Jylland, nogle Musikdirektører

Jylland.

Uddrag fra Vor Tids Danske Musikere & Tonekunstnere, Forlaget Vort Land, København 1937, 8.-11. hæfte, side 319-416.

Interessante Musikdirektører i Kjellerup og Midtjylland

Nicolaj Christian Jensen Kjær, Tubaist, Violinist og Musikdirektør, er født den 6. December 1886 i Taastrup som Søn af Anders Peder Jensen Kjær og Hustru. (Faderen, der døde 1913, virkede i sine unge Aar som Violinist og spillede særlig paa Landet). Nicolaj Kjær kom i 14 Aars Alderen paa Bloch-Pedersens Orkesterskole i Randers og var her i 3 Aar. Begyndte som aktiv Musiker i Klubhaven i Aalborg og spillede fra 1903-7 under M. Allex, indtraadte 1907 i 10. Regiments Musikkorps i Aalborg og 1911 i 9. Regiments Musikkorps i Viborg, udtraadte heraf ved Hærordningen af 1932. Var derefter et Aar Musikdirektør i Herning, men har siden 1933 været Musikdirektør i Kjellerup. Har fra 1907-32 bogstavelig talt deltaget i alt indenfor Koncertlivet, dels i Aalborg og dels i Viborg, har bl. a. spillet ved talrige Pensionskassekoncerter. Er Formand for Kjellerup Orkesterforening samt Stifter og Dirigent for Kjellerup Orkester, Adresse: Aalborg.

...

Andreas Pedersen, fhv. Musikdirektør, er født den 5. Juni 1870 i Bajlum i Salling som Søn af Gaardejer Peder Knudsen og Hustru. Sin første Musikundervisning fik han - kun 10 Aar gammel - hos Bertel Spillemand (Bertel Jensen) i Hjerk, en meget dygtig Landsbyspillemand. Derefter var han i nogle Aar Elev hos Musiklærer K. P. Knudsen og gamle Chr. Tetzscher i Skive, hvor han i nogle Aar kom til at spille med i Orkestret. Fra 1891 var han en kort Tid i Aarhus i gamle Carl Møllers Orkester. Herfra tog han 1892 tilbage til Skive og virkede i Orkestret der 1il 1896, da han fik Ansættelse som Violinist i Andersen Rostrups Orkester i Holstebro, hvor han under Rostrups Fraværelse ledede Orkestret. Fra Februar 1900 overtog han Stillingen som Musikdirektør i Holstebro, hvor han ledede de kommunale Koncerter og afholdt en Del Abonnementskoncerter i Holstebro, Struer og Ringkøbing. - I 1924 trak han sig tilbage som Musikdirektør og overlod Hvervet til Martinus Jensen, i hvis Orkester han derefter virkede i nogle Aar, indtil han paa Grund af en Hjertesygdom helt maatte opgive Musikken.

...

Musiklivet i Hobro Købstad har for det offentlige Koncertlivs Vedkommende ikke spillet nogen særlig fremtrædende Rolle. Indtil Midten af 1890erne virkede Musikdirektør P. Andersen her, men 1894 kom Violinist Johannes Ramm til Byen og bosatte sig her. I de efterfølgende 25 Aar blev han den førende i Byens Musikliv. Han dannede sit eget Orkester og· oprettede en Orkesterskole efter tysk Forbillede. Med sit 10-16 Mands Orkester spillede han i Hobro og Omegn, oprettede bl.a. Sommer-Friluftskoncerter, hvortil Byens Borgere ydede større eller mindre Tilskud, ganske som i andre Byer. Disse Koncerter afholdtes i "Skovanlæget" og fandt Sted Tirsdag, Torsdag og Søndag, senere dog kun Onsdag og Søndag. Om Vinteren fandt der lignende Koncerter Sted, men desforuden musiceredes der paa de forskellige Restaurationer og i Haandværkerforeningens Bygning. Hertil kom Musikken i Byens Teater. I vor Tid er hele dette Musikliv forsvundet og tilbage er kun blevet Danse- og Cafemusik. Under private Former dyrkedes der Kammermusik og et særligt Led i Musiklivet var Kirkemusikken og Koropførelserne.

...

Johannes August Georg Ramm, Trompetist, Violinist og fhv. Musikdirektør, er født den 6. August 1871 i Oldesloe. Sin musikalske Uddannelse har han faaet paa en tysk Orkesterskole. 1891 kom han til Danmark og knyttedes til Musikdirektør Søren Tellings Orkester i Randers. Her virkede han til 1894, da han tog til Hobro, hvor han fra 1894 og indtil 1919 virkede som Musikdirektør. Han var i denne lange Periode Sjælen i al Musiklivet i Hobro og Omegn, stiftede sit eget Orkester paa 10-16 Musikere og oprettede en Slags Orkesterskole. Han arrangerede større Koncerter, Forenings- og mindre musikalske Underholdninger og drev Kammermusik, dog hovedsagelig under private Former. Blev i Marts 1914 dansk Statsborger.

...

Musiklivet i Grenaa har gennem Tiderne virket under ret beskedne former. Af Musikdirektører, der har virket her, bør nævnes: Carl Møller, der rejste til Aarhus, hans Efterfølger, Niels Pedersen, der havde to Sønner (Carl Rydahl i Statsradiofonien og O. Rydahl i Grenaa). Han virkede fra 1880erne og til 1910, saa fulgte Andreas Andreasen, der døde 1930. Derefter Niels Udengaard, der trak sig tilbage 1935, Bartholin Møller og Ivan Gehring.

Saavidt vides var det Niels Pedersen, der paabegyndte Byens egentlige Koncertliv. Han stiftede Abonnementskoncerterne, der senere blev til de kommunale Koncerter, og spillede selv Basun, Fløjte og Violin.

...

Den musikalske Underholdning, der i tidligere Tider blev budt Randers Bys Borgere, ydedes dels af Musikselskabet "Brage" og dels af det militære Orkester. Her ud over var der stedlige Musikdirektører, der lod afholde Koncerter, og i forskellige Perioder blev der givet kommunale Koncerter. Disse sidste var i en Aarrække Harmonikoncerter, der lededes af Søren Telling, Hundborg, og Jul. Sønderby. I de sidste Aar har ved de kommunale Koncerter medvirket et 20 Mands Blæserorkester (Hornorkester) under Ledelse af Musikdirigent Ejner Rasmussen. En af Randers Bys betydeligste Musikdirektører var Søren Telling. Han var født den 7. Marts 1854 og døde den 29. Maj 1924. Hans fader var Regimentsmusiker Christian Telling og selv blev han Regimentsmusiker ved 5. Dragonregiment i Randers. Han virkede i over 40 Aar som Musikdirektør paa Randersegnen og efterlod sig flere Sønner, der er udøvende Musikere. Han ligger begravet paa Randers Kirkegaard. I den Tid, han virkede i Randers, var han bogstavelig talt Sjælen i al Musikken. Han var Leder af de kommunale Koncerter, men afholdt ogsaa talrige Abonnementskoncerter og Friluftskoncerter. Abonnementskoncerterne startedes paa den Maade, at Søren Telling gik fra Dør til Dør og tegnede Byens Borgere for større eller mindre Bidrag. For det indkomne Beløb afholdtes da et Antal Koncerter, der fandt Sted paa "Skovbakken". Endvidere var han Kapelmester i Randers Teater og oprettede sin kendte Orkesterskole. Fra denne Skole er der udgaaet et meget betydeligt Antal af vore Dages Musikere, Folk, der sidder i vore mest anerkendte Orkestre, eller rundt omkring i Købstæderne som de bærende indenfor det lokale Musikliv. Nævnes maa ogsaa Musikdirektørerne Frantz Bech, Hundborg, der hovedsagelig var Arbejderpartiernes Musikdirektør, og Ejner Rasmussen. Foruden de Koncerter, disse ledede, lod Randers Orkesterforening afholde flere ret betydelige Propaganda-Koncerter, hvorved der medvirkede fremmede Musikere og som lededes af vort Lands betydeligste Dirigenter.

...

Søren Sørensen Kjældgaard, Musikdirektør, er født den 19. November 1865 i Kornum ved Løgstør som Søn af Gaardejer og Musiker Kjældgaard. Gift 1885 med Mikkeline Nielsen Bohl. Fik sin første musikalske Uddannelse paa Landet og blev derefter Elev hos Stabshornblæser Brochmann i Aalborg. Nedsatte sig 1885 som Musikdirektør i Løgstør og virkede med sit Orkester i 50 Aar, dels i Løgstør og dels i Oplandet, Nord og Syd for Limfjorden. Havde talrige Elever, deriblandt sine egne Børn, der alle fra Barndommen har medvirket i Faderens Orkester. Var Dirigent for Borger-Sangforeningen i Løgstør og derefter i mange Aar for Arbejderpartiets Sangforening, som han førte frem til en smuk Position. Han efterlader sig 9 Børn, der alle virker ved Musikken: Pianistinde Emma Kjældgaard, Pianist Søren Kjældgaard, Pianistinde Metha Kjældgaard Meyer, Valdhornist Niels Chr. Kjældgaard, der døde 1910, Kontrabassist Jens W. Kjældgaard, der 1912 udvandrede til Canada, Pianistinde Dagny Kjældgaard Mortensen, Pianistinde Sigrid Kjældgaard, Violinistinde Margrethe Kjældgaard (se Side 150) og Violinistinde Anna Kjældgaard Krohn, der er bosat i Oslo.

Emma Kjældgaard, Musiklærerinde og Pianistinde, er født den 27. August 1886. Fik i 6 Aars Alderen sin første Undervisning af Faderen, blev i 8 Aars Alderen Elev hos Frk. Lebrecht, kom derfra til frk. Ising og i 12 Aars Alderen til Fru Ingeniør Ishøj, der var Elev af Victor Bendix. Fik til Slut yderligere Uddannelse hos Pianistinden Fru Agnes Adler og Pianisten Victor Schiøler. - Spillede første Gang til Koncert (paa Violin) i Faderens Orkester 9 Aar gammel, var 12 Aar gammel skiftevis Violinist og Pianist i Orkestret. Nedsatte sig 1905 som Musiklærerinde i Løgstør og Aars. Har ført en Del af sine Elever frem til Musikkonservatoriet. Har endvidere spillet Klaver i forskellige Orkestre, først og fremmest i Faderens, og har akkompagneret flere berømte Kunstnere til Koncerter.

Søren Sørensen Kjældgaard, Pianist, er født den 6. November 1886. Blev 1908 ansat som Klarinettist ved Regimentsmusikken i Fredericia. Har senere virket mange Aar som Pianist i Tyskland og virker nu her i Landet.

Metha Kjældgaard Meyer, Pianistinde, er født i 1888. Balletrepetitrice ved Fru Elna og Leif Ørnbergs choreografiske Akademi. Ansat i Statsradiofoniens Kor og i Andreaskirkens Kor i København.

Dagny Kjældgaard Mortensen, Pianistinde og Musiklærerinde, er født den 2. December 1895. Virker som Musiklærerinde i Aalborg.

Sigrid Kjældgaard, Pianistinde, er født den 21. December 1894. - Er Elev af frk. Emma Kjældgaard, Frk. Alma Meincke og Gerda Magnus i Paris. Har spillet nogle år som Pianistinde i Sverige og Norge, virker nu som Balletrepetitrice i København.