Anders ”Top” Andersen, også kaldet ”Ans Top”, var spillemand i Kragelund, Engesvang fra han var 10-60 år. Det har været i tidsperioden 1855-1915, iflg. denne avisartikel i forbindelse med hans 90-års fødselsdag, fra en lokal avis i 1945:
90 Aar
Fredag den 18. Maj fylder fhv. Murerm. Anders Andersen, De gamles Hjem, 90 Aar. Denne oplysning vil kun blive forstaaet af Familien, men naar man meddeler, at den gamle Spillemand, ”Ans Top”, bliver 90 Aar, vil det sikkert kalde mange Festminder frem som er over en Menneskealder gamle. Allerede som 10-aarig begyndte ”Ans Top” at spille til Gilde og han holdt først op, da han var over 60. Hvor mange Polkaer, Hopsaer og Valse, der har lydt fra hans Violin, lader sig ikke tælle.
Mens hans Hustru, Sofie, levede, boede Ægteparret i Kragelund, hvor de holdt Guldbryllup i 1932. Af en Børneflok paa 13, er de 6 i Live. ”Ans Top”s Liv har været mere brydsomt og møjefuldt end de flestes. Om Sommeren begyndte hans Arbejdsdag før Solopgang med ofte milelange Gaature til Byggepladserne, og efter Fyraften ”gned han Fiolen”. Søvn blev der ikke meget af. Om Vinteren, hvor Haandværket laa stille, holdt han Danseskole og spillede til Gilder, men ingen har set ham nedtrykt eller forstemt, og hans Ligevægt og Humør er blevet noget af en Fabel.
I sin høje Alderdom plejes han paa ”De gamels Hjem”. Benene vil ikke rigtig lystre mere, men baade Syn og Hørelse er udmærket, og hans Humør og Livsmod kan stadig beskæmme vi unge, naar vi besøger ham.
Engesvang Lokalhistorisk Arkiv fik i 1993 nogle historier og effekter fra ”Ans Top”s levetid og fik via en omtale i Herning Folkeblad i 1994 indleveret en nodebog efter spillemændene Kristen Jensen (med det angivne årstal 1892) og Anders ”Top” Andersen (med de angivne årstal 1895-97). I denne nodebog optræder blandt andre komponisters melodier og traditionelle melodier også afskrifter af D.T.S. Bjerregaards værker.
Af de ca. 250 melodier jeg har gennemgået og registreret er ca. 25 let genkendelige som afskrifter af Baldanse. Den tidligste fra Hæfte 2, dec. 1878, med flest fra hæfterne 33, 34, 37-40, med nogle få fra hæfterne indimellem.
Janus Polka (afskrift / original) fra Hæfte 2, dec. 1878, er omhyggeligt afskrevet fra et nodeforlæg med staccatoprikker og bindebuer som i den originale Baldansenode. Den originale firetakters indledning mangler ligesom triller over enkeltnoder og dynamiske angivelser. Der er dog nogle få omskrivninger ved repriseovergangene hvor fx nogle volteangivelser mangler. Det kan siges at være en let redigeret afskrift, muligvis af Kresten Jensen.
Emma Vals (afskrift / original) fra Hæfte 15, maj 1884 er mere overfladisk afskrevet næsten uden andet end melodien på noder. Samtidig mangler originalens fjerde reprise. Som en detalje er originalens fingersætning dog medtaget. Det er samme nodeskrift som i Janus Polka. Det samme kan siges om Balfeber Hopsa(afskrift / original) fra Hæfte 26, dec. 1890.
Goddag du Gamle Borger (afskrift / original) fra Hæfte 38, dec. 1896 – forsidenummeret er omhyggeligt afskrevet fra et nodeforlæg. Med bindebuer, uden staccatoprikker, med triller over enkeltnoder, med dynamiske angiver – men ikke alle. Den klassiske skrivemåde med triodel er udeladt og ændret til en mere underforstået skrivemåde med tegn. Det kan også siges at være en let redigeret afskrift, muligvis af Anders ”Top” Andersen.
De seneste afskrifter fra Hæfte 40, dec. 1897 har fundet plads til to numre på samme side. Det er der kun blevet plads til fordi det sidste nummer på siden mangler de to sidste repriser. Betthy Vals (afskrift / original) har oprindelig fire repriser, dvs. er en meget lang vals med to repriser i Triodelen, som altså er udeladt.
Lirendrejeren Hopsa (afskrift / original) fra Hæfte 33, maj 1894, er også skrevet nederst på en side og mangler også en reprise. Den er dog samtidig blevet til en Galop!
- Bo Skjærbæk, oktober 2016
Alle udvalgte melodier - En Pdf-fil med alle de melodier fra spillemandsbogen, som indgår i beskrivelsen.