- red. november 2022
Lidt historie
Det Kongelige Bibliotek erhvervede i 1993 Dr. phil. h.c. Dan Fogs Samlinger og Arkiv til Dansk Musikhistorie og Musikformidling ca. 1785-1930 med støtte fra følgende 10 fonde: Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Carlsbergfondet, Tømmerhandler Johannes Fogs Fond, Grosserer L.F. Foghts Fond, Gangstedfonden, Lrs. Else Kirstine Jørgensens Fond til fordel for Det kongelige Bibliotek, Lasson Andersens Fond, Lundbeckfonden, Sonning-Fonden.
Indhold
Dan Fogs Samlinger består af 89 samlinger (1-85 samt fire undersamlinger) med tilhørende registranter.
Dan Fog, Samling 46
Ved siden af de almindelig forlag trivedes spillemandsmusikken på sin egen manér; den blev udgivet af 'musikdirektører', hvis hefter fik ganske betydelig udbredelse, men de solgtes ikke via musikhandelen og findes derfor heller ikke i kataloger. Samlingen rummer udgaver fra 14 sådanne forlag, mest i provinsen, i tiden fra 1865 til 1929. De giver et spændende billede af repertoiret, især danseformer og tradition. Materialet er ret uoverskueligt, det er ordnet efter udgiverne og kronologi. Registranten fortæller om udgiverne og placerer dem geografisk og kronologisk - med oplysende noter og reproduktioner. Fortegnelse over Bjerregaards "Baldanse" er indlagt i grøn brevordner ved bøgerne med indexer til Dan Fogs samlinger på Læsesal E Vest.
Dan Fogs kommentarer til Samling 46
Samlingen indeholder en historisk redegørelse for de alternative musikforlag (Bilag 4). Herunder en oversigt over væsentlige alternative musikforlag (Bilag 5).
Dan Fog Skriver (refereret i hovedpunkter - læs evt. bilag 5 selv): Hæfterne er autograferede. Udgives ofte som subskriptioner. Uden tilknytning til den autoriserede bog- og musikhandel. Siden 1820'erne udgav musikforlagene betydelige mængder af dansepublikationer i klaverudgaver. Omkring 1850 skiftede genrerne, påvirket bl.a. H.C.Lumbye, til dem der kan ses hos Saugmann Bjerregaard. Stadsmusikantinstitutionen blev afskaffet. Bedre sociale kår med den frie forfatning. Dan Fog skriver (Bilag 4):
"Spillemændene trivedes i by og på land, man behøver blot henvise til Carl Nielsen Min fynske Barndom. Rundt om i landet sad der ganske dygtige musikere, som også havde musikskoler; en del af dem var ret kendte og ansete, og i tidens ånd oplevede man dynastier af musikere. Samtidig havde den tekniske udvikling ført til både den billige autografi og til papirfabrikation. Og så begyndte nogle musikdirektører at udgive danse for kollegerne."
TRYKMÅDEN: autografi, evt. med fortrykt hoved med generelle oplysninger.
DISTRIBUTION: ofte subskription, men også løssalg. Den faste køberkreds var vigtig.
BESÆTNING: datidens musikere spillede ofte flere instrumenter og der er udgivelser for "hornmusik", altså blæsere, og "strygermusik", for strygere og blæsere, fra én til en halv snes instrumenter.
FREKVENS: to til fire gange årligt.
INDHOLD: udgivernes egne kompositioner, danse af mange andre (nu ukendte). Et stigende antal udenlandske.
DANSE: tidens danse, hvilket sammen med en datering af hæfterne kan være interessant.
Afslutningsvis skriver Dan Fog (Bilag 4):
- Det foreliggende materiale er tilfældigt og ufuldstændigt. Min ordning af det indskrænker sig til en opdeling efter forlag eller udgiver og en grovsortering - men den er forbundet med en datering af hefterne. Herved kan der være skabt et grundlag for nærmere studier, som bør inddrage det, man kan finde i arkiver som Dansk Folkemindesamling eller i biblioteker. Der er mange uløste spørgsmål. En del af dansene i disse hefter findes ikke i klaverudgaver eller kataloger. Det er ejendommeligt, at forlagene - bortset fra de to københavnske - kun træffes i Nordjylland; undtagelsen er Hjort Ipsen i Allinge, der overtog Søren Poulsens forretning. Også trykhistorisk er der adskilligt at afklare i disse udgaver.
- Bo Skjærbæk, august 2020