Bind nu dine løbesko rigtigt - og få det meste ud af skoen! De fleste løbesko leveres med en standard snørebåndsopsætning som kan give dig udfordringer. En bred fod, smal fod eller høj vrist kræver forskellig snøring.
Det lyder måske ret banalt med at binde skoene rigtigt, det lærte vi jo at gøre helt tilbage fra barndommen. Bindingen af skoen har indflydelse på fodens biomekanik under løb. Studier har vist, at en tæt og høj binding af løbeskoen giver den mest effektive udnyttelse af skoens egenskaber - og dermed sandsynligvis mindsker risikoen for skader i fod og underben
Generelt binder mange løbere ikke deres løbesko stramt nok - og så får man ikke det optimale udbytte ud af de dyre løbesko med super-støtte. Skoene skal bindes forholdsvis stramt for at udnytte den pronationsstøtte eller supinationsstøtte som du har betalt for. Løbeskoen skal dog selvfølgelig altid føles behagelig at have på.
Vores fødder er meget forskellige, og det kan løbeskoen ikke kompensere for. Ved at ændre lidt på snørebåndene, så kan du tilpasse løbeskoens pasform. På denne måde kan du eliminere, at løbeskoen trykker et bestemt sted på foden eller giver dig smerter.
Husk nu på, at du skal ikke tvinge hælen ned i løbeskoen, og at snørebåndene bør være løsnet i alle hullerne inden du sætter foden i. På den måde kan du undgå, at hælkappen bliver ødelagt og forringer skoens stabilitet - og dermed også minimere din risiko for skader. Når du kommer hjem skal du også binde løbeskoen rigtigt op, inden du tager dem af. Tving ikke foden ud af løbeskoen. Pas på dine løbesko. Skoen er jo dit mest vigtige redskab til løb.
Generelt binder mange løbere ikke deres løbesko stramt nok - og så får man ikke det optimale udbytte ud af de dyre løbesko med super-støtte.
Skoene skal bindes forholdsvis stramt for at udnytte den pronationsstøtte eller supinationsstøtte som du har betalt for. Løbeskoen skal dog selvfølgelig altid føles behagelig at have på.
Et forskningsstudie (Journal of Sport Sciences, vol. 27, issue 3, january 2009) har vist, at bindingen af skoen har indflydelse på fodens biomekanik under løb.
I studiet løb 20 erfarne løbere med 6 forskellige former for binding af deres løbesko. Forskernes konklusion på studiet blev, at en tæt og høj binding af løbeskoen giver den mest effektive udnyttelse af skoens egenskaber - og dermed sandsynligvis mindsker risikoen for skader i fod og underben.
Vores fødder er meget forskellige, og det kan løbeskoen ikke kompensere for (fx. knyster). Ved at ændre lidt på snørebåndene, så kan du tilpasse løbeskoens pasform. På denne kan du eliminere, at løbeskoen trykker et bestemt sted på foden eller giver dig smerter.
Snørebåndene bør være løsnet i alle hullerne inden du sætter foden i løbeskoen.
Du skal ikke tvinge hælen ned i skoen. På den måde kan du undgå, at hælkappen bliver ødelagt og forringer skoens stabilitet - og dermed også minimere din risiko for skader.
Sørg for at skoen sidder tæt i hælen, så den er fikseret.
Start nedefra med snørebåndene.
Sørg for at stramme snørebåndet til allerede fra det nederste snørehul og hele vejen op. Det får skoen til også at sidde fast om den forreste del af foden.
Spænd hvert snørebåndskryds, så du får et ensartet tryk over hele vristen.
Træk til så det føles behageligt og stramt for dig.
Snørebåndet skal være strammet så meget til, at skoen sidder fast om foden. Dog ikke så stramt, at det generer senerne på vristen.
Bind sløjfen.
Du skal ikke snøre løbeskoene ved at trække hårdt i snørebåndene og stramme til. Hvis din løbesko strammes for hårdt, så kan det give en snurrende fornemmelse i foden. Det kan tilskrives et stort tryk på blodtilførslen til tæerne.
Bind løbeskoen rigtigt op inden du tager dem af. Tving ikke foden ud af løbeskoen.
Din løbesko kan nogle gange give sig lidt i starten af løbeturen, og det kan medføre, at snørebåndene kan komme til at sidde lidt løst. Hvis du har denne udfordring, så gør det til en god vane at teste snøringen efter 4 til 5 minutters løb. Oftest er det den nederste del af snøringen, som skal strammes lidt op.
Hvis snørebåndene på dine gamle løbesko er bedre end dem på dine nye løbesko, så kan du med fordel bruge de gamle snørebånd i de nye sko.
Hvis dit løbetøj mangler en lomme til husnøgle, så kan du spænde nøglen fast i snørebåndene. Sæt den ind i snørebåndet øverst oppe før du binder knuden og sløjfen. Sæt spidsen af nøglen fast under snøringen længere ude på foden.
Du har selvfølgelig lagt mærke til det ekstra hul øverst på løbeskoene. Hvis du kender hemmeligheden bag det ekstra hul i løbeskoen, så kan du lave en 'hællås'.
Skoene kan nemlig bindes på en sådan måde, at de sidder ekstra stramt på foden, som derved ikke kan smutte rundt inde i skoen, hvilket kan føre til vabler og gnavsår som følge af friktionen.
Det er dog en helt speciel måde, du skal binde snørebåndene på, hvis du skal udnytte idéen bag det ekstra hul til fulde - og få fuldt udbytte af løbeskoens kapacitet.
For at lave en 'hællås' skal du følge disse trin:
Lav en løkke på hver side af skoen ved på samme side at føre snørebåndet gennem det ekstra hul udefra og ind. Nu skulle du gerne have en løkke på hver side af skoen.
Før snørebåndene gennem løkken på modsatte side. Stram skoen ved at trække i snørebåndene, som er blevet ført gennem løkkerne, ned mod skoen. Nu skulle du gerne have lavet 'låsen'.
Bind skoene som normalt.
Som fremgår af nedennævnte video, så er det en helt særlig teknik du skal bruge. En 'hællås'-snøring kaldes også for 'lockdown loop'.
Når du har startet den første video, så vil de efterfølgende videoer blive afspillet automatisk bagefter.
Ved tryk på ikonet i øverste højre hjørne med de tre streger + pil vil du kunne se alle videoer i playlisten.
Du kan via listen vælge netop den video, du ønsker at se. Tryk på videonavn. Luk listen ved at trykke på 'X'.
Playlisten bliver løbende opdateret.