Embedded Files
Indsnævring af område ved hjælp af faglige problemstillinger
Indsnævring af område ved hjælp af faglige problemstillinger
Du har nu en idé om, hvilket område du vil skrive om, og hvilke fag du vil skrive i. Som det næste skal du indsnævre dit område. Dette sker ved at du undersøger, hvilke interessante faglige problemstillinger, der kan knytte sig til området. Problemstillinger kan også forstås som perspektiver og spørgsmål.
Til hvert område knytter der sig mange forskellige problemstillinger. Måske du vil skrive om klimaforandringer i naturgeografi og samfundsfag, men der er mange veje at gå. Brænder du for at undersøge sammenhængen mellem den aktuelle klimasituation og de danske politiske interesser? Eller går din nysgerrighed snarere på at belyse, hvilke interesser de tre store aktører USA, Kina og EU har i den globale klimadebat?
Herunder kan du se eksempler på enkeltfaglige og tværfaglige problemstillinger til forskellige områder. Problemstillingerne er typisk formuleret som spørgsmål som "hvorfor...?", "hvordan kan det være, at...?", "i hvilken grad...?".
De spørgsmål, du stiller vil typisk udspringe af en undren og kan fx tage afsæt i:
Noget, der ”skurrer” (fx en modsigelse)
Noget, der ikke stemmer overens med den gængse opfattelse
En uforklaret observation
Et ’videnshul’ – noget, der endnu ikke er belyst/undersøgt
Vejen til spørgsmål kan også gå via biblioteket eller nettet, ligesom du kan læse i dine fagbøger eller tale med din lærer. Hvis der er mange problemstillinger, bliver det tydeligt for dig, at du får brug for en velovervejet afgrænsning (de mange perspektiver vil måske senere kunne bruges i en diskussion i SRP'en).
Det er vigtigt at påpege, at du ikke skal 'opfinde den dybe tallerken'. Et 'videnshul' skal fx ikke forstås som, at du skal komme på noget, som ingen har beskæftiget sig med før. 'Et videnshul' kan bare være noget, du ikke selv har undersøgt, men har hørt om og derfor gerne vil blive klogere på.
Når du stiller spørgsmål er det vigtigt at overveje, hvordan begge dine fag kan få en naturlig og nødvendig plads i projektet. Du skal derfor have et godt overblik over, hvilken empiri dit fag typisk arbejder med, og hvilke metoder der bruges i faget. Overvej også, om det overhovedet er muligt at få fat i den empiri, du har brug for. Skriv gerne dine tanker ned, så du fastholder dine ideer.
Vejen til problemformuleringen
Vejen til problemformuleringen
I de tidligere opgaver, du har skrevet, har du typisk fået en opgaveformulering udleveret af din lærer. I SRP'en er det også dine lærere, der formulerer den endelige opgaveformulering, men de skal lave den på baggrund af en problemformulering, som du denne gang selv har formuleret. Du kan faktisk ikke få lov at skrive din SRP og gå til eksamen, før du har lavet en problemformulering og afleveret en udfyldt problemformulerings-skabelon:
En problemformulering er det overordnede spørgsmål, som kræver begge fag for at kunne besvares
Hvordan finder jeg en problemformulering?
Hvordan finder jeg en problemformulering?
I indkredsningen af dit område fandt du en lang række enkeltfaglige og tværfaglige problemstillinger/spørgsmål, som du skal sortere (se ovenfor under "Indsnævring af område..."). Det næste, du skal gøre er:
Du skal udvælge de problemstillinger/spørgsmål, der tilgodeser de valgte fag bedst muligt.
Sorter/gruppér dine problemstillinger/spørgsmål, så der efterhånden tegner sig et klart fokus for din opgave
Forsøg at formulere et overordnet spørgsmål, som kræver begge fag for at kunne besvares - måske findes spørgsmålet allerede i form af ét af dine mange bud på problemstillinger. Dette overordnede spørgsmål kan måske blive din overordnede problemformulering.
Hvad er en god problemformulering?
Hvad er en god problemformulering?
Som du kan se af ovenstående skema med eksempler på problemstillinger/spørgsmål, kan man stille spørgsmål på mange forskellige niveauer. De kan være redegørende, diskuterende, enkeltfaglige, tværfaglige osv.
De bedste problemformuleringer lægger op til analyse og diskussion. Se fx på følgende to eksempler:
Uskarp problemformulering:
Hvornår blev porno lovlig i Danmark?
(Her er mangel på et fagligt problem, og spørgsmålet kan besvares med et hurtigt opslag på wikipedia)
En bedre problemformulering:
Påvirkede frigivelsen af porno kønsrollerne?
(Spørgsmålet er præcist, fokuseret og kræver analyse samt faglig vurdering, dvs. de højeste taksonomiske niveauer)
Her kan du se andre eksempler på overordnede og komplekse spørgsmål, der kunne være problemformuleringer i en opgave:
Hvilken sammenhæng er der mellem den globale opvarmning og et øget udslip af CO2?
Kan klimalitteratur gøre en forskel i kampen for et bedre klima?
I hvor høj grad kan musik bruges som præstationsfremmende middel i idræt?
Hvordan løser vi problemet med luftforurening fra grisestalde på en økonomisk og miljømæssig ansvarlig måde?
Din adgangsbillet til SRP-eksamen
Din adgangsbillet til SRP-eksamen
Din adgangsbillet til overhovedet at få lov at skrive SRP og dermed gå til SRP-eksamen er at udfylde en skabelon, der bl.a. rummer din problemformulering. Problemformuleringen er udgangspunkt for den opgaveformulering, dine vejledere skal lave til dig. Jo mere gennemtænkt din problemformulering er, desto større sandsynlighed er der for, at du får den opgaveformulering, du gerne vil have.
Til højre ser du et eksempel på en udfyldt skabelon. Her er angivet:
Den overordnede problemformulering
Underspørgsmål, der viser opgavens taksonomiske niveauer
Materialeforslag
Bud på, hvilke metoder der forventes at skulle bruges
Når dine vejledere modtager din udfyldte skabelon skal de bearbejde den til den officielle opgaveformulering, der:
rummer de spørgsmål, du skal besvare i din opgave.
typisk bevæger sig 'taksonomisk' fra et simpelt til et mere komplekst vidensniveau
formuleres som ’krav’ i bydeform (gør rede for…, foretag en analyse af…, vurder…) eller i passiv form (der ønskes en…)
Eksemplet herover vil som opgaveformulering kunne lyde:
Gør rede for, hvordan en vaccine kan beskytte mod HPV
Foretag en analyse og fortolkning af dokumentaren De vaccinerede piger (2015) med henblik på, hvordan HPV-vaccinen fremstilles. I din analyse skal du bl.a. have fokus på de filmiske virkemidler.
Diskuter, hvorvidt dokumentaren giver et retvisende billede af fordele og ulemper ved HPV-vaccinen og vurder med udgangspunkt i Søren Hansens artikel "Mediernes magt" (2016), hvilke konsekvenser dokumentaren kan have ført med sig
Her kan du se en lille tegneserie, som giver en fornemmelse af den proces, du går igennem fra valg af område over materialesøgning til problemformulering:
Page updated
Report abuse