I en stor opgave som SRP er det nødvendigt at have en klar struktur med tydelig markering af opgavens enkelte dele.
Derudover er det vigtigt, at der er en tydelig sammenhæng og logik imellem opgavens enkelte dele. Læs mere om opgavens 'røde tråd' HER.
Titelblad/forside (din egen kreative forside, der typisk kan indeholde dit fulde navn, klasse, fag, titel og et billede)
Indledning (du motiverer og giver overblik over opgaven)
Selve besvarelsen – (analysen inddelt i underafsnit)
analyse
diskussion, vurdering, perspektivering (perspektivering er ikke altid med som krav)
Konklusion (sørg for at opgaveformulering og konklusion hænger sammen)
Din opgave skal afleveres i pdf-format. Hvis du gerne vil undgå sidetal på forside og resumé-side og gerne vil have bilag med i "hoveddokumentet", kan du få brug for at samle flere pdf-dokumenter i ét dokument. Det klares nemt vha. Adobes gratis pdf-merger. Klik herunder:
Omfanget af SRP'en er 15-20 normalsider (inkl. resumé).
En normalside svarer til 2400 tegn/anslag med mellemrum. I både Word og Open Office kan du nemt se, hvor meget du har skrevet. Klik nederst i dokumentet på 'ord' for at se antal tegn med mellemrum (fjern flueben i "Medtag fodnoter og slutnoter").
Ved studieretningsprojekter, hvor det skriftlige produkt indeholder større mængder af symbolsprog, kan disse dele af besvarelsen opgøres ud fra deres omfang på de givne sider uden at tælle antal enheder. Det kan fx være opgaver med matematik eller fysik.
Husk også, at den automatiske optælling regner alt med, dvs. også forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller, billeder og evt. bilag - disse dele hører ikke med i de 15-20 normalsider, som opgaven må fylde.
Hvordan du i øvrigt laver layout på din opgave, bestemmer du selv, men du kan lade dig inspirere af almindelige regler for god læservenlighed som dem herunder:
God bred højre- og venstremargin (2,5 cm)
Linjeafstand på mellem 1,1 og 1,3
God og læsbar skrifttype og -størrelse
Tydelig markering af overskrifter
Sidetal
Sidehoved med gråtonet skrift (opgavetype, dit navn, din klasse og skolens navn)