Valse-eksempler

- af Bo Skjærbæk, april 2021

Om Valse-eksempler

Jeg har kun spillet traditionel spillemandsmusik i over 30 år men har alligevel taget mig den frihed at indspille nogle valse-eksempler: en Tyroler Vals, en Vals og en Wienervals - ud fra samme melodi: Den lille Askepot Vals.

Noderne til melodien og arrangementet (som er til Vals) kan ses på det meget digitale nodebillede under "Hæfte 54" i menupunktet "Alt om Baldanse" - en "Hypergenic WebNice Virtuel Signpost" med nodebilleder (se evt. her).

Arrangementerne er indspillet på knapharmonika og cello (5-strenget) i "eget studie". Melodi-, akkord-, evt. trompet- og bas-stemmer på harmonika samt 2.-violin (rytme) og bas-stemmer på cello. Ud fra Saugmann Bjerregaards arrangementsstil i de enkelte valsetyper, har jeg arrangeret stemmerne for mine instrumenter (fx 2.-violin rytme i celloens høje leje og bas-stemmen så dybt som muligt).

Jeg har forsøgt at spille de enkelte valse-genrer, som jeg tror de kan spilles til dans. Bl.a. betonings- og tempomæssigt. Der eksisterer ingen facitliste i dette emne, som bl.a. er meget afhængigt af hvem der spiller og hvem der spilles for, men der er nogle grundlæggende forskelle. I disse eksempler har jeg valgt:

Tyroler Vals (lyt - tryk her):

Tempo 159. "Tyroler Vals"en har meget ligeværdige betoninger af valsens tre slag men med den naturlige grundlæggende betoning af 1-slaget. Den kan virke lidt slæbende - især i sammenligning med de to andre valsetyper.

Vals (lyt - tryk her):

Tempo 174. I den almindelige "Vals" kan der være en let betoning af 2-slaget. Betoningen af 2-slaget kan opfattes som et tidligt 2-slag. Men det behøves ikke at være tilfældet.

Wienervals (lyt - tryk her):

Tempo 189. I "Wienervals"en kan der være en let betoning af 3-slaget. Den lette betoning af 3-slaget holder tempoet oppe - skubber på.

Efter at have hørt på disse eksempler - måske flere gange (sæt afspilleren på gentag - så kan den ene gennemspilning jeg har lagt af hver af valsetyperne køre længe), er du måske klar til udfordringen med en Valse Quiz (se næste side).

Wienervals - D.T.S. Bjerregaard: Den lille Askepot Vals, Bdnr. 717. Arrangeret i Saugmann Bjerregaard stil som en Wienervals.

Vals - D.T.S. Bjerregaard: Den lille Askepot Vals, Bdnr. 717. Arrangeret hovedsagelig af Saugmann Bjerregaard som en Vals.

Tyroler Vals - D.T.S. Bjerregaard: Den lille Askepot Vals, Bdnr. 717. Arrangeret i Saugmann Bjerregaard stil som en Tyroler Vals.