- af Bo Skjærbæk, redigeret november 2022
Om Valse, Tyroler Valse og Viner Valse i Saugmann Bjerregaards Baldanse hæfter
Det siger sig selv at de trykte nodeudgivelser intet siger om hvorledes de enkelte numre skal spilles. Det er også meget begrænset hvad der overhovedet findes af indspilninger fra den tid af traditionelle numre, endsige fra det Midtjyske område, hvor Saugmann Bjerregaard spillede.
Når jeg vil forsøge fx at finde ud af hvilken forskel Saugmann Bjerregaard lægger i sine kompositioner af Vals, Tyroler Vals og Viner Vals og derfor dykker ned i nodematerialet er der ikke umiddelbart nogen forskel [først i hæfte 73 og 75 benævner Saugmann Bjerregaard "Viner Vals" med "Wienervals"]. De mest iøjne- og iøre-faldende forskelle vil jeg kommentere i det følgende:
I Baldanse hæfterne er udgivet ca. 256 Valse, 33 Tyroler Valse og 25 Viner Valse, hvoraf hovedparten er komponeret af Saugmann Bjerregaard.
Valse blev udsendt i en lind strøm gennem hele Baldanse-perioden. Tyroler Valse udgives fordelt over hele perioden, men nogle få gange med op til 3 års mellemrum. Viner Valse udgives også fordelt over hele perioden, men nogle få gange med op til 5 års mellemrum. De tre nævnte valsetyper kan således regnes som en fast bestanddel af repertoiret i hele perioden (i modsætning til fx Skottish, som først nævnes i hæfte 45).
Tyroler Valse er ofte lidt kortere, evt. 3 x 8 takter, og har generelt flere ottendeles passager, gerne i akkordfigurationer / strengeovergangsfigurationer. Viner Valse har ofte pause midt i takten (for at skabe fart).
Der er mange melodier kun med titlen "Tyroler Vals", men der sker en gradvis ændring fra titlen "Tyroler Vals" til fx "I Lunden Tyroler Vals". Også i stil minder melodierne mindre og mindre om 8.-dels tyroler-valse melodier. Der bliver indimellem langt imellem numre med titelindholdet "Tyroler Vals". Melodier med titlen "Vals" er godt repræsenteret over alle Baldanse-hæfterne. Melodier med titlen "Viner Vals" optræder ca. én gang i hvert hæfte, gerne som "bagside" melodi (hvis det ikke er en hopsa).
Efter en detaljeret gennemgang af adskillige af Saugmanns valsearrangementer har jeg kun i meget ringe grad kunnet konstatere nodemæssige forskelle på de akkompagnerende stemmers bidrag til valse rytmerne (især baseret på 2. violin og bas - i mindre grad trompetstemmerne).
Jeg ville gerne kunne definere de tre nævnte valse-typers forskelle ud fra det omfattende materiale som Baldanse-hæfterne indeholder. Det er muligt at Saugmann Bjerregaard havde en klar forestilling om hvorledes de enkelte valse-typer skulle fremtræde men det fremgår ikke så tydeligt at det kan skematiseres i en bestemt melodistruktur eller akkompagnementsform. Det er naturligt for mig at foreslå at Saugmann Bjerregaards opfattelse af de nævnte valse-typer har ændret sig over tid (ca. 1880-1915). Derudover spiller omstændighederne ved fremførelsen måske en væsentlig rolle ved en valse-type. Er musikeren alene, i en mindre gruppe, større orkester, hvilke instrumenter er repræsenteret, hvor rutinerede er musikerne, er det lyttemusik eller dansemusik?
Meget generelt gætter jeg mig til - af melodistrukturen i de tre typer - at Tyroler Vals spilles langsomst og Viner Vals hurtigst - alt andet lige.
En mere detaljeret melodi-analyse kan ses i Værkstedet under Valseri.