Embedded Files
En opgave er en lang kæde af argumenter
I de større opgaver defineres opgavens formål i opgave- eller problemformuleringen. Især i formuleringens sidste led, der befinder sig på det højeste taksonomiske niveau, vil det fremgå, hvad det er, din opgaves afsnit skal pege frem imod.
Hele opgaven kan betragtes som en lang argumentation for den konklusion, du når frem til til sidst. Derfor er det vigtigt, at du igennem opgaven hele tiden dokumenterer og fører "bevis" for dine påstande og konklusioner. Hermed styrker du opgavens troværdighed og kvalitet og kan dermed bedre overbevise læseren om, at du har ret i dine antagelser.
Du kan underbygge dine konklusioner/tolkninger ved fx at bruge ved at bruge centrale citater eller ved at henvise til andre kilder. I det hele taget er analysen central for at du kan nå frem til konklusionen.
Se desuden afsnittene om kilders troværdighed og citater og henvisninger.
Kildeanalyse
Kildeanalysen er historiefagets metode. Du skal udvælge nogle få kilder, som der arbejdes i dybden med. Analysen skal have et klart fokus, som er styret af problemstillingen (= det analyserende spørgsmål i problemformuleringen), og hvor der kun medtages dele, som er relevante for den aktuelle problemstilling.
Når du skal SKRIVE en kildeanalyse, er det altså nødvendigt at gennemanalysere kilden. Først derefter kan du udvælge, hvad der er relevant at inddrage i forhold til lige netop din kilde.
Det kan sammenlignes med en form for bevisførelse, hvor du skal anvende kildemateriale til at dokumentere påstande, som er relevante for at kunne besvare problemstillingen. En historisk analyse kan også være en sammenligning af to eller flere historikeres forskellige vurderinger af årsager til og/eller konsekvenser af en historisk begivenhed.
Den historiske analyse må aldrig opstilles i punktform (hvor en kildeanalysemodel gennemgås). I stedet skal du foretage kildeanalysen ved at skrive en sammenhængende tekst, hvor centrale kildekritiske begreber indgår, når det er relevant. Det kunne fx være aktuelt at understrege, om en kilde er samtidig, eller om tendensen er tydelig. For at kunne skrive en god analyse er det nødvendigt at komme med relevante tekstnedslag, så du kan vise, hvor påstandene kommer fra. Som i redegørelsen er det meget vigtigt at bruge noter med litteraturhenvisninger.
Når du har skrevet et analyseafsnit, skal du lave en kort delkonklusion, hvor du opsummerer de vigtigste pointer i din analyse og derved besvarer problemstillingen.
Forarbejdet til din skriftlige kildeanalyse er:
1. Præsenter kilden
Hvad er det for en kilde? (Tale, brev, hemmeligt-stemplet dokument …)
Hvornår er den skrevet?
Hvem er afsender?
Hvem er modtager?
Hvor er kilden lavet?
2. Giv et kort resume af kildens indhold
Hvis kilden argumenterer for noget, skal argumentationen klarlægges.
3. Levn
Vi bruger kilden som en del af fortiden (et levn fra fortiden). Vi kan se kilden som en handling: en lov, som forbyder noget, eller et skøde, som tildeler en ejendomsret over noget. Eller vi kan se på det, som forfatteren ikke direkte beskriver, men som ligger til grund for teksten, og på den måde finde frem til mere generelle forhold i fortiden. Vi fokuserer dermed på hvilken fortidig virkelighed og sammenhæng ("kontekst") kilden er skabt i.
F.eks. hvilken tankegang lå bag jødeforfølgelserne i Hitlers Tyskland? Eller hvad gjorde David Ben-Gurion, da han erklærede Israel selvstændigt i 1948? Hvis kilden argumenterer, er det ofte relevant at inddrage her. Endelig er fysiske genstande også levn – eksempelvis et vikingesværd eller påklædning i 1960’erne.
4. Beretning
Vi bruger kilden som en gengivelse af fortidige begivenheder. F.eks. hvornår skete hvad i historien? Hvordan blev en beslutning taget? Hvorfor gjorde en politiker, som han gjorde?
5. Er kilden repræsentativ?
Vurder, hvorvidt forfatterens tankegang er udtryk for en mere generel tankegang i vedkommendes samtid.
6. En troværdighedsanalyse består af følgende spørgsmål:
Er det en 1. hånds- eller 2. håndskilde (har afsenderen selv været til stede, eller har han lavet sin kilde på baggrund af noget, han har hørt/læst andetsteds fra)?
Er kilden samtidig? Er kilden en del af hændelsesforløbet?
Er kilden tendentiøs?
Bruges værdiladede ord, sætninger eller billeder? – dokumentér med relevante citater
Hvordan beskrives ”de gode” og ”de onde”? – dokumentér med relevante citater
Hvilke opfattelser / ideologier ligger bag? – dokumentér med relevante citater
Giver kilden en ensidig eller alsidig beskrivelse?
7. Hvordan besvarer kilden din problemstilling?
Nu er du færdig med forarbejdet til din kildeanalyse, og nu skal du omskrive det ovenstående til en sammenhængende brødtekst, der besvarer din problemstilling, evt. med inddragelse af flere kilder.
HUSK!
Der skal anvendes kildeanalyse
Analysearbejdet består også i at udvælge de relevante dele af kildeanalysen
Påstande skal dokumenteres med kildecitater og henvisninger
Skriv ikke i punktform, men sammenhængende tekst
Kildeanalyse-eksempel
En kildeanalyse afhænger af den historiske kontekst, en / de problemstilling(er) man besvarer vha. kildeanalysen, og hvilken kilde - / hvilke kilder man analyserer. Man kan godt stille flere spørgsmål til samme kilde.
Historisk kontekst (viden fra historiske fremstillinger)
Problemstilling(er)
Kilde(r)
Kildeanalyse
På STX og HF benytter vi ikke betegnelsen ”kilde” om fremstillingsstof eller baggrundsviden til fx redegørelsen. Kilder er det, som vi analyserer på i historie.
[1] Ukendt, ”Krøniken fra St. Ceuman fra år 1036 – 1072”.
[2] Ukendt, ”Krøniken fra St. Ceuman fra år 1036 – 1072”
[3] Ukendt, ”Krøniken fra St. Ceuman fra år 1036 – 1072”
Page updated
Report abuse