Søndergade

Kjellerup Tidende, tirsdag den 15. august, 2000, side 18-19

Søndergade 21 er et meget spændende og historisk hus

Her har været bager, musikforretning, sparekasse, guldsmed, broderi m.m.

Ester Bjerregaard har de senere år ofret mange penge på forskønnelse af det gamle hus på Søndergade 21. Her får hun en snak med malermester Erik Stenicke om farverne på den meget flotte hoveddør.

Da Sparekassen i sin tid flyttede til Vestergade blev musikforretningen udviddet. Den 31. december 1975 luk­kede Bjerregaards Musikforretning og lokalerne blev udlejet til HB Radio og senere til Lehmann Radio.

15 gange Bjerregaard

I dag bor DTS Bjerregaards svigerdatter Ester Bjerre­gaard i ejendommen. Hun blev gift med Hans Peter Bech Bjerregaard i 1944 og har boet i huset lige siden.

Hun er eneste slægtning, der er tilbage i Kjellerup. Men på mandag samles mellem 15 og 20 slægtninge i det gamle hus på Søndergade i forbindelse med »Bjerre­gaards Dag«.

Der har altid været fuld aktivitet i det hus på Sønderga­de 21 i Kjellerup, som DTS Bjerregaard i 1886 lod opføre og som blev ombygget i 1928.

Tidligere var der flere butikker i ejendommens stuee­tage, som idag kun har en enkelt lejer, nemlig »Kjelle­rup Cykelcenter«.

Det gamle billede her et fra 1950'erne, hvor ejendom­men husede flere forskellige butikker.

Fra porten ved Avisen var der bagerforretning, som blev drevet af Olga Bjerregaard. I den næste var der broderiforretning. Indehaveren hed fru Rasmussen. På den anden side af opgangen til lejlighederne var der sølv‑ og guldsmedeforretning og i det sidste lokale var der musikforretning. De to sidste forretninger blev dre­vet af familien Bjerregaard.