Valse-Quiz

- af Bo Skjærbæk, april 2021

Om Valse-Quiz

Jeg har kun spillet traditionel spillemandsmusik i over 30 år men har alligevel taget mig den frihed at indspille nogle valse: en Tyroler Vals, en Vals og en Viner Vals, alle komponeret og arrangeret af Saugmann Bjerregaard.

Arrangementerne er indspillet på knapharmonika og cello (5-strenget) i "eget studie". Melodi-, akkord-, trompet- og bas-stemmer på harmonika samt 2.-violin (rytme) og bas-stemmer på cello. Ud fra Saugmann Bjerregaards arrangement har jeg arrangeret stemmerne for mine instrumenter (fx 2.-violin rytme i celloens høje leje og bas-stemmen så dybt som muligt) mens jeg har forsøgt at bibeholder den oprindelige rytme i arrangementet.

Derudover har jeg forsøgt at spille de enkelte valse-genrer, som jeg tror de kan spilles til dans.

Når jeg har fået tilstrækkeligt mange kommentarer vil jeg selvfølgelig sende dig resultatet af min quiz. Du må meget gerne benytte det vedlagte "Valse Quiz - arbejdsark" (nederst på siden - tekst eller pdf) og sende din besvarelse til den anførte adresse i arbejdsarket. Eller benyt menupunktet "Kontakt".

Her er seks eksempler hver i tre tempi. Du kan måske lokkes til at lytte og sende mig dine kommentarer. Hvert link åbner måske i et nyt faneblad, så du kan sammenligne de enkelte afpilninger uden at downloade det hele!

Jeg er især interesseret i dine kommentarer til:

  • Melodi: Indeholder de enkelte melodier kendetegn, som henviser til især én af de tre valsetyper?

  • Bas: Indeholder de enkelte basstemmer kendetegn, som henviser til især én af de tre valsetyper?

  • 2.-violin: Indeholder de enkelte 2.-violinstemmer kendetegn, som henviser til især én af de tre valsetyper?

  • Harmonika, højre hånd (melodi): Er der betoninger i spillemåden, som henviser til især én af de tre valsetyper?

  • Harmonika, venstre hånd (akkord og bas): Er der betoninger i spillemåden, som henviser til især én af de tre valsetyper?

  • Cello, (2.-violin-stemme): Er der betoninger i spillemåden, som henviser til især én af de tre valsetyper?

  • Cello, (bas-stemme): Er der betoninger i spillemåden, som henviser til især én af de tre valsetyper?

Benyt gerne de nedenstående filer til din besvarelse, som sendes til den anførte adresse i dokumentet.

Eller benyt menupunktet "Kontakt".

Xml-fil - Filformat som traditionelt åbnes af alle tekstbehandlingsprogrammer og som du med de rigtige programmer kan skrive i.

Word-fil - Filformat som traditionelt åbnes af Word og som du med de rigtige programmer kan skrive i.

Rtf-fil - Filformat som traditionelt åbnes af mindre tekstbehandlings programmer og som du kan skrive i.

Pdf-fil - Filformat som traditionelt åbnes af Adobe og som du med de rigtige programmer kan skrive i.