LøbeUniverset tager udgangspunkt i passionen for løb. Der er tale om viden indenfor alle aspekter af løb. Der kræves hverken medlemskab eller løbende månedlig betaling for at få adgang til arkivet med artikler samt YouTube video playlister (online træningsvideoer).
Der vil altid være fri adgang til alt indhold - og det kan tilgås både på smartphone, tablet og laptop i meget læsevenlig form. Der er ingen irriterende reklamer. Du kan vælge lige det indhold som passer til dit niveau, dit behov og din tid - samt lige, hvor du vil, og når du vil. Det er meget enkelt – og det er for alle.
LøbeUniverset:
Mission:
At skabe et gratis digitalt samlingspunkt med det formål, at fremme mental og fysisk sundhed for alle aldre, og fremme fordelene ved en sund livsstil.
At gøre løb overkommeligt og tilgængeligt for alle og enhver uanset økonomisk formåen, der brænder for at ændre deres liv.
At alle skal kunne være med. Begynderen der gerne vil komme i form, motionisten som har løbet i flere år samt den noget mere 'seriøse' type.
At opmuntre den næste generation til at være aktiv, inspirere dem og fremme deres selvtillid.
At give dig mere glæde, dedikation, engagement og overblik over din træning for at kunne yde dit bedste.
Værdier:
At opretholde det gode navn og omdømme for LøbeUniverset.
At sætte en ære i at udarbejde artikler ved at yde en fremragende indsats og sikre, at der er høj kvalitet i artiklerne.
Alle sociale medier-interaktioner vil blive brugt til opmuntring og inspiration.
Visioner:
At løb skal have en betydningsfuld plads hos alle danskere gennem hele livet.
At opmuntre, støtte, oplyse, vejlede, inspirere og motivere dig til at komme i gang med løb og fortsætte med det gennem hele livet.
At hjælpe dig fra sofaen frem til startstregen, uanset distancen.
At hjælpe dig med at opnå større løbemæssige mål ved at skubbe dig til næste niveau, uanset målet.
Strategier:
At publicere dybdegående artikler.
At gå i detaljen for at give faglige stærke og troværdige anbefalinger, når der skal træffes valg.
At udarbejde og vedligeholde YouTube video playlister (online træningsvideoer) som supplement til artiklerne.
At finde YouTube videoer, hvor eksperter deler ud af både erfaringer og anbefalinger.
At udvikle værktøjer til download som understøtter udvalgte artikler.
Målsætninger:
Publicere artikler gennemsnitlig fire til syv gange om måneden undtagen juli måned.
Løbende ugentlig tilpasning af YouTube video playlister.
Generere mere trafik til websitet fra år til år (unikke besøgende, antal visninger, tid brugt på websitet).
Løbeverdenen er i konstant forandring (ny teknologi, nye tendenser etc.) og derfor vil der løbende komme nye artikler samt sektioner/tema'er til. Der er tale om træningsråd, tips samt video om, hvordan du bliver en habil løber, gode råd til at leve et sundere liv og få løftet livsglæden.
Jeg håber, at du må få stort udbytte af LøbeUniverset. Du ønskes en rigtig god løbetur.
Venlig hilsen
Henrik Michelsen
Formålet og motivationsfaktoren for at udarbejde 'Sådan'-artiklerne er at få formidlet relevant viden omkring løb der gør, at mange flere får lyst til at begynde at løbe og få positive løbeoplevelser hele livet igennem. Der kan ikke udstedes nogen garantier, men hvis du læser rådgivningen i artiklerne, så vil sandsynligheden for at du får en succesfuld lang løbekarriere være store.
Artiklerne henvender sig primært til den uerfarne samt den mere rutinerede løber med flere års løbeerfaring, men er ikke tiltænkt eliteløbere. Artiklerne er udarbejdet, så de kan læses 'mere eller mindre' uafhængigt af hinanden. Dermed kan du bruge artiklerne som 'Vidensbank' eller 'Værktøjskasse', hvis du står over for en løbeudfordring eller et område, som du vil have yderligere indblik i.
Artiklerne kan benyttes fra den første løbetur til et niveau, hvor løbetræningen foregår mere systematisk med henblik på at løbe hurtigere eller længere. Artiklerne er forsøgt skrevet i et letfatteligt sprog og kan svinge i detaljeringsgrad. De er endvidere layout-mæssigt udarbejdet, så de er lette at læse på smartphones, tablets og pc.
Inspiration og kilder til artiklerne kan du læse mere om her 'Inspiration & Kilder'. Holdningerne i artiklerne tager ikke udgangspunkt i nogen speciel 'løbefilosofi', men er præget af mit syn på løb. Der vil løbende blive udarbejdet nye artikler. Disse vil blive annonceret via dette website og LøbeUniversets Facebookside.
Til orientering kan LøbeUniverset ikke på nogen måde drages til ansvar for eventuelle skader eller andre gener som måtte blive konsekvensen af din brug eller misbrug af rådgivningen i 'Sådan'-artiklerne. Du skal altid bruge din sunde fornuft og mærke efter i din krop.
Redaktøren
Navn: Henrik Michelsen
Født: 1962 - Frederikshavn
Bopæl: Aalborg
Klub: Ingen
Motto: 'Always Look at The Bright Side of Life'
Jeg har løbet siden folkeskolen, men i flere perioder 'on and off'. Løbetræningen har altid været lystbetonet, og ikke fordi der var røget for mange kilo på sidebenene eller af pligt! Jeg løber, fordi jeg har lyst og fordi jeg ikke kan lade være.
Løb er fedt fordi alle kan være med ligegyldigt køn, alder, kropsform, niveau, social status, arbejde eller uddannelse. Løb foregår i en atmosfære af respekt for hinanden og for de drømme hver især løber rundt med.
Jeg har aldrig trænet decideret efter at kunne løbe hurtigere på et halvmarathon eller marathon. Det har heller aldrig været målsætningen, at kunne skrive på CV'et at jeg har løbet et vist antal marathons eller løbet på eksotiske destinationer rundt omkring i verden. Det er der så mange der gør. Det behov har jeg ikke haft. Jeg har dog haft et ønske om at kunne løbe langt (ultraløb).
Min træning er baseret på en stærk viljestyrke og et ønske på at forbedre mig. Jeg løbetræner ikke sammen med andre.
Opbygningen af træningen, behandling af skader etc. er primært foretaget via læsning af artikler, bøger, websites samt andre løberes erfaringer. Jeg har aldrig benyttet mig af en løbetræner, kostvejleder etc.
Jeg løber ikke efter en egentlig detaljeret træningsplan. Løbeuret anvendes til at aflæse data både under og efter træningen og drage læring heraf. Alle løbeture har afsæt i hvordan det føles i kroppen, men inden løbeturen er der fastsat et mål med træningen (længde eller tidsforbrug). Jeg løber for det meste tidligt på dagen.
Ultraløb
Efter mit første ultraløb i 2011 fandt jeg ud af, at jeg mentalt kunne holde til den smerte som ville opstå under 6 - 12 - 24 timer, og at jeg kunne presse mig selv langt mere end jeg troede. Det er 80 % mentalt at løbe ultraløb.
Ved ultraløb har jeg ingen specielle planer omkring indtagelse af mad og væske, det gælder om at mærke efter - og være på forkant hele tiden for ikke at 'gå helt ned med flaget'. Ved ultraløb er det altid vigtigt at starte godt, at være i balance og ikke lægge for hårdt ud. Det giver ro i kroppen og giver mindre sandsynlighed for kriser.
Under et ultraløb lukker jeg mig inde i 'mit eget bur', hvor der tænkes tanker om løbet, væske, kost, salt, målsætninger og statistik (hvor mange omgange er jeg foran etc.).
Som ultraløber gør jeg ikke brug af intervaltræning og tempopas. På denne måde minimeres muligheden for skader. At løbe afsted fri af pace og forventninger booster løbeglæden. Den som vinder et ultraløb er nødvendigvis ikke hurtigere end mig, personen kan bare have holdt mindre pauser, have overblik over væske samt kostindtag og undgå vabler etc.. Tiden går stærkt til et ultraløb og det er meget svært at indhente tabt tid.
Personlige rekorder
Det er vigtigt, at du ikke glemmer at fejre en personlig rekord i løb. Det er vigtigt, at du nyder øjeblikket og tiden efter. Derefter kan du sætte dig nye mål. Det gør ikke noget, at du er beskeden i dine mål, fordi så kan du overraske dig selv.
Marathon: 3 t. 56 min.
6 timer: 55,9 km
12 timer: 91,662 km
100 km: 13 t. 13 min.
24 timer: 164,086 km
DM Guld i 24 timers løb 2024 i aldersgruppen M60.
DM Sølv i 24 timers løb 2022 i aldersgruppen M60.
Troen på at du er i stand til at nå dine mål, at lave delmål undervejs og altid havde den positive tilgang til løb, så skal rekorderne nok komme. Du skal blot huske på, at jagt på personlige forbedrede tider ikke er det væsentligste ved løb, fysisk aktivitet giver livsglæde.
Til generel orientering - Aldersklasser for danske mesterskaber (DM)
DM 50 km, DM 100 km og DM 24 timers løb afvikles efter gældende DAF-regler med aldersklasse inddelinger.
Ung senior: 20-22 år.
Senior 22- xx ('xx' er udtryk for at du skal kæmpe om medaljer mod alle andre løbere over 22 år.)
Masters/Veteran: 30-xx, med aldersklasse inddeling for hver 5. år. Dvs. 30-34 år, 35-39 år, 40-44 år, 45-49 år, 50-54 år, 55-59 år, 60-64 år, 65-69 år osv.
Inddelingen i aldersklasse sker på grundlag af den alder, vedkommende opnår i det pågældende kalenderår. Således skal alle, der er født i samme år, starte i samme aldersklasse, uanset hvilken måned de er født i. Der er guld, sølv og bronzemedaljer til DM-vindere i alle aldersklasser hos både mænd og kvinder og til bedste samlet 1-2-3 på kvinde og herre siden.
Mine største præstationer
Da jeg i forbindelse med 24 Timer ved havet (Sæby) i 2016 løb en personlig rekord på 164,086 km (101,9 mile) havde jeg opnået mit store ønske om at kunne løb over 100 miles på ét døgn.
Det næste store mål var at blive Danmarksmester (DM) i 24 timers ultraløb i min aldersgruppe. Den målsætning blev opfyldt 1. og 2. juni 2024. Jeg deltog i '24 Timer ved havet' i Sæby. Aldersgruppen var M60-64, idet jeg var blevet 62 år. Jeg har aldrig i hele mit løberliv trænet så meget, i så lang tid, for at få det ønske opfyldt. Træning i stærk blæst (orkan), sne til anklerne, temperatur ned til minus 12 °C, regnvejr, solskin og varme. Det lykkedes takket være en god strategi omkring energiindtag, væskebalance og saltbalance, samt et godt crew som supportede mig i alle 24 timer.
Mine bedste løbeoplevelser
De gange hvor jeg har oplevet 'Runners High' er en fantastisk følelse. Man næsten 'flyver over jorden', og kan ikke rigtig kan forstå, hvorfor fart og løbefølelse er helt exceptionel. Denne følelse af eufori er den bedste løbeoplevelse.
Ambitioner
Ambitionen er, at min løbetræning skal ligge stabilt mellem 75 km til 100 km om ugen kombineret med gåture.
Mine næste mål og kommende events
Vinter/Forår 2025: (januar til maj)
Opbygning af solid træningsbase til deltagelse i 24 timers løb.
Fokus på varieret træning. Løbetræning og alternativ træning (primært cykling).
Nedtrapning af mængdetræningen til 24 timers løbet.
Deltagelse i 24 timers løbet i Sæby '24 Timer ved havet'.
At blive Danmarksmester (DM) i min aldersgruppe M60-64.
At støtte andre i at komme i gang med at løbe via LøbeUniverset.
Sommer 2025: (juni til august)
Restitution efter deltagelse i 24 timers løbet i Sæby '24 Timer ved havet'.
Fokus på varieret træning.
Træning af korte og lange ture.
At støtte andre i at komme i gang med at løbe via LøbeUniverset.
Efteråret/Vinter 2025: (september til december)
Fokus på varieret træning. Løbetræning og alternativ træning (primært cykling).
Træning af lange ture.
At støtte andre i at komme i gang med at løbe via LøbeUniverset.
Min løbesko
Jeg har løbet i Nike Pegasus i mange år! Før det var det løbesko fra Adidas, Asics og New Balance. Jeg løber p.t. i version 41 - 'Nike Air Zoom Pegasus 41'.
Den første Nike Pegasus blev lanceret tilbage i 1983 , hvilket gør Pegasus til en af de længstlevende løbesko-serier. Nike Pegasus er et sikkert valg til den neutrale løber.
Jeg vil anbefale Nike Pegasus til dig som søger en god og alsidig løbesko, som du kan bruge på alle dine løbeture. Skoen er et fremragende valg til dig, der både løber langt, kort, hurtigt og langsomt. Og som kun vil eje én løbesko.
Nike Pegasus modellen ændrer sig lidt fra version til version med små forbedringer og justeringer (mellemsål, ydersål, pasform, vægt, overdel, hæl, pløs (det er den del af skoen, som ligger oven på vristen lige under snørebåndene)).
Bedste råd til dig som ønsker at begynde at løbe
Invester i et par ordentlige løbesko, det behøver ikke at være de dyreste. Køb dem i en specialforretning, hvor de har forstand på løbesko.
Det drejer sig ikke om at løbe stærkt eller langt.
Start med en distance som kan give dig en succesoplevelse fra starten. Giv dig selv små sejre. 5 minutter er bedre end ingenting.
Kend din begrænsning i starten, så undgår du skader og manglende motivation. Bevar tålmodigheden. Tag det roligt. Øg belastningen langsomt.
Hvis du løber sammen med andre, så find nogen som passer til dit udgangspunkt og dine ambitioner.
Sæt dig et mål som kan motivere dig. Lysten kommer gradvist til at du giver dig selv større udfordringer.
Lad være med at sætte for store og uoverskuelige mål
Sørg for at løbe regelmæssigt. Du skal blive ved.
Accept
Samtlige besøgende til dette website antages at have gennemlæst og godkendt denne disclaimer før brug. Ved at bruge websitet accepterer du de skitserede vilkår og betingelser i denne disclaimer (ansvarsfraskrivelse), og du indvilliger i, at de ansvarsbegrænsninger, der er fastsat i ansvarsfraskrivelsen, er rimelige.
Brug af website samt alt materiale på sitet er kun tilladt på nedenstående vilkår. Indholdet er formuleret i overensstemmelse med dansk lovgivning og er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med lovgivningen i andre lande.
LøbeUniverset tilbyder alene dette web-site som en service- og informationskilde til brugeren.
Oplysninger på websitet og ansvarsbegrænsning
Oplysningerne på websitet er alene til orientering og er eksponeret for dig 'som det fremstår' og præsenteret i god tro. LøbeUniverset har efter bedste evne bestræbt sig på at sikre, at oplysningerne på sitet er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette, og påtager sig intet ansvar for fejl og udeladelser.
Indholdet på websitet er således af generel karakter og må ikke benyttes som- eller erstattes af personlig rådgivning og/eller behandling. Hvis du måtte have spørgsmål eller bekymringer, om fx dit helbred, så må du tage personligt kontakt til relevant fagperson. Ligeledes bør du læse al information fra produktforhandleren grundigt igennem og tage personligt kontakt til rådgiver, før du benytter et anbefalet produkt på websitet.
Eventuelle fejl søges rettet straks. LøbeUniverset kan på ingen måde drages til ansvar - direkte eller indirekte - for nogen skader eller gener, der måtte være konsekvensen af brugen eller misbrugen af informationer indeholdt eller forudsat på disse websider.
Links
Websitet giver adgang til andre sites på nettet via relevante links , som er underlagt egne vilkår for brug. Disse vilkår findes på det enkelte site. LøbeUniverset har ikke gennemgået og kan ikke gøres ansvarlig for indholdet eller funktionaliteter på disse websites.
Der er henvist til de omtalte links i god tro og LøbeUniverset kan derfor ikke holdes ansvarlig for efterfølgende ændringer på websites som der linkes til.
Sikkerhed
LøbeUniverset er af den opfattelse, at websitet ikke indeholder virus, malware eller andre fejl, der kan påvirke brugernes pc / tablet / smartphone, men det er på brugernes eget ansvar at besøge og anvende websitet.
LøbeUniverset påtager sig intet ansvar for tab som følge af brug af sitet herunder nogen skade eller defekt på brugernes enheder som følge af adgang til websitet. LøbeUniverset påtager sig heller ikke noget ansvar for sitets tilgængelighed.
Ophavsret
Du må udelukkende se, vise, kopiere, downloade og udskrive materialer til egen personlige, ikke-kommercielle brug, og altid i overensstemmelse med samtlige regler vedrørende ophavsret og varemærker samt øvrige regler vedrørende ejendomsret.
Det er forbudt at kopiere, gengive, genudgive, uploade, sende, overføre eller på nogen måde distribuere indholdet af dette website til offentligt og/eller kommercielt brug uden forudgående skriftlig tilladelse fra LøbeUniverset.
Garantier
LøbeUniverset forbeholder sig uden ansvar ret til, til enhver tid, at afbryde og/eller lukke websitet uden forudgående varsel.
Behandling af personlige oplysninger
Såfremt du ved brug af websitet afgiver oplysninger om dig selv, vil oplysningerne blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.
LøbeUniverset kan ikke påtage sig ansvaret for, at udenforstående uretmæssigt skaber sig adgang til oplysninger, du har sendt online, hvorfor disse oplysninger sendes på eget ansvar. LøbeUniverset vil, når oplysningerne er modtaget, opbevare oplysningerne forsvarligt og fortroligt samt slette dem efter senest 12 måneder.
Du har efter lov om behandling af personoplysninger ret til indsigt i de personoplysninger, som LøbeUniverset har registreret. Hvis du vil benytte dig af denne indsigtsret, kan du benytte kontaktformularen.
Kontakt til website
Du opfordres til at kontakte websitets redaktør Henrik Michelsen, såfremt du måtte støde på materiale på websitet, der er ulovligt, stødende eller i øvrigt virker krænkende på dig - det har på ingen måde været intentionen. Hvis du har indsigelser mod websitets indhold så brug kontaktformularen - Tryk her
Ændring af disclaimer
LøbeUniverset kan uden videre ændre i indholdet af denne disclaimer. Disclaimer er senest opdateret: 01.01.2025