Den naturvidenskabelige rapport benyttes af mange naturvidenskabelige fag til at formidle resultater af en naturvidenskabelig undersøgelse. I hovedtræk skal den indeholde:
Formål/hypotese
Eksperimentbeskrivelse
Databehandling of fortolkning
Konklusion
Du kan klikke på linket for at finde en mere udførlig vejledning i rapportskrivning.
Et eksperiment, som ikke kræver rapport, udgør også en del af dit pensum. Det er en god ide at tage udførlige noter hver gang du udfører et eksperiment, så du kan fortælle om det til eksamen. De samme punkter som ovenfor kan benyttes. En skabelon til naturvidenskabelig journalskrivning, som på Rosborg benyttes i Naturvidenskabeligt Grundforløb finder du som fil nedenfor.
Regneopgaver benyttes som en hjælp til indlæring af begreber på alle niveauer. På A-niveau er der en skriftlig eksamen, som også omfatter stoffet fra C- og B-niveau. Der er ikke formuleret særlige krav til udformning af besvarelser, men det kan anbefales at man benytter samme hovedregel som i matematik, nemlig at der er en forbindende tekst hvoraf elevens tankegang, opgavens indhold og besvarelsens konklusioner fremgår tydeligt. Man må ikke bare gentage opgavens tekst. Derimod skal man gøre opmærksom på alle de relevante antagelser, der er nødvendige for opgavens løsning.
Specielt i fysik er det vigtigt at være opmærksom på brugen af enheder og betydende cifre. Alle tal skal angives med enhed (hvis de har det), og med et antal betydende cifre, der passer til præcisionen af de angivne eller målte tal.
Her nedenfor finder du en vejledning til hvordan man benytter enheder i TI-Nspire, og en mere detaljeret beskrivelse af kravene til den skriftlige eksamen i A-niveau.
I fysik på B- og A-niveau skal man udarbejde projekter med rapport. Enten som fysikprojekt eller i samarbejde med et andet fag.
Projektrapporter har oftest samme opbygning som en fysikrapport. Et længere eksperimentelt forløb indeholder ofte flere eksperimenter, som skal bindes sammen i et samlet formidlingsprodukt. Der vil ofte være krav om en teoretisk behandling af emnet i tillæg til forsøgsrapportering. Se også afsnittet nedenfor om større skriftlige opgaver.
Disse skal opfattes som faglige formidlingsopgaver, hvor man følger den gode opgaveskik, som læres gennem andre forløb om opgaveskrivning. Det vil sige at der skal være forside, indholdsfortegnelse, problemformulering og litteraturliste. I fysik er det ofte tilladeligt at følge en specifik kilde/fremstilling i de redegørende afsnit, da der sjældent er forskellige holdninger/tilgange i fysikkens teori. Det er vigtigt at fokusere på at udvælge relevant stof. Wikipedia er som hovedregel en troværdig kilde mht. fysik.
Hvis der indgår eksperimenter i SRO/SSO/SRP, følges rapportskabelonen. Af pladshensyn kan det være nødvendigt at udelade dele af punkterne i rapport skabelonen, men formål, databehandling (evt i forkortet form) og konklusion bør altid indgå. Datatabeller og detaljerede beregninger kan vedlægges som bilag, men vigtige metoder/resultater/grafer bør optræde i teksten.
Ligesom i matematik kan man typisk ikke forvente selvstændigt udviklingsarbejde, men må ofte støtte sig op ad fremstillinger og evt. løse nogle konkrete beregningsopgaver eller simuleringsopgaver som eksempler. I så fald skal beregningerne indgå som en naturlig del af besvarelsen.
Selvom konkrete opgaver ikke indgår i opgaveformuleringen, kan man selv vælge passende regneeksempler, hvis de belyser projektets tema.
Fysik er et eksperimentelt fag, så eksperimentel metode bør indgå i en større skriftlig opgave. Hvis ikke eksperimentelle problemstillinger indgår i problem- eller opgaveformuleringen, kan der gøres overvejelser om hvordan sagen kunne belyses med eksperimenter. Enten som et forslag om eksperiment eller en reference til publicerede eksperimenter.
Teknologi som fysiks anvendelse vil ofte være et samarbejdsområde for fysik. En gennemgang af en konkret teknologis principper og funktion samt fysikken bag kan indgå.