Springerknæ

Forside > Løbeskader > Almindelige løbeskader > Knæ > Springerknæ

Irritations- eller betændelsestilstand under knæskallen

Den store lårmuskel på forsiden af dit lår går fra den øverste del af låret og hoften og ned til knæet. Den slutter i sener som omkranser knæet og stabiliserer knæskallen, hver gang du lander under løb. Senerne hæfter foran knæet på underbenet på den øverste del af skinnebensknoglen.

Springerknæ er en irritations- eller betændelsestilstand under knæskallen. Det er en overbelastningsskade i knæstrækkesenen, som er den sene, der forbinder lårmusklen (quadricepsmusklen) med knæskallen. 

Skaden ses ofte hos springere (heraf betegnelsen springerknæ - aktiviteter med gentagne hop og afsæt), såsom basketball, volleyball, fodbold, atletik, styrkeløftere, cykelryttere og badmintonspillere. Men det kan også ramme personer, der ikke er aktive, men som pludselig begynder at udføre aktiviteter med høj belastning på knæet.

Et springerknæ (patella tendinopati) kan være meget vanskelig at komme til livs. Det kræver tålmodhed af såvel den skadede løber som behandleren. Da senevævets responstid på belastning er lang, så er helingstiden også lang. Det kan evt. betyde en samlet behandlingstid på omkring 9 måneder.

Springerknæ

• Symptomer (Hvordan føles det?):

  • Smerter lige under knæskallen (oppe ved knæskallens underkant). 

  • Smerter, der kan være konstante eller komme og gå.

  • Smerter, der kan være svage eller stærke.

  • Smerter, ved hop og især i landingsfasen.

  • Trykømhed på et velafgrænset område.

  • Kan give rødme, ømhed og hævelse i alvorligere tilfælde.

  • Ømheden vil normalt være værst, når der er koldt. 

  • Skaden vil tit komme snigende.

  • Afhængig af skadens omfang kan dagligdags aktiviteter (fx cykling, trapper) være smertefulde.

  • Efter løbetræning vil du føle uro omkring knæet, som også kan føles stift.

  • Springerknæ kan også optræde lige over knæskallen

• Årsager (Hvilke risikofaktorer er der?):

  • Ved løb udvikles der stor kraft i lårmusklen. Det sker i afsættet, når dit knæ strækkes og musklen forkortes. I landingsfasen, hvor musklen skal modvirke et 'knækollaps', når hele kropsvægten presser kroppen nedad i landingsfasen. 

  • Den gentagne kraftudvikling i lårmusklen medfører et stort træk og stress i musklens senede del såvel under knæskallen og ved tilhæftningen på underbenet.

  • Trods at senen under knæskallen er en af kroppens stærkeste, så kan den også overbelastes ved voldsom brug. 

  • På sigt medfører det mikrooverrivninger i senen og ved tilhæftningsstedet på underbensknoglen.

  • Jo mere belastning, senestrukturerne udsættes for i forhold til deres aktuelle styrke, jo større risiko er der for, at vævet overstresses.

• Indre årsager (Anatomi & Fysiologi):

  • Overbelastning af knæstrækkesenen.

  • Muskelubalance omkring knæet.

  • Mangel på fjedring på grund af for høj vrist.

  • Overvægt.

  • Skader på knæet.

• Ydre årsager (Træningsfejl):

  • Pludselige ændringer eller øgning i løbetræningen.

  • Intervaltræning.

  • Løb i bakket terræn.

  • Forkert løbestil eller løbeteknik.

  • Forkerte løbesko.

  • Pludselig start på fx tennis, fodbold eller volleyball samtidig med uændret løbsbelastning kan medføre en for voldsom samlet belastningsmængde.

• Behandling:

  • Diagnosen af springerknæ stilles typisk på baggrund af en lægeundersøgelse og en samtale om symptomer og aktivitetsniveau. I nogle tilfælde kan der være behov for en røntgenundersøgelse eller en MR-scanning, for at udelukke andre mulige årsager til smerterne.

  • Behandlingen af springerknæ afhænger af sværhedsgraden af symptomerne.

    • I milde tilfælde kan det være tilstrækkeligt med hvile, isbehandling og smertestillende medicin. 

    • I mere svære tilfælde kan det være nødvendigt med fysioterapi, hvor man lærer øvelser, der styrker musklerne omkring knæet og forbedrer koordinationen. 

    • I nogle tilfælde kan det også være nødvendigt med operation.

  • Hvis du lytter til din krop og fanger skaden i opløbet kan de fleste blive symptomfri efter 4 til 6 uger. 

    • Dvs. at du stopper de aktiviteter, der udløser ømheden, og du starter behandling. 

  • Aflast området, hvis skaden lige er opstået. Fx. nedsat træningsmængde med 50%. 

  • I mange tilfælde er det nødvendigt helt at indstille løbetræningen i en periode.

  • Ingen smerter forbundet med aktiviteter.

  • Undgå i starten løb i bakket terræn og intervaltræning.

  • Undgå boldspil. Undgå andre knæbelastende aktiviteter.

  • Kun ét trin ad gangen ved trappegang.

  • Kun cykling i let gear.

  • Lave øvelser, som styrker din lårmuskel. 

  • En effektiv metode til genoptræning er tung og langsom styrketræning (excentrisk styrketræning). Dvs. du skal udføre benbøjninger eller benpres i meget langsomt tempo med en høj vægt. På denne måde styrkes senevævet ny. 

  • Koldt bad på benene hjælper til at dæmpe inflammationen, samt udstrækning af især forlår. 

  • Binde et lille støttebind lige under knæskallen, så knæskallen løftes lidt op fra det betændte sted, og dermed ikke genere området under aktivitet.

  • Start genoptræning meget forsigtigt.

  • Blide strækøvelser af lårets forside kan foretages flere gange dagligt (kun et let stræk i musklen).

  • Alternativ træning, der ikke belaster knæet, fx svømning (belaster kun i beskeden grad knæskalssenen).

  • Senevæv har meget lang helingstid, hvorfor ingen smerter efter skade ikke er ensbetydende med, at senevævet er tilbage ved oprindelig styrke. Derfor bør din træningsmængde optrappes meget forsigtigt.

  • Prognosen for springerknæ er generelt god. De fleste personer, der får behandling, oplever en bedring af symptomerne.

  • En springerknæ-skade kan være en sej og langvarig proces at komme igennem. Det tager det senevæv 6 til 9 måneder at hele efter en skade.

• Forebyggelse:

  • Start langsomt op med dine aktiviteter med høj belastning på knæet, og øg gradvist intensiteten og omfanget.

  • Brug løbesko som passer netop til din løbestil og som beskytter dit knæ.

  • Undgå løb ned ad bakke for at minimere belastningen på de lårmuskler, som senerne sidder for enden af.

  • Undgå at løbe i højt tempo og på hårdt underlag (asfalt og beton).

  • Træn din muskulatur omkring knæet og senevævet ved excentrisk træning.

  • Hold din vægt under kontrol.

  • Smerter være væk efter 6 til 8 uger. Efterfølgende gradvis øge træningsmængde på jævne, lige og relativt bløde underlag.

  • Tilstanden kan blive kronisk, hvis du ikke lytter til advarselssignalerne i tide.

  • Hvis du oplever smerter i knæet, så er det vigtigt at søge læge for at få en korrekt diagnose og behandling.

LøbeUniverset's 'Løbeskader | Spingerknæ' playliste på YouTube

1. Når du har startet den første video, så vil de efterfølgende videoer blive afspillet automatisk bagefter. 

2. Ved tryk på ikonet i øverste højre hjørne med de tre streger + pil vil du kunne se alle videoer i playlisten. 

3. Du kan via listen vælge netop den video, du ønsker at se. Tryk på videonavn. Luk listen ved at trykke på 'X'.

4. Playlisten bliver løbende opdateret.

Denne artikel er en kombination og opsummering fra danske og engelske artikler, websites, bøger, magasiner, øvrige udgivelser, AI værktøjer, webinarer og YouTube. 

Disse datakilder er bearbejdet af LøbeUniverset med mange ændringer samt tilføjelser. Inspirationsreferencerne er ikke angivet i en detaljeret oversigt, da det vil være en omfattende opgave, at kreditere alle kilderne bag indholdet. 

Endvidere vil det også være umuligt for brugeren af dette website, at få adgang til alle inspirationsreferencerne og undersøge, om man ville være kommet frem til de samme argumenter, konklusioner og sammenhænge.