Undersøgelse i samfundsfag

Hvad er en undersøgelse?

I en undersøgelse bliver man bedt om at finde noget specifikt i data (tekst, tabel m.m.), hvilket er styret af opgavens problemstilling - opgavens fokus.

Der er et dokumentationskrav, dvs. du skal udvælge det væsentlige i teksterne og lave nedslag i dem.

Undersøgelse af en tekst:

Formålet med en undersøgelse af en tekst kan være:

• At teste et synspunkt, fx et citat og se om der er belæg for det i materialet.

• At påvise en bestemt politisk grundholdning i teksten.

Undersøgelse af tabel- og figurmateriale:

Formålet med en undersøgelse af figur og tabelmateriale kan være:

• At uddrage nogle centrale talstørrelser, der skal belyse en problemstilling.

• Påpege en udvikling over tid.

• Påvise sammenhænge mellem to eller flere variable (fx social baggrund og levekår)

• At efterprøve hypoteser.

Andre spørgeord til undersøgelsesniveauet:

• Sammenlign

• Påvis

• Påpeg

• Spørgsmål hvor der skal anvendes begreber og modeller

Metodiske styrker og svagheder:

Du kan i undersøgelsesopgaverne blive bedt om at skulle vurdere metodiske styrker og svagheder ved brug af det udleverede materiale.

Eksempel på opgaven: Undersøg, hvad der på baggrund af bilag C1 (figur 1, figur 2, figur 3), bilag C2 og videoklippet i bilag C3 kan udledes om unges adfærd på de sociale medier og de sociale mediers betydning for identitetsdannelsen.

Du skal anvende sociologiske begreber, og du skal vurdere metodiske styrker og svagheder ved anvendelsen af bilag C1, C2 og C3.

Den metodiske vurdering kan fx bestå i at vurdere styrker og svagheder ved at anvende de konkrete kvalitative og kvantitative data til den givne undersøgelse.

Nogle af de faktorer man kan kigge på i vurderingen kan være en meningsmåling eller stikprøves repræsentativitet (se også afsnit om samfundsfaglige metoder). Her vil antallet af respondenter typisk være noget, man kan omtale. Andre ting, du kan forholde dig til i din vurdering af de kvantitative data i bilagene kan være: Hvilken betydning har antal respondenter for den statistiske usikkerhed? Hvilken betydning har indsamlingsmetoden for stikprøvens repræsentativitet (fx telefoninterview, spørgeskema omdelt pr. e-mail eller andet?). Hvilken betydning har spørgsmålenes formulering for hvad tabeller/figurer viser (validitet)? Er de kvantitative data i bilagsmaterialet fra en stikprøve eller er de totaldata/registerdata?

Blandt styrkerne ved kvantitative data kan nævnes at de kan anvendes til at udlede generelle tendenser/mønstre om hele populationen. Blandt svaghederne kan være, at kvantitative data som regel ikke giver en uddybende forståelse af det undersøgte.

Blandt styrkerne ved kvalitative data i form af individuelle interviews er, at de kan give en dybere forståelse af, hvorfor mennesker mener og handler, som de gør. På den måde kan kvalitative data give mulige forklaringer på tendenser i kvantitative data og dermed give en dybere forståelse af en problemstilling. Svagheden ved kvalitative data er, at de typisk ikke kan generaliseres til hele populationen.