Lændesmerter

Forside > Løbeskader > Almindelige løbeskader > Lænd > Lændesmerter

Lændesmerter

• Symptomer (Hvordan føles det?):

  • Lændesmerter er defineret som smerter mellem de nederste ribben og den nedre afgrænsning af ballerne. 

    • Smerter i lænden kan optræde med eller uden uden ledsagende smerter længere oppe i ryggen.

  • Smerter i lænden kan sidde forskellige steder. Det kræver en undersøgelse at kunne fastslå en diagnose. 

  • Lændesmerter kan være af varierende intensitet og karakter. 

    • De kan være skarpe, svage, brændende eller trykkende. 

    • Smerterne kan forværres ved bevægelse, især ved bøjning, drejning eller løft. De kan også forværres ved at sidde eller stå i længere tid.

  • Det er langtfra altid, at der kan påvises en specifik årsag til ondt i lænden, men nogle symptomer kan dog give en indikation af, hvad der kan være galt.

  • Smerter i lænden kan stråle ned i den ene balle eller måske helt ned i benet og foden.

  • Hvis smerten har udviklet sig over et par dage eller uger, så er det sandsynligvis et typisk lænderygproblem. 

    • Det starter som en lavrisikopine og kan blive mere farlig, hvis smerten øges. 

    • Hvis smerten er pludselig, så er den sandsynligvis mere alvorlig.

• Årsager (Hvilke risikofaktorer er der?):

  • Folk, der er inaktive

  • Folk med fysisk udfordrende job

  • Kvinder under graviditet og fødsler

  • Patienter med medfødte ryglidelser

  • Et 'dårligt designet' skelet øger risikoen for smerter.

  • Lænden stabiliserer alle din krops bevægelser. Det kræver en stærk lænd. 

    • Jo mindre aktiv du er, jo svagere bliver din lænd.

    • Jo større risiko er der for, at du får smerter i lænden, hvor mange led, muskler og nerver mødes.

  • For svag muskulatur. 

    • Nogle får rygproblemer, fordi muskulaturen i lænden er for spændt. 

    • Muskulatur spænder ikke bare af sig selv. 

      • Det skyldes typisk, at den kompenserer for, at noget andet muskulatur er for slapt.

      • I forbindelse med lænden vil det ofte være maven - eller rettere korsetmuskulaturen - der ikke er stærk nok.

  • Diskusprolaps.

    • Årsagen til en diskusprolaps er typisk en overbelastning af kroppen.

      • Der kan være tale om en overbelastning gennem lang tid.

      • Man kan have været været inaktiv i mange år og så pludselig belaster kroppen voldsomt. 

      • Det er atypisk, at man ser en stærk og frisk ryg få en prolaps. Medmindre man er udsat for fx et trafikuheld eller lignende.

  • Slitage.

    • Smerter i lænden kan skyldes såkaldt degenerative forandringer.

      • Det dækker over aldersbetingede forandringer, fx efter et langt, hårdt eller stillesiddende arbejdsliv. 

      • Hos nogle vil der være tale om begyndende slidgigt.

• Indre årsager (Anatomi & Fysiologi):

  • Manglende styrke i de rygstabiliserende muskler.

  • For lille bevægelighed i lændedelen.

• Ydre årsager (Træningsfejl):

  • Lændesmerter opstår typisk, hvis lænden bliver udsat for belastninger, som den ikke er vant til.  Især hvis du er utrænet. 

  • Smerterne kan også opstå ved vrid i ryggen, eller at du har siddet stille i en belastende stilling i længere tid.

• Behandling:

  • Hvad gør du, hvis du har ondt i lænden?

    • Det ultrakorte svar er: Bevæg dig. Langt de fleste rygsmerter reagerer positivt på bevægelse, både på kort og på lang sigt. 

  • Behandlingen af lændesmerter afhænger af årsagen til smerterne.

  • Lændesmerter kan være akutte eller kroniske. 

    • I tilfælde af akutte lændesmerter er det vigtigt, at du hviler dig og undgår aktiviteter, der forværrer smerterne. I nogle tilfælde kan smertestillende medicin eller fysioterapi være nødvendigt. Akutte lændesmerter er smerter, der opstår pludseligt og varer i mindre end 6 uger. 

    • Akutte lændesmerter er ofte forårsaget af en forstuvning eller overbelastning af muskler, ledbånd eller led. 

    • Akutte lændesmerter kan også skyldes en diskusprolaps, hvor en del af bruskskiven mellem to ryghvirvler presses ud og trykker på en nerverod.

    • I tilfælde af kroniske lændesmerter kan det være nødvendigt med en mere omfattende behandling, der kan omfatte smertestillende medicin, fysioterapi, kiropraktik, akupunktur eller kirurgi. Kroniske lændesmerter er smerter, der varer i mere end 12 uger.

  • Ryggen bør undersøges af en professionel behandler, hvis der er tale om større smerter i lænden.

  • Rygsmerter kan reduceres med specifik rygtræning trods slidt ryg eller diskusprolaps.

  • Gradvis styrke- og udholdenhedstræning af rygstabiliserende muskelgrupper.

  • Bevægelighedsøvelser for lænderyggen.

  • Langt de fleste lændesmerter går over inden for 6 uger. 

    • Langt de fleste vil få en umiddelbar positiv effekt, hvis de bevæger sig. 

    • Mærk efter, og justér dine bevægelser ud fra dette. Hvis noget gør ondt, så skru ned for belastningen. 

      • Gør det ondt at stå op og bøje rygsøjlen, så kom ned på alle fire, og bevæg rygsøjlen. 

      • Hvis dét gør ondt, så læg dig ned på ryggen, og lav bevægelser. 

      • Skru ned for belastningen, hvis det, du har gang i, forværrer din smerte.

    • Det gælder, at jo mere passiv du er på grund af rygsmerter, jo længere tid tager det for dig at komme dig over smerterne.

• Forebyggelse:

  • For at forebygge lændesmerter generelt, så skal du arbejde med øvelser for din underkrop samt styrke coremuskulaturen. Udstrækningsøvelser er også vigtigt.

  • Jo flere forskellige motionsformer du dyrker, jo bedre. Fx løb, svømning, cykling, styrketræning, pilates og yoga.

  • Vælg kun løbesko som passer netop til din løbestil.

  • Undgå løb på hårde underlag (fx asfalt og beton), hvis du allerede har problemer med lænden.

  • Styrketræning af din ryg, hvis du har stillesiddende og ensformigt arbejde.

  • Varier dine arbejdsstillinger med jævne mellemrum.

  • Stå op og arbejd.

    • Sæt dig kun ned på en stol, når du bliver træt i dine ben, fødder eller ryg. 

    • Rejs dig så op igen, når du er klar. 

    • Brug et hæve-sænke-bord.

  • Hav en god løfteteknik.

    • Det er ikke din lænd eller ryg, der skal klare belastningen, når du skal løfte. 

    • Det er derimod kroppens stærkeste muskler. De sidder i dine baller og lår.

LøbeUniverset's 'Løbeskader | Lænd & Ryg' playliste på YouTube

1. Når du har startet den første video, så vil de efterfølgende videoer blive afspillet automatisk bagefter. 

2. Ved tryk på ikonet i øverste højre hjørne med de tre streger + pil vil du kunne se alle videoer i playlisten. 

3. Du kan via listen vælge netop den video, du ønsker at se. Tryk på videonavn. Luk listen ved at trykke på 'X'.

4. Playlisten bliver løbende opdateret.

Denne artikel er en kombination og opsummering fra danske og engelske artikler, websites, bøger, magasiner, øvrige udgivelser, AI værktøjer, webinarer og YouTube. 

Disse datakilder er bearbejdet af LøbeUniverset med mange ændringer samt tilføjelser. Inspirationsreferencerne er ikke angivet i en detaljeret oversigt, da det vil være en omfattende opgave, at kreditere alle kilderne bag indholdet. 

Endvidere vil det også være umuligt for brugeren af dette website, at få adgang til alle inspirationsreferencerne og undersøge, om man ville være kommet frem til de samme argumenter, konklusioner og sammenhænge.