Løb handler om, at du bevæger dig så effektivt som muligt. Der er dog rigtig mange løbere, som kun træner deres kondition. Mange træner ikke deres løbeteknik, fordi de ikke har kendskab til, hvordan de skal gøre det. Det kan også være, at de ikke har indset, at teknisk træning er en forudsætning for, at de kan komme meget tæt på deres fulde potentiale som løber.
Ved løb er den ideelle bevægelse, at du løber så hurtigt som muligt med det mindst mulige energiforbrug. Dvs. med en god løbeøkonomi. Den kvalitet kan du ikke kun påvirke med ren konditionstræning. Din kondition afgør kun, hvor meget energi du kan omsætte. Ikke hvor god du er til at bruge energi.
Din evne til at løbe effektivt er noget, du kan lære ligesom mange andre evner. Med en mere målrettet teknik giver løb dig meget mere. Løbeteknik er afgørende for, hvor god en løber du kan blive.
Et mere effektivt løbeskridt er ensbetydende med, at du uanset konditionsniveau holder din krop i den rigtige position og kan løbe med højere hastighed. Også når din træthed sætter ind. En god udholdenhed forudsætter også et effektivt løbeskridt. Løbeteknik er noget du altid kan arbejde på at forbedre, hvorimod din kondition kun kan trænes op til et vist niveau.
Dit løbeskridt begynder i din hjerne. Når du træner løbeteknik, så er det meget vigtigt, at du bruger hovedet i dobbelt forstand. Både fordi du træner din hjernes evne til at styre musklerne samt fordi du kan forbedre din indlæring af nye bevægelser ved brug af lidt mental træning. Du skal tænke over, hvordan du løber. Det er ikke er særlig svært. Det bliver sjovere at løbe, når du koncentrerer dig om at kontrollere din løbeteknik.
Uanset om du er begynderløber eller erfaren løber, så har du sikkert hørt om pronation. Den grad, hvori nogen pronerer, kan have en enorm effekt på deres evne til at løbe komfortabelt, såvel som deres krops generelle sundhed.
Pronation er en del af den menneskelige krops naturlige bevægelse, men det er forskelligt fra person til person. Pronation er et fagudtryk, der forklarer, hvordan din fod afvikler sit møde med underlaget, når du løber.
Hvis du lige er startet med at løbe er det vigtigst, at du fokuserer på at komme ud og løbe, få en god rutine og skabe positive følelser omkring dit løb.
Er du derimod en erfaren løber har du sikkert udviklet en interesse for løbeteknik.
Små justeringer i dit løbeskridt kan spille en væsentlig rolle for resultatet. Du kan ændre på din skridtfrekvens, dvs. hvor mange skridt du tager på et minut, og du kan ændre på din skridtlængde.
Uanset hvad du ændrer på, så gå forsigtigt frem med en ny løbestil. Når du ændrer løbestil, så har det stor indflydelse på belastningen af din krop.
Hvis du har haft regelmæssig løbetræning i en meget lang periode, været skadesfri i adskillige uger og gerne vil øge din træningsintensitet, så kan det være, at du er klar til at kaste dig over udfordringen, at du kan løbe hurtigere.
Målet om at forbedre din tid på 5 eller 10 kilometer, eller en helt anden distance er spændende. Det er helt anderledes, end at have det som målsætning, at gennemføre et løb.