1. Redegørelsen for den kunsthistoriske periode og/eller genren
I redegørelsen skal du vise baggrundsviden om kunsthistorie, historie, genren, kunstneren og andre ting, der er nødvendigt at fastslå, inden opgaven kan dykke ned i en detaljeret analyse. Man starter i den brede ende og snævrer ind til fx én kunstner.
1. Hvad er Den spanske borgerkrig og Franco-tiden i Spanien?
Den spanske borgerkrig varede fra 1936 til 1939 og var et resultat af en dyb splittelse i det spanske samfund. På den ene side stod de højreorienterede nationalister og på den anden side republikanerne, der gik ind for demokrati. Borgerkrigen udviklede sig til en meget voldsom krig. Man mener, at der døde ca. 600.000 mennesker, både soldater og civile. General Francisco Francos højreorienterede nationalister vandt krigen, ved bla. at bombe civile mål. Hans sejr i borgerkrigen blev indledningen til 36 års diktatur i Spanien. Det er det, der kaldes Franco-tiden. Franco døde i …
2. Hvordan reagerede kunstnere generelt på Francos diktatur i Spanien?
3. Hvordan var Picassos og Buero-Vallejos holdninger til borgerkrigen og diktaturet? Hvordan kom det til udtryk, dels i deres ytringer (breve, taler, handlinger), og dels i deres kunst?
2. Analyse og fortolkning af værkerne
Analyse-delen skal fylde mindst 1½-2 sider. Du skal bruge de analysemodeller og metoder, du har brugt i undervisningen både på C-niveau og B-niveau. Husk at starte med en grundig præsentation og beskrivelse. Du kan fx godt indsætte små billeder af værket ind i din tekst for at dokumentere analysen (ligesom når du sætter citater fra teksten ind i en dansk stil).
Her ser du et eksempel på en kompositionsanalyse af "Guernica".
Eksempel på rækkefølgen i en skriftlig analyse af et kunstværk:
a. Præsentation og beskrivelse, evt. baggrunden for værket
b. Formalanalyser og virkningen af formsproget
Stil/kunsthistorisk periode
c. Betydningsanalyse (symbolik) og samlet fortolkning
d. Evt. socialanalyse
a.
”Guernica” er et oliemaleri på 3,49 m højde og 7,76 m længde, altså meget stort. Det er udelukkende malet i sort, hvid og gråtoner. Det blev færdiggjort 1937 under den spanske borgerkrig. I alle de år, general Francos diktatur regerede Spanien, dvs. frem til 1975, var maleriet på Museum of Modern Art i New York, men fra 1975 har der været på Reina Sofia Museum i Madrid. Maleriet forestiller Franco-nationalisternes allieredes bombning af kystbyen Guernica ved den nordspanske kyst, som var sket i april 1937. På maleriet ser man kropsdele, dyr og mennesker vride sig i forskellige kaotiske retninger. Baggrunden er helt sort. Øverst hænger en mellemting mellem en lampe og et øje. Der er også en hest i midten og en tyr i venstre side. Alle personerne ses fra siden, og både dyrene og menneskene har åbne munde, som om de skriger.
b.
Det første, der falder i øjnene ved en analyse er farverne. Eller fraværet af farver. Billedet er som sagt malet udelukkende i sort, hvid og gråtoner. Baggrunden er helt sort. Der er generelt meget mere sort i billedet end hvidt, som der er meget lidt af, Formerne i menneskene og kropsdelene er skabt ved hjælp af primitive skyggelægninger med gråtonefelter, fx benet, der stikker ud nederst i højre hjørne. At farveskalen i maleriet er bevidst gråtonet og sort, giver den virkning, at scenen opleves meget uhyggeligt. Det virker som om, det foregår om natten. Lampen eller øjet er slået delvist i stykker, så lyset bliver skarpt og skyggerne dermed tilsvarende skarpere. Dermed kommer det hele til at se ud som i en gyserfilm om natten, eller en trafikulykke der er belyst af ambulancernes lygter. Flere fortolkere af maleriet har også peget på, at gråtonerne skal associere til sort-hvide fotos i aviser. Altså, at maleriet kan opfattes som en sensationel nyhed, der fortæller borgerne i Spanien, hvad der er sket i nattens løb.
I forhold til dybde, er billedet ret fladt. Der er ikke nogen baggrund, eller man kan sige, at de døde og sårede mennesker og dyr er placeret i forgrunden, og den sorte flade er baggrund. Den eneste dybde bliver skabt ved hjælp af overlapning, som fx ses….Det giver alt sammen et meget fladt billede. Virkningen af det er, at det for beskueren virker meget klaustrofobisk, påtrængende og kaotisk. Det klaustrofobiske understreges af, at maleriet er så stort: næsten 8 meter på den lange led. Hvis man står direkte foran det, vil det virke meget voldsom og ”in your face”. …osv osv
c.
Der er flere symboler i billedet. Det første og vigtigste er tyren til venstre. Tyren er Spaniens nationaldyr, og tyren er selvfølgelig normalt et symbol på styrke og kraft. …osv osv
Den samlede fortolkning af dette berømte maleri er, at det viser en protest mod krig. Helt specifikt bombningen af byen Guernica og basker-befolkningen, men også generelt mod krig i det hele taget. …osv osv.
Bemærk, at de orange og brune afsnit gentages igennem hele formal-analyseafsnittet.
3. Opgavens diskussion eller perspektivering eller vurdering
Det vil fremgå af din opgaveformulering, hvilken en af delene, du skal gøre. Du vil normalt kun skulle gøre én, højst to af tingene. Dette afsnit i opgaven skal ”zoome ud” igen, efter at du her zoomet ind på kunstværkerne. Her skal du inddrage et begreb, teori, noget ny viden eller en artikel. Fx feminismeteori, anmeldelser eller kritiske artikler om kunstværket eller kunstneren eller et tv-klip.
Eksempel på en perspektivering og vurdering:
”Samfundskritisk kunst i Franco-tidens Spanien. Hvordan kan Pablo Picassos maleri ”Guernica” og Antonio Buero-Vallejos dramastykke ”Historia de una escalera (”Historien om en trappegang”) ses som politisk kritik af den spanske borgerkrig og Francos diktatur?”
Perspektivér Picassos maleri og Buero-Vallejos dramastykke til fremstillingen af krig i to udvalgte propagandaplakater fra den Spanske borgerkrig. Vurdér, om Picasso har været inspireret af disse fremstillingers formsprog, og i så fald hvordan.
Propaganda betyder forsøget på at påvirke en befolkning med en politisk, religiøs eller ideologisk holdning. Propaganda har været kendt siden 1600-tallet, hvor paven grundlagde en orden/gruppering, der skulle udbrede katolicismen. Propaganda er altid meget én-øjet og fremstiller sin egen tro/politik som den eneste rigtige. De mest kendte eksempler er propaganda-plakater fra nazitiden eller….Jeg har valgt at kigge på to plakater fra...