdighed. Husk også, at du på det fysiske bibliotek kan møde en bibliotekar, der er uddannet i at hjælpe netop dig, og at biblioteket også har andet end gamle støvede bøger.