I mange opgaveformuleringer er der krav om, at din opgave skal indeholde en diskussion og/eller vurdering og/eller perspektivering.
Målet med at skrive en diskussion, vurdering og perspektivering er, at du skal kaste nyt lys over det materiale, du har arbejdet med og sætte det ind i en bredere kontekst. Du skal således tage udgangspunkt i det materiale, du allerede har brugt og analyseret i opgaven, men du kan også vælge at inddrage nyt materiale og nye synspunkter - det vil ofte være opgaveformuleringen, der bestemmer, hvad du skal gøre.
Det kræver overblik at besvare diskuterende og vurderende spørgsmål! Dette overblik har du givet læseren i din redegørelse, og du har måske også bygget videre på det i din analyse. Det kræver også overblik at besvare perspektiverende spørgsmål, og her skal du i højere grad trække på den viden, du har tilegnet dig i undervisningen og som du har læst dig til i arbejdet med opgaven.
I nogle tilfælde vil begreberne diskussion og vurdering kunne bruges i flæng (se fx historiefagets definitioner).
En diskussion og vurdering er det afsnit i en opgave, der kræver størst selvstændighed af dig, og hvor du kan vise, at du selvstændigt kan tage stilling til et fagligt spørgsmål.
Når du skriver en diskussion/vurdering, er der en fare for, at du i virkeligheden ikke vurderer, men blot kommer til at redegøre. Vær derfor opmærksom på, om du fx tager til stilling betydningen af forskellige årsager. Hvis du bruger forbinderordene i skemaet til højre, er der større sandsynlighed for, at du netop vurderer og ikke redegør. Formålet med en diskussion er at undersøge synspunkters holdbarhed - hvad taler for og hvad taler imod? Din egen holdning er med andre ord ikke interessant.
Formålet med en vurdering er at reflektere over de synspunkter, argumenter og problemstillinger, du har ridset op. En diskussion vil ofte kunne munde ud i netop en vurdering, idet du her forholder dig til andres udsagn og holdninger. Du kan fx tage stilling til:
et udsagns holdbarhed: er det relevant i sammenhængen? Er det i overensstemmelse med virkeligheden? Er det selvmodsigende?
tekstens kvalitet: Er der et klart fokus? Er tekstens form egnet til formålet og målgruppen? Er der underlødige forsøg på at påvirke læseren?
forskellige fortolkninger: Er den ene fortolkning bedre eller mere sandsynlig end den anden?
Der vil sjældent være ét korrekt svar i en vurdering, fordi du netop argumenterer for og imod de synspunkter, du fremstiller.
Til slut ønskes en vurdering af, i hvor høj grad oplysningstidens idealer om demokrati kan siges at stamme fra det athenske demokrati i antikken.
Målet med en perspektivering er, at man udvider sin forståelse af materialet ved at trække tråde til andre tekster, genremæssige kendetegn, perioder, måder at behandle bestemte emner på og lignende. I en perspektivering vil du ofte skulle påpege forskelle og ligheder (se eksempel 1). Perspektiveringen kan også være indskrevet som en del af vurderingen (se eksempel 2).
Eksempel 1:
Perspektiver sagaen Gisl Illugesons Saga til en anden islandsk saga, hvor du bl.a. peger på genremæssige forskelle og ligheder.
Eksempel 2:
Vurder, i hvor høj grad ændringerne i seksualmoral i 1960’erne og 70’erne har påvirket unges seksualmoral i dag. Inddrag perspektiverende materiale.