Bo Skjærbæk - redigeret september 2025
På dette sted kan du få inspiration til at komponere typedanse som polka og vals. Polkari'ets melodiske inspirationsdel er lagt frem og gennemgår meget grundigt forskellige melodiske kompositions typer. Det er hensigtsmæssigt at gennemse Polkari'et for bedre at kunne forstå idéen bag de viste eksempler i Valseri'et, idet Polkari'et er mest detaljeret med de viste nodeeksempler.
Kompositions inspirationen tager udgangspunkt i D.T.S. Bjerregaards Baldanse: En enkel måde at komponere og arrangere traditionel musik, fra 1872-1916.
Der er melodi inspiration i de 2 typedanse. Med fyldige eksempler fra D.T.S. Bjerregaards Baldanse.
De fire almindelige mest almindelige typedanse - polka, vals, hopsa og mazurka - er rigt repræsenteret i D.T.S. Bjerregaards Baldanse med ca. mindst ét eksempel i hver kategori i hvert hæfte.
Polka værkstedet kunne være mere omfattende ved også at indeholde melodityper som benævnes med "rejnlænder", "galop" og "marsch", men det falder uden for dette værksteds arbejdsområde. Der er mange ligheder mellem disse melodityper, som omhandler ca. 450 melodier i Baldanse hæfterne.
Valse værkstedet tager udgangspunkt i melodier benævnt med "vals", "tyroler vals" og "viner vals". Mens melodier benævnt med "klinke vals" og "trippe vals" ikke er omfattet. Der er mange ligheder mellem disse melodityper, som omhandler ca. 300 melodier i Baldanse hæfterne.
Derudover kan jeg henvise til nogle enkeltanalyser som også er tilgængelige:
Hvorledes akkompagnerer D.T.S. Bjerregaard meget generelt sine mange melodier i 2-delt og 3-delt takt.
Nogle grundige analyser af melodier og arrangementer af forskellige dansetyper fra forskellige tidsperioder af D.T.S. Bjerregaards kompositoriske karriere.
Den variable spillestilsformel (VSF):
Den melodiske inspiration tager også udgangspunkt i "den variable spillestilsformel". En teori jeg opstillede og beskrev i 1990'erne:
Mange traditionelle melodier fra sidste del af 1800-tallet og op til vore dage kan virke som udviklet efter en variabel formel. I 8 eller 16 takts perioder bliver et temamotiv og et eller to én- eller totakts motiver anvendt som grundlag for hele periodens forløb. Heraf navnet "den variable spillestilsformel": Pdf-dokument. Den fuldstændige beskrivelse kan du læse om på min hjemmeside.