Vurdering, diskussion, perspektivering

Vurdering

Du skal kort redegøre for en argumentation, evt. analysere argumentationen gennem opstilling af præmisser og konklusioner eller retoriske virkemidler. Derefter vurderer du, hvorvidt denne argumentation er holdbar, og om argumentet er godt.

Du kan bruge en vurdering af et historisk fænomen og prøve disse argumenter på et andet historisk fænomen. F.eks.: Hvordan kan Tøger Seidenfadens synspunkter på det moderne demokrati bruges på det athenske demokrati?

Du kan ligeledes vurdere historiske begivenhedsforløb. Hvor stor indflydelse vurderer man, at en begivenhed har haft på en anden. F.eks.: Hvilken sammenhæng er der mellem 9/11 og USA’s invasion af Irak i 2003? Eller du kan vurdere hvilke årsager, der er væsentlige for en begivenhed. F.eks.: Hvilke årsager var de vigtigste til 9/11?

Generelt gælder det, at man kan stille vurderende spørgsmål, som er meget lette at svare på og derfor banale. Det giver dig ikke mulighed for at vise, hvad du er i stand til fagligt. F.eks.: Hvilken sammenhæng er der mellem 9/11 og USA’s invasion i Irak?

Diskussion

I en diskussion præsenterer du forskellige synspunkter, diskuterer dem selvstændigt, forsøger evt. at forklare dem og vurderer evt., hvilket, du synes, er mest sandsynligt.

Du kan præsentere tendentiøse historikeres syn på en sag, forsøge at forklare deres tendens gennem en historiografisk analyse, og diskutere deres synspunkter. F.eks.: Var Aztekerriget en blomstrende højkultur eller en kultur i forfald, da spanierne invaderede dem?

Du kan diskutere, hvordan vi opdeler historien i perioder. Periodeopdeling vil være styret af visse kriterier, så afhængig af hvilke kriterier, man vælger, vil historien kunne opdeles forskelligt. Her redegør du for forskellige historikeres synspunkt, stiller dem op over for hinanden og diskuterer selvstændigt deres synspunkter, f.eks.: Hvornår startede og sluttede middelalderen, hvis man lægger vægt på hhv. kristendom (312/395-1517) og lensvæsen (700-tallet-1400-tallet).

Perspektivering

I en perspektivering sammenligner du historiske fænomener på tværs af tid – det vil sige diakront - og vurderer ligheder og forskelle.

F.eks.: Sammenlign demokratidebatten i det antikke Athen med den danske demokratidebat efter 2. verdenskrig.

Eller: Hvilke forskelle og ligheder er der på middelalderens europæiske lensvæsen og den japanske feudalisme til 1868?