Analyse i større opgaver

Ordet analyse betyder egentlig "opløsning" eller "at skille noget ad", og måske kan du genkende den betydning fra undervisningen, når du i dansk har pillet en tekst fra hinanden med særligt fokus på fx det sproglige, eller når du i fysik har analyseret egne eller andres data.

Fælles for alle fag er, at du bruger fagenes metoder, når du analyserer, og eftersom der er rigtig mange forskellige metoder, er der også rigtig mange forskellige måder at analysere på! Herunder kan du læse nogle generelle forklaringer på, hvad analyse er, men klik ind på de fag, du skriver i for at blive klogere på lige præcis dét fags forklaring på, hvad analyse er.

Analytiske markører

I redegørelser, i diskussions- og vurderingsafsnit er det relativt nemt at udpege de sproglige markører, der knytter sig til præcist den type af afsnit. Eftersom det at analysere er mange forskellige ting, er det ikke så enkelt i de analytiske afsnit. Man kan dog sige, at de analytiske markører er fagenes og metodernes fagbegreber. Hvis du bruger fagbegreberne aktivt rammer du den analyserende tone.

Analyse i naturvidenskabelige fag og matematik

Analyse i naturvidenskabelige fag og matematik er anderledes end i humaniora og samfundsfag, og du kan møde analyse i form af, at du skal redegøre, opstille, afbilde eller fx beregne. Analyse i naturvidenskab og matematik vil ofte være en vekselvirkning mellem præsentation og beskrivelse (se figuren herunder).

I en opgaveformulering med naturvidenskab og matematik kan analysedelen se sådan ud:

Redegør for de to modeller, der beskriver nervesignalers udbredelse i en nervecelle med fokus på de bioteknologiske og fysiske mekanismer.

Giv en beskrivelse af et eksperiment, der kan undersøge, hvilken model der bedst beskriver udvalgte fænomener i forbindelse med transpoirt af nervesignaler, og en analyse og diskussion af resultaterne.