Humanistiske idrætsafleveringer
Hvordan kan man ved at benytte en humanistisk tilgang undersøge et idrætsfagligt emne?
Idrætsfaget kan belyse kulturelle, historiske, bevidsthedsmæssige og æstetiske forhold indenfor et emne.
Analyse og fortolkning af tekster, billeder, kampagner og film er fælles for mange humanistiske fag, herunder dansk. Til analysearbejdet kan fx benyttes litterære analysemodeller, billedanalyse- og kommunikationsmodeller. Ligeledes kan historiefagets kildekritiske fremgangsmåde og psykologis casestudier anvendes.
Idrætsfaget deler således metoder med andre fag.
Emner
Idrætsfaglige emner, som kunne belyses ved hjælp af humanistiske metoder kunne fx være:
Ryggens holdning - fra 1800-tallet til i dag (Idrætshistorie)
Doping - vindermentalitet og moral blandt cykelryttere i medierne (Idrætspsykologi, idrætskulturelle koder i senmoderne medier)
Krop, dans og æstetik - (Sammenlignende billed- og kommunikationsanalyse af bevægelsesmønstre i programmet “Vild med dans” og en optagelse af performanceteater.)
Humanistiske opgaver i idræt
Kort resumé af fx program eller tekst.
Analyse med fokus på væsentlige elementer. Fx hvis der er tale om en kommunikationsanalyse af et tv-program, kunne en kommunikationsmodel som fx Ciceros pentagram være relevant at benytte. Afsender - modtager - emne - form / sprog - omstændigheder. Desuden kunne en billed- og medie-analysemodel anvendes.
Fortolkning af programmet eller teksten. Hvilken forståelse, hvilket tema peger analyseiagttagelserne frem på?
Ciceros pentagram