Åbningstale

I anledning af åbningen af Saugmann Bjerregaards Fond.

Indledning og Polka

Hvorledes har Saugmann Bjerregaard (1852-1916) bidraget til ”dansk spillemandsmusiks kompositioner og arrangementer” (jfr. Fondens formål)? Er værkerne i Saugmann Bjerregaards udsendte Baldansehæfter og Folkedansehæfter fra 1878-1916 dansk spillemandsmusik (der er også lidt udenlandsk!)? Ja, værkerne er i et meget stort omfang blevet kopieret til spillemandsbøger (det kan let dokumenteres) og således måske også spillet af datidens spillemænd - hovedparten af folkedansemelodierne som findes i samlingen spilles stadig til dans - og enkelte værker er meget populære spillemandsmelodier (mest kendt er måske ”Ud på livets vej, hopsa”) - så vi regner det for spillemandsmusik.

Der er trykt 992 Baldanse-titler og 88 Folkedanse-titler. Heraf er der ca. 300 melodier af polkatypen. Ja, antallet kan måle sig med H.C. Lumbyes kompositioner (Lumbye var Saugmann Bjerregaards forbillede). Det er ikke mere end ca. 8 om året. Hvorledes er de polka’er så. Vi har spillet (og når jeg siger vi er det fx Bjerregaards Baldanseorkester, Manny og jeg - evt. med vores børn, kursister på Thyregodtræf eller Brenderup Højskole og så videre) både tidlige og sene polkaer, og selvfølgelig er der stor forskel på kompositionerne set over de 38 år udgivelserne stod på - det kan I få lejlighed til at høre.

Bjerregaards Baldanseorkester spiller de stemmer som er trykt og udgivet. Orkestret har 3 violiner, hvoraf den ene spiller melodi, én hovedsagelig rytme - ”skidt” - og én 2.-stemme. Der er fløjtestemme og klarinetstemme. Den oprindelige udgivne trompetstemme er her repræsenteret af en klarinet. Tenorbasstemmen spilles ikke. Harmonikainstrumentet spiller melodien fra violinstemmen og supplerer med en meget traditionel bas som lægger sig tæt op af det oprindelige arrangement.

Den første polka orkestret spiller er en meget tidlig komposition. Jeg holder mest af Saugmann Bjerregaards tidlige Baldanse-værker. De er mere charmerende og kortere. De er tættere på den forestilling jeg har om hvordan en spillmandspolka ser ud. Denne polka - ”Klokkespill Polka” – har som flere af Lumbyes værker en klokkespil-stemme, som her er noteret i trompet-stemmen lige under den egentlige -stemme. Vi spiller ikke klokkespil-stemmen.

Lige efter spiller vi endnu en polka - ” Lørdag Aften Rejnlænder Polka”. Den indeholder som mindst en snes andre af de udgivne Baldanse en kendt melodi. Her i polkaens sidste del.

Arrangementer og Vals

Først fra hæfte 28, 1891, får stemmerne til de enkelte arrangementer sin endelige udformning dokumenteret på forsiden af førsteviolinstemmen, nemlig: 3 violiner, bas, fløjte, klarinet, 2 trompeter og tenorbas. Det skal forstås på den måde at der er 3 særskilte violinstemmerhæfter, mens der kun er et særskilt trompetstemmehæfte, i alt 8 stemmehæfter for hvert hæfte-sæt. I virkeligheden kan alle stemmer opleves i hvert fald fra hæfte 21, hvor tenorbasstemmen og basstemmen får hvert sit stemmehæfte og måske helt tilbage til hæfte 16, 1885, hvor den 3 violinstemme får sit eget stemmehæfte. Men det er mit indtryk at Saugmann Bjerregaard har udviddet sine arrangementer lidt efter lidt i de første mange år førend det nåede et fast leje som det holdt indtil det sidste hæfte (med klaver-, cello- og trombonestemmer), som blev udgivet efter Saugmann Bjerregaards død i 1916.

I den første vals som vi spiller - som kort og godt hedder ”viner vals” - er de to violinstemmer skrevet i samme hæfte, på samme nodelinje (det må være ret svært at spille fra bladet) og i dele af arrangementet er det kun én stemme. Der eksisterer kun basstemme til hæftets første ni numre, en håndskrevet stemme (ikke trykt), som det kan ses for flere instrumenter inden de blev faste i arrangementet. Det er en frisk (altså lidt hurtig) vals i tre dele som melodisk er meget forskellige. Arrangementet er specielt med en ekkoagtig klarinetstemme i sidste del (det er altså ikke fordi der spilles forkert).

Det andet valsearrangement vi spiller - ”Taen mæ ro! Hr. Petersen Tyroler Vals” - regner jeg for det vanskeligste arrangement jeg har set i Baldanse­hæfterne. Det er en valsemelodi i 5 dele som lægger op til at blive spillet lidt langsomt. Dette understøttes af arrangementet med fx solofigurationer i 3. del i første violinen, mens blæserne bliver melodibærende.

Baldansehæfterne indeholder ca. 300 melodier af valsetypen, opdelt i wienervalse, valse og tyroler-valse, heraf 22 som helt enkelt er kaldt ”Tyroler Vals”. Af andre dansetyper i tredelt taktart er der 70 mazurkaer og 8 klinke-valse.

Typedanse, sexture og trekanter

Ligesom valse kan opdeles i flere typer kan polkaer opdeles i alm. polka, hurtig polka - som nogen kalder galop (er der nogen i salen som vil gætte på hvor mange galopper Saugmann Bjerregaard har udgivet? Det er ca. 107), langsom polka - som nogen kalder rheinlænder. Dette refererer Saugmann Bjerregaard også til, men meget inkonsekvent, fx (1 vl, trp) Lørdag Aften Rejnlænder Polka som også kaldes (2 vl) Løverdag Aften Polka, (2 vlx, bas) Løverdag Aften Reinlænder Polka, (fl) Lørdag Aften Polka (Rejnlænder), (kl) Løverdag Aften Reinlænder Polka, (t bas) Lørdag Aften Reinlænder Polka. Her kan ikke ses at Saugmann Bjerregaard i nodeskrivnings øjeblikket har skelnet imellem om melodien var en Rejnlænder Polka, Polka, Polka (Rejnlænder), Reinlænder Polka. Eller til hvorledes titlen skulle sættes sammen og staves. Der kunne studeres længe i dette fænomen. Måske har det hele ikke været så indviklet som vi gerne vil gøre det til.

Jeg valgte dog i stedet at fordybe mig i sexture og trekanter (det lyder umiddelbart mere interessant). Det indeholder en ligeså spændende problemstilling, idet det der er mange traditioner for hvorledes disse danse har været danset. Kunne jeg ved at analysere arrangementet afdække om der i Saugmann Bjerregaards arrangementsteknik var hentydninger til dansernes trin. Her drejer det sig kort og godt om der er gangtrin (fx opføring eller kæde), hurretrin eller endog totrin. Der er helt tydelige forskelle i arrangementerne af de enkelte melodiers dele som kan tolkes trinmæssigt med et rimeligt resultat. Men materialet er for lille. Det vil være nødvendigt med et større materiale, fx inddragelse af andre lignende værker, eller et grundigere studie af Saugman Bjerregaards samlede værker.

Værket ”Den lille Kelner Sextur (Trekant med Svejtrit)” er ved nærmere bekendskab en lille sød og frisk melodi med god variation imellem de enkelte dele, som går lige ind – jeg har fanget et af mine børn i at gå og nynne den efter at orkestret havde øvet. Der er også et godt samspil i arrangementet mellem stemmerne, og med tydelige fanfarer i 3. del (har det en funktion i forhold til dansen?).

Derefter spilles en ligeså friskfyrsagtig ”alternativ” melodi og arrangement til ”Hamborg Sextur”. Det sætter gang i sideløbstrinene, giver humør til kæden og et pift til den afsluttende polka.

Dette sæt afrundes med ”Vals Ottetur”, en traditionel folkedansemelodi. Saugmann Bjerregaard havde kontakt med Foreningen til Folkedansens Fremme, ”F.F.F”’erne, omkring århundredeskiftet 1900. Det har dog ikke været muligt at fremskaffe beviser på dette - men han har skrevet en ”F.F.F. Sextur” i 1907.

Gode melodier og Schottish

Der er en del enestående værker iblandt det udgivne materiale. Fx er der kun ét valsepotpourri, en lang sag på flere sider (de øvrige melodier fyldte aldrig mere end en side, men det skulle de også gerne - i hvert fald i førsteviolin stemmen - således at et hæfte på 12 sider ikke skulle have for mange forskellige numre). Der er en enkelt Tappenstreg og to Polka-Mazurkaer.

Den polka-mazurka orkestret spiller om lidt er en indsmigrende melodi som er så lang at den som regel kun bliver spillet én gang igennem. Når dertil kommer at vi ikke så tit spiller mazurka til dans, er det sjældent at vi lov til at spille den for andre.

Saugmann Bjerregaard blev også kommerciel på sine gamle dage. Han har udgivet ca. 22 værker i Skottish-genren, som var meget populær lige efter århundredskiftet her i Midtjylland. Allerede i 1892 udgave han melodien og arrangementet af melodien til ”På loftet sidder nissen” som en ”Autionen Rejnlænder Polka” i 4 dele. Også den kendte folkedansemelodi ”Moar jeg skal tisse” ses i 1902, men i en række hæfter fra 1906 var der en skottish på forsiden.

Vi slutter med en hopsa og hvis i klapper…

Der gemmer sig mange små hemmligheder i Baldanse- og folkedanse­hæfterne. Men de komme kun frem hvis der er nogen der læser alle hæfterne igennem. Og der kommer flere små hemmeligheder frem hvis alle arrangementerne bliver spillet igennem.

For nylig skulle jeg finde nogle nye værker til orkestret og for at det ikke udelukkende skulle være mig som målrettet udvalgte nye værker, kopierede jeg et hæfte til orkestrets medlemmer (en førsteviolin og en stemme til hvert medlem). Jeg havde udvalgt hæftet fordi der var en god marsch i, men derudover ikke tænkt mig om. Det viste sig dog at indeholde andre spændende numre, såsom den eneste melodi som starter i mol, ”Toner fra Valhalle, Vals”, og en hopsa som også står i 358 danske folkedansemelodier som nr. 704 Hopsa, efter Ths. Nielsen Farver, Sdr. Omme - men den er altså af Saugmann Bjerregaard. Den hedder oprindelig ”Lady Hopsa”. Hæftet indeholder også en fynbo. Udtrykket fynbo bliver nævnt i titlen på førsteviolinstemmen ”Rejnlænder Polka eller Fynbo”, men ikke i de øvrige stemmer. Det er således det eneste sted i hele samlingen det nævnes!

Bag titlen ”Gram i Hu, hopsa” fra maj 1902 gemmer sig melodien til ”Totur fra Vejle”. Det er altså en hopsa! Den enkle melodi som bliver spillet til fest og dans ugen igennem landet over startede som noget andet. Melodien får ekstra charme og flugt ved at blive spillet hurtigt uden punkteringer. Der er en ekstra tredje del som nogle om lidt vil høre for første gang.

Og nej! Saugmann Bjerregaard har ikke komponeret melodien i 1902. Der er ikke antydning af hans signatur over nummeret, hverken på melodi-stemmen eller nogen af de øvrige stemmer. Ligesom han heller ikke signerer melodien til ”Moar jeg skal tisse”.

Derimod har han signeret ” Ud paa Livets Vej Hopsa” som vi runder af med hvis i klapper tilstrækkeligt. Jeg tjekkede det lige inde jeg skrev det ned. Ja, Saugmann Bjerregaard har signeret hvert eneste nummer i alle hæftets stemmer! Det kunne betyde, at han ikke kun har komponeret melodierne, men også selv arrangeret alle stemmerne!

Bo Skjærbæk, formand for Fonden