Sådan løber du udenom sidestik
Forside > Løbeskader > Sådan løber du udenom sidestik
Forside > Løbeskader > Sådan løber du udenom sidestik
De fleste løbere har prøvet at have sidestik. Men hvorfor får du sidestik og hvordan slipper du bedst af med dem igen? For mange nybegyndere skyldes sidestik manglende form. Så sidestik kan forsvinde efterhånden som du får løbetrænet noget mere.
Ingen ved med sikkerhed, hvad sidestik skyldes. Der er nemlig ikke forsket nævneværdigt i det, der mest rammer nybegyndere, men rammer også formstærke løbere, når de presser sig for hårdt.
Sidestik indtræffer som oftest grundet dårlig fysisk form, svage mavemuskler, spist for meget, luft i maven, drukket store mængder væske umiddelbart før løbeturen, utilstrækkelig opvarmning, træner med for høj intensitet, mad med højt fedtindhold, væske med højt sukkerindhold og uhensigtsmæssig vejrtrækning, fordi du snakker for meget, når du løber.
De smertefulde og krampagtige jag i maven, som stråler om i ryggen, kaldes i øvrigt også for sidesting. De er ikke en egentlig skade, da smerten forsvinder af helt sig selv uden at give dig yderligere problemer. Men irriterende er det.
De fleste eksperter er enige om, hvor smerterne stammer fra, nemlig mellemgulvsmusklen, der adskiller brysthulen fra bughulen og er vejrtrækningens vigtigste muskel.
Du kan dog undgå sidestik, hvis du følger nogle forholdsvis simple råd. Du bør forsøge dig frem, for at finde frem til, hvad der giver netop dig sidestik, hvis du ellers er i fornuftig form.
Sidestik ser ud til at forekomme hyppigere i aktiviteter, som udføres stående og med gentagne bevægelser af kroppen. Løb - særligt ned ad bakke - medfører oftere sidestik end andre aktiviteter.
Sidestik kan dog komme ved enhver form for fysisk aktivitet. Sidestik er et hyppigt problem, når man ikke er i god form og aftager hurtigt, jo bedre din form bliver.
Der findes adskillige teorier om, hvorfor sidestik gør ondt:
Du har simpelthen spist for meget, og dine tarme kræver så meget blod og ilt til fordøjelsesprocessen, at du får iltmangel i mellemgulvet.
Du har overbelastet åndedrætsmusklen, der trækker sig sammen i krampe.
Du har luft i maven, der trykker på mellemgulvet.
Al den hoppen op og ned får sener i bughulen til at trække nedad i mellemgulvsmusklen, og det kan gøre ondt.
Du snakker bare alt for meget mens du løber. Din vejrtrækning bliver uhensigtsmæssig, og det giver sidestik.
Du har svage mavemuskler.
Du er i dårlig fysisk form, utilstrækkelig opvarmning og træner med for høj intensitet.
Du foretager pludselige ændringer i stigning eller tempo under løb, hvilket kan øge risikoen for sidestik.
I de fleste tilfælde så forsvinder et sidestik, hvis du tager den lidt med ro, og sænker løbeintensiteten for en periode.
Den almindeligste måde at lindre sidestik på er, at du bøjer dig forover, mens du presser mod det smertende område, og ånder dybt ud. Nogle gange kan du gøre dette, mens du træner. Normalt aftager smerten dog lettere, hvis du standser løbetræningen.
Enkelte har erfaret, at løb med en sten i hånden, som man klemmer hårdt, kan lindre eller forebygge sidestik - men det er nok mere mentalt forebyggende end rent fysisk! Et andet alternativ er, at lægge sig ned og hæve benene.
Hvis du løber lige efter et måltid, så er der mange som oplever at få sidestik. En af forklaringerne er, at maden skvulper rundt i mavesækken.
Når maden skvulper rundt i din mave, så giver det et større træk i mavesækkens ophæng end ellers, samtidig med, at musklerne omkring mavesækken reflektorisk spænder op.
Efter et måltid behøver din mave og organerne meget ilt (og dermed meget blod) til at fordøje maden. Dyrker du sport efter et måltid, går blodet derimod ud til alle de arbejdende muskler, og maven får ikke tilført ilt nok.
Hører du til de uheldige, der jævnligt plages af sidestik, så prøv et eller flere af følgende råd:
Forebyg ved at undlade at spise større måltider kort før træning, dvs. cirka 3 timer før. Det er dog meget individuelt, hvor lang tid der skal gå, og det er meget afhængig af måltidets art og størrelse, ligesom løbeintensiteten er betydende.
Ved hård træning eller konkurrence skal der gå længere tid, end hvis du blot er ude at løbe nogle kilometer i langsomt tempo.
Spis om muligt mad med højt kulhydratindhold (langsomt nedbrydeligt, fx pasta), lavt fedtindhold og moderat til lavt proteinindhold i det forudgående måltid.
Undgå mad med højt fedtindhold samt mad og drikke med højt sukkerindhold.
Undlad at drikke store mængder væske, umiddelbart før du snører løbeskoene. Det er bedst at drikke mange små slurke, 1-2 timer før du skal ud at løbe.
Når smerterne opstår, så hold pause eller sæt tempoet ned, og træk vejret dybt ned i maven, indtil de er væk, og løb så videre.
Du kan også stoppe helt op og strække mavemusklerne ud. Det gør du ved at løfte armene over hovedet og laver et naturligt stræk af hele maveregionen. På den måde strækker du både muskler og bindevæv.
Stram mavemusklerne, som hvis en eller anden skulle slå dig i maven. Det får nogle gange sidestik til at forsvinde lidt hurtigere.
Pres kanten af din hånd ind i siden dér, hvor sidestinget napper mest.
Hvis du har svage mavemuskler, så bør du styrketræne disse.
Opvarmning i et roligt tempo før et løb kan også være med til at forebygge sidestik.
Sidestik kan også begrænses ved, at du følger et træningsprogram, hvor du gradvist øger intensiteten og varigheden. Større stigning i intensiteten giver øget risiko for sidestik. Det er meget bedre at starte langsomt, og senere øge intensiteten gradvist.
Sidestik er sjældent et tegn på en alvorlig sygdom. Alligevel er det sådan, at enhver smerte som fortsætter og som ikke lindres, når den fysiske aktivitet ophører, bør undersøges af læge.
Når du har startet den første video, så vil de efterfølgende videoer blive afspillet automatisk bagefter.
Ved tryk på ikonet i øverste højre hjørne med de tre streger + pil vil du kunne se alle videoer i playlisten.
Du kan via listen vælge netop den video, du ønsker at se. Tryk på videonavn. Luk listen ved at trykke på 'X'.
Playlisten bliver løbende opdateret.