Sådan optimeres den mentale side af løb

I sportspsykologien beskæftiges med, hvordan forskellige psykologiske faktorer påvirker dine præstationer, og hvilke mentale færdigheder det kræves for, at du kan præstere optimalt.

Sportspsykologi handler om at lære, hvordan du forbliver rolig og positiv, undgår nervøsitet og angst, håndterer tvivl og opnår toppræstationer på løbsdagen ved at træne hoved såvel som ben. Du behøver ikke at være en eliteatlet for at anvende sportspsykologiens supergode tips.

Vi er alle på udkig efter gode præstationer, uanset om vores mål er at løbe 5 kilometer til Royal Run eller halvmarathon. Sportspsykologiske teknikker kræver øvelse, og vil kun virke på løbsdagen, hvis du begynder at integrere dem i din træning. Nogle minutter om ugen er alt, hvad du har brug for, og disse tips kan gøre hele forskellen for din selvtillid og præstationer på en løbsdag.

Din formåen afhænger meget af din tro på det du kan præstere. Tror du på dig selv, så tør du også udfordre din fysiske grænse. Du vil heller ikke være så sårbar over for uventede problemer eller forhindringer i selve løbet.

Mangler du derimod troen på dig selv, så vil selv små problemer, som et snørebånd der er gået op, eller et forbigående sidestik, kunne påvirke et helt løb i negativ retning. Mentaltræning er procedurer og øvelser som hjælper dig til at forbedre dine mentale færdigheder.

Eksempler på mentale færdigheder:

• At have stor selvtillid.

• At kunne fastholde høj motivation.

• At have den rette koncentration.

• At kunne håndtere stress og forstyrrelser.

• At have det rette spændingsniveau.

På lige fod med de fysiske, tekniske og taktiske færdigheder, så kan de mentale færdigheder trænes via mentaltræning. Du kan styre troen på dig selv hen i en positiv retning. Både før, under og efter træning samt konkurrencer, så bør du fokusere på alle de kvaliteter du har, og alle de positive erfaringer du har fra træningen og tidligere konkurrencer. 

Du skal ikke overlade ikke din mentale forberedelse til tilfældigheder. Husk, at du styrer dine tanker, ikke omvendt. Den måde, du tænker på, er stærkt forbundet med den måde, du præsterer på. 

Mental sejhed (mental thoughness) ved løb er vigtig. Selvom styrke og udholdenhed spiller en stor nøglerolle i din fysiske evne til at løbe, så kan ingen 'barrierer' brydes uden mental sejhed. At løbe længere eller hurtigere er umuligt uden din mentale styrke.

Mental sejhed refererer til dit sinds modstandskraft. Dvs. din evne til at tænke om, hvordan du overvinder forhindringer, udfordringer, modstand og pressede situationer, til at forblive selvsikker samt at dæmpe tvivl eller frygt. 

Mental sejhed i løb betyder, at tro på dig selv og din evne til at nå mål og drømme, som endnu ikke er blevet til virkelighed. Din mentale sejhed tager udgangspunkt i dit liv, dine værdier, dine holdninger, din adfærd og dine følelser.

Mange trænere og løbere har lidt varierende definitioner af mental sejhed. I en artikel fra 2002 i Journal of Applied Sports Psychology kom man frem til en definition af mental sejhed: 

• "Mental sejhed er at have den naturlige eller udviklede psykologiske fordel" til at klare sportens krav og være mere konsekvent i "at forblive beslutsom, fokuseret, selvsikker og i kontrol under pres.". 

• ”Det handler i virkeligheden om at vide, hvad dine prioriteter er på et givet tidspunkt og ikke at blive distraheret fra dem." 

Alle løbere har brug for at tilegne sig mental sejhed til en vis grad for at forbedre sig. Mens vejen til at øge din fysiske styrke og udholdenhed er relativt ligetil, så er forbedring af mental sejhed lidt mere uklar. Den måde, hvorpå sportsfolk øger deres mentale styrke, vil variere fra person til person.

Den gode nyhed er, at du ikke behøver at være født med mental sejhed. Din mentale sejhed kan udvikles. Egenskaberne ved mental sejhed er ikke kun medfødte personlighedstræk. Du kan lære at være mentalt sej gennem din løbetræning. 

De egenskaber, der skaber en mentalt sej løber, kan udvikles af alle gennem regelmæssig træning. Enten alene eller sammen med andre løbere samt trænere som allerede har den mentale sejhed. Du kan altid starte med at nærstudere, hvad de andre gør.

Alle løbere begynder med et udgangspunkt fysisk og mentalt. Vi har alle mentale styrker, som vi kan bygge videre på. Fx evne til at fokusere, koncentrationevne, holdninger, vedholdenhed, arbejdsmoral og præstationskrav.

Prøv eventuelt at gentage disse sætninger for at være mentalt sej før din næste træning eller løb:

• 'Jeg er en stærk, mentalt sej løber.'

• 'Jeg nyder fuldt ud hvert element af min træning.'

• 'Jeg er altid grundigt forberedt før træning og løb.'

• 'Jeg har en høj træningmoral under alle typer træning.'

• 'Jeg har en super positiv attitude.'

• 'Jeg kan håndtere tvivl og negativitet for at nå mine mål.'

• 'Jeg forbliver positiv og mentalt sej, uanset hvad der sker.'

• 'Jeg har det super med nye udfordringer.'

• 'Jeg arbejder konstruktivt med at ændre en dårlig træning/løb til noget bedre næste gang.'

• 'Jeg udstråler altid  selvtillid og energi.'

• 'Jeg er god til at håndtere mine følelser, når jeg er udmattet og træt.'

• 'Jeg er fysisk afslappet og mentalt fokuseret når jeg løber.'

Den mest forenklede måde at beskrive mentaltræning på er ganske enkel: Slap af og tænk! Det lyder jo meget simpelt, men for de fleste kræver det en del træning alene at lære at slappe af. 

Der findes forskellige metoder, som kan anvendes til at få en løber til at slappe af. Ligesom ved den fysiske træning, så skal du arbejde målrettet, systematisk og regelmæssigt, for at der er tale om mentaltræning.

Eksempler på mentale træningsteknikker:

1. Visualisering

2. Positiv indre dialog

3. Spændingsregulering

At lære teknikker til at bevare roen, slappe af i kroppen og spare energi kan hjælpe alle typer løbere. Disse færdigheder skal øves og vil ikke på magisk vis virke, hvis du ikke anvender dem regelmæssigt under træningen. 

Eksperimenter med teknikkerne for at hjælpe dit hoved med at håndtere 'negativ selvsnak' og 'panik' under et løb. At du har en stærk 'mental kondition' handler grundlæggende om, at du har en positiv indstilling. 

En af de mest brugte mentale strategier er visualisering. Nogle af verdens bedste atleter træner mentale billeder og visualisering i deres træning. Der er meget bred enighed om, at brugen af visualisering kan fremme dine fysiske præstationer. Visualisering bliver ofte oversat til 'den indre film' dvs. de billeder, du ser inde i dit hoved. 

Men den forklaring og selve begrebet visualisering er en smule misvisende, fordi det kun henviser til brugen af synssansen. For at gøre visualisering så effektiv som mulig, så skal du forsøge at inddrage alle dine sanseindtryk i processen.

Metoden går ud på, at du forestiller dig selv gennemføre forskellige situationer, og at situationerne lykkes. I denne proces er det vigtigt, at din visualisering – de mentale billeder du skaber – er positive, og at du forestiller dig den ideelle og perfekte situation.

Eksempel:  Kan du forestille dig, at du på marathondagen krydser målstregen? Lav en kort video i dit hoved, hvor du ser dig selv stå op om morgenen, spise morgenmad, krydse startlinjen, løber lige som du havde planlagt og krydser målstregen med et stort smil med en ny personlig rekord.

Ved visualisering kan du blive bedre til at klare kriser under et løb. Visualisering kan bruges lang tid i forvejen i opbygningsfasen til et løb.

Den mest effektive måde at bruge visualisering på, er at hjælpe dig med at være forberedt på hvad som helst på løbsdagen. Ligesom en skuespiller skal øve hver replik og hver gestus i en kommende præstation, så bør du forberede dig på hver scene og situation, der kan ske på løbsdagen.

Din hjerne kan mange fantastiske ting, og kan ikke kende forskel på noget, der faktisk er sket, og et livagtigt mentalt bilede af noget, du ønsker skal ske. Derfor kan du godt løbe uden at bevæge dig! Du kan løbe en distance til et løb siddende i din egen sofa! 

Du skal bare bruge hjernen til at forestille dig de handlinger, du vil komme igennem. Det har stor betydning for den mentale forberedelse, at du kender den rute som du skal løbe. Har du i forvejen løbet eller cyklet ruten igennem, så kan du i tankerne gennemgå ruten for dit indre igen og igen.

I relation til marathonløb betyder det, at hvis du ikke kan forestille dig, at du passerer målstregen, så er det mindre sandsynligt, at du vil investere alt i at gøre det, og derfor mindre sandsynligt, at det vil lykkes for dig.

Hvis du på den anden side forestiller dig, at du gennemfører med succes, så er det nærmest en ufravigelig kendsgerning, at det vil ske.

• Forestil dig, at du kun har 500 meter til mål. Hvordan vil det se ud og føles, når du passerer målstregen?

• Forestil dig publikum - måske din egen familie eller venner, der står og venter for at se dig gennemføre.

• Forestil dig lyden af mennesker, der hepper på dig, dit navn bliver råbt op i højtaleren. Brug alle dine sanser for at skabe et livagtigt billede.

• Forestil dig også din sindstilstand eller dit humør. Tænk på, hvordan du kunne tænke dig at føle - både hvad angår din krop og dit sind. Du vil være træt, ja, men opstemt og fyldt af din succes.

• Sæt det hele sammen og forestil dig, hvordan du passerer målstregen. Hvad siger tiden? Forestil dig tallene på uret, minutterne og sekunderne.

Når du kommer tættere på løbsdagen, så skulle dette 'videoklip' gerne blive mere tydeligt, da du tydeligere kan visualisere ruten, terrænet, publikum og omgivelserne. Det tager kun et par minutter at bringe dig selv igennem denne 'video'. Efterhånden vil den blive tydeligere i det omfang, du vil føle, at den er inden for rækkevidde. 

Gentag 'videoen' og billederne i dit hoved regelmæssig.  Jo bedre du er til at visualisere, jo mere vil det påvirke din præstation positivt.

For korrekt at visualisere den måde, din løbsdag vil forløbe på, så er det vigtigt, at du laver dit hjemmearbejde. Fokuser på at opbygge et komplet mentalt billede, der dækker alle dine sanser. Jo mere specifik og detaljeret du kan være med steder, lyde og følelser, jo mere rolig og selvsikker vil du være på løbsdagen (vejret, ruten, antal løbere, terræn, landskab etc.).

Du kan også visualisere, at du vil komme til at møde modgang i løbet. Forvent det uventede. Forbered dig på, hvordan du vil reagere på fejl, modgang og uheld under løbet. Inden et løb, så udarbejd en liste over de ting, der ikke er forudsigelige. Ved at visualisere disse scenarier, så har du en specifik plan på plads, og i stedet for at gå i panik, så vil du være rolig, cool og samlet.

Visualiser hvordan du fx må sætte tempoet ned på grund af trængsel i feltet, kramper, vabler, tab af gel, du skal på toilettet, løber forbi et depot, snørebåndet går op, eller hvordan du snubler undervejs i løbet, rejser dig roligt op og finder tilbage i dit tempo, dog uden at at sætte farten vildt op for at indhente den tabte tid. 

Øv dig i at visualisere et roligt og komfortabelt sted, og når du er i en afslappet tilstand. Måske foretrækker du at lukke øjnene. Når du er færdig, så tag et par dybe ind- og udåndinger, åbn øjnene og brug et øjeblik på at omstille dig til 'hverdagen' igen. Begræns varigheden af dine visualiseringer til 1-3 minutter. Gentag dem ofte for at få fuldt udbytte af dem.

Grunden til at visualisering virker er, at de fremkalder en lignende reaktion i musklerne og deres nervebaner, som hvis du udfører bevægelsen i virkeligheden – dvs. kroppen 'tror', at du udfører aktiviteten. 

Den indre stemme er de tanker, der hele tiden 'kører' inde hovedet på os, og den indre dialog kan være både positiv og negativ. At lade negative tanker snige sig ind i dit hoved er en af ​​de nemmeste måder, at afspore din præstation på. 

Læg mærke til, hvad du fortæller dig selv, når du løber. Når du løber, så kan tankerne vandre frit. Når dette sker, så bliver din naturlige interne dialog – eller selvsnak – vigtig. Hvis din koncentration falder eller du registrerer træthed, så er det afgørende, at din selvtale forbliver positiv. 

Hvis du fylder dit hoved med negative tanker, så vil dette overføres til dit løb. Efterhånden som din selvtillid falder, så vil du begynde at miste din kropsholdning, gode teknik og blive tungere på fødderne.

Du skal være i stand til at fylde dit hoved med positive billeder og bekræftelser for at holde dig stærk, selvsikker og afslappet, når du har mest brug for det. Disse billeder vil få dig igennem hårde tidspunkter under et løb og ud af midlertidige dyk i selvtillid og energi.

Det bedste er at undgå overemotionel selvsnak, men fokusere på motiverende indhold. Til dette formål kan du på forhånd planlægge og øve dig på, hvad du vil sige til dig selv. Ligesom du måske vil øve til et vigtigt telefonopkald eller foredrag. Nøglen er at forblive positiv, selv når situationen er mindre end ideel. Dette er ikke let at udføre, og vil tage lidt tid at mestre.

Lyder dette bekendt: 

• 'Jeg kan nok ikke klare de mål, jeg har sat mig.'

• 'Jeg klarer det aldrig.'

• 'Jeg får sikkert dårlig mave.'

• 'Jeg tror vejret bliver regnfuldt og koldt'.

• 'Jeg er bange for at vækkeuret ikke ringer, så jeg kommer op i tide'.

• 'De andre er nok i meget bedre form end jeg er.'

• 'Hvad hvis jeg får sidestik eller vabler?.' 

• 'Jeg vil vædde på, at jeg rammer muren og er nødt til at udgå eller gå resten af vejen.'

Ovennævnte er klassiske eksempler på en negativ indre dialog. Men du skal lægge al tvivlen og undskyldningerne væk før du går til startområdet. De negative tanker og frygten for, at det ikke skal gå som forventet, det kan du ikke bruge til noget som helst konstruktivt. Din krop skal nok give klare tilkendegivelser af, hvis tingene ikke lykkes.

Du skal tro på, at du kan gøre det. Hvis dit mål for fx et halvmarathon er realistisk, så er der ingen grund til, at du ikke skal tro, at målet er muligt. At arbejde ud fra et realistisk mål og træningsplan gør dig klar til en fantastisk løbsdag. Uanset hvor meget du tror på, at du kan gøre det, så er det vigtigt regelmæssigt at sætte dig ned og gennemgå dine fremskridt og indse, at du nærmer dig målet.

Hver ugentlig gennemgang af din træningsplan bør bekræfte, at du er på vej i den rigtige retning. Der kan være tilbageslag undervejs, men med regelmæssige analyser af dine fremskridt, så kan du tilpasse dit mål og nærme dig løbsdagen med tillid til, at du kan nå dit mål. Denne følelse af tro på din træning og dine evner er hjørnestenen for at forblive positiv i løbet af træningsmånederne.

Den indre samtale har meget stor effekt på det du gør, og hvis den er negativ, så vil den kunne påvirke dig negativt i forhold til stort set alle de mentale færdigheder, du skal besidde. Al bekymring før et problem opstår, er unødvendig - hvis der overhovedet opstår problemer.

Med andre ord, vil en negativ selvtale:

• Reducere din selvtillid.

• Reducere dit selvværd.

• Forringe din præstation.

• Påvirke din opførsel.

• Forstyrre din koncentration.

• Øge dit spændingsniveau.

• Gøre det sværere for dig at håndtere forstyrrelser.

At have en positiv indre dialog er således en forudsætning for, at du kan præstere godt. Det første skridt i at få en positiv indre dialog er, at du bliver bevidst om din indre samtale – er den negativ eller positiv? Hvis den er negativ, så vil en øget bevidsthed om de skadelige virkninger ofte være en god motivation for, at ændre den til at være positiv. 

Langt de fleste sportsudøvere ved godt, at det er sværere at præstere, hvis man hele tiden siger til sig selv, at man ikke kan. For at stoppe en negativ dialog når den optræder, så kan du bruge en 'Tanke-Stop-Teknik', hvor du tænker (eller siger) 'STOP', hver gang en negativ tanke dukker op.

Derefter kan du erstatte de negative tanker med positive tanker, hvor du fokuserer på de ting du KAN, og skal gøre for at løse den aktuelle situation med succes. Du har sikkert hørt det gamle ordsprog, 'Du er din egen værste fjende.' Udtrykket er sandt, da din krop begynder at tro på, hvad dit hoved fortæller den.

Endelig kan du også indlære positive betydningsfulde sætninger, også kendt som løbemantraer - som du gentager i træning og konkurrence. Sætningerne udtrykker nogle positive kvaliteter ved dig eller bekræfter, at du kan håndtere situationen. Sørg for, at dit mantra er kort, positivt og energisk. 

Mantraer er med til at booste din selvtillid. Det er veldokumenteret, at høj selvtillid hænger sammen med et øget præstationsniveau. Ved at sige til dig selv, at du kan lykkes, så kan du ubevidst forbedre din tro på dig selv og dine evner. Du skal give dig selv komplimenter, motivere og heppe på dig selv. Overvej, hvad du har opnået, og mind dig selv regelmæssigt om dine sejre og succeser. 

Eksempler på positive sætninger (motiverende løbemantraer) er:

• 'Jeg er en vinder'.

• 'Jeg kan, jeg vil, jeg tør.'

• 'Jeg gør mit bedste.'

• 'Mit bedste er godt nok.'

• 'Jeg er god nok.'

• 'Jeg har det godt i dag'.

• 'Jeg er stærk i dag.'

• 'Benene er lette som fjer.'

• 'Jeg kan klare det'.

• 'Hvert skridt fylder mig med mere energi.'

• 'Jeg flyver.'

• 'Jeg er stærk, jeg kan det her.'

• 'Jeg er min egen superhelt.'

• 'Jeg er i form, jeg er hurtig'.

Nogle løbere sætter sedler på vægge, andre bruger køleskabet, og nogle har endda tatoveringer for at minde dem om at forblive positive og fokuserede. Bliv inspireret af ovennævnte løbemantraer og brug lidt tid på at skabe nogle positive linjer, som du tror vil motivere og inspirere dig til at blive ved med at løbe.

Uden at anvende 'tatoveringsmetoden', så kan du bare skrive dit løbemantra på bagsiden af ​​hånden, hvis det hjælper med at holde dig positiv på løbeturen. Simple mantraer som '1 kilometer ad gangen' eller 'Jeg kan klare det' kan give dig positivitet.

For at kunne præstere optimalt, så kræver det, at du har det rette spændingsniveau. Spændingsniveau er den grad af spænding, som du oplever i en given situation. 

Nogle løbere vil trives godt med den spænding, der bygges op lige før et stort løb, mens andre må løbe frem og tilbage til toilettet, fordi deres mave 'slår knuder'. Det er ikke til at komme udenom spænding, anspændthed eller lidt nervøsitet før løbet - Hvordan skal det mon gå?

Det er en helt naturlig mekanisme, som grundlæggende er en hjælp til, at du kan yde dit bedste. Lige så irriterende det kan føles at være anspændt og nervøs før et løb, lige så vigtigt er det for en god præstation. Derfor skal du tænke på nervøsitet som en hjælp. 

Er du ikke det mindste påvirket af situationen, så kan det være svært af finde gejsten til at yde dit optimale. Omvendt kan for meget nervøsitet gøre det svært, at kontrollere dine følelser i forbindelse med løbet. Du kan blive overmandet af modløshed, blot den mindste ting går galt.

Begge yderpunkter er altså begrænsende for din optimale løbepræstation. Spændingsniveauet kan både være for højt og for lavt. Udfordringen for dig består i at finde det rette spændingsniveau i den givne situation. 

Der findes flere mentale teknikker, til at kontrollere dit spændingsniveau:

• Vejrtrækningskontrol, hvor du gennem kontrolleret dyb vejrtrækning kan sænke din spænding og blive mere afslappet.

• Afspænding/Udstrækning, hvor du fokuserer på at slappe af i de muskler, hvor der opleves en stor spænding.

• Visualisering kan også bruges til at finde det rette spændingsniveau.

• Tankestop, hvor du aktivt 'stopper' de negative tanker, når de opstår.

• Positive omfortolkninger, hvor du omfortolker din opfattelse af situationen til noget positivt. 

  • Fx. fra ”Åh nej, hvad nu hvis ...” bliver omfortolket til ”Fedt, jeg er klar til at ...”.

Korrekt vejrtrækning kan hjælpe dig med at håndtere stress fra træning og løb. Det er fordi ,at åndedrættet både er en frigørelse og en trigger for dine nerver. For at bruge det til din fordel, så øv dig i at trække vejret gennem din næse, dybt ind i maven. Pust derefter langsomt ud gennem munden. Vejrtrækningen kan have en beroligende effekt på din krop, og dermed kan du slappe af i dit hoved. Prøv eventuelt at bremse din vejrtrækning og match dit åndedræt til dine skridt, mens du løber.

Meget af nervøsiteten op til et løb kan skyldes, at nogle løbere ikke er særlig organiseret. Derfor bør du udarbejde lister, forbered dig i god tid og undgå unødig panik ved at være organiseret (kend din morgenmad før løbet, har styr på løbetøj, løbesko, energi, drikke og gadgets og alt andet, der er vigtigt for dig til løbet).

I forbindelse med løb, så skal du fokusere på det, du kan kontrollere. Fjern fokus fra de elementer i løbet, som du ikke kan kontrollere (vejret, andre løbere etc.). Der er dog visse ting, du ikke kan forberede dig på, som kan ske på en løbsdag. Du kan dog planlægge, hvad du vil gøre, hvis de sker. 

Udarbejd en liste over alle de ting, du er bekymret for, og skriv derefter løsningen på, hvad du vil gøre, hvis nogen af ​​dem sker. Dette vil undgå en stor del af nervøsiteten og angsten. Bare det at have denne liste fjerner bekymringen fra dit hoved, og du kan tilføje yderligere ting til denne liste, efterhånden som nye bekymringer dukker op og andre forsvinder.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der altid vil være situationer før og under et løb, hvor du føler et øget spændingsniveau, men det er en del af, at konkurrere. Det afgørende er dog, hvordan du tolker og håndterer den øgede spænding.

Før træning

Mentaltræning starter i god tid før du ankommer til dit træningssted eller starter træningen hjemmefra. Læg mærke til dine tanker omkring din træning i planlægningsfasen eller på vej til træningen. 

Hvis du bemærker, at du frygter træningen, så er det måske på tide, at begynde at omformulere den måde, du tænker på træningen, og muligvis ændre intensiteten. Løb skal ikke være en opgave, men noget der gør dig glad og sund.

Det er vigtigt at minde dig selv om, at du vælger at forbedre dit løb, du vælger at udføre træningen, og du vælger at være løber. Ingen tvinger dig til at gøre det. Du gør det for at forbedre dig, hvilket er en meget positiv ting. Du behøver ikke at udføre træningen - Du har lyst til at gøre det! Det er også vigtigt, at give dig selv lov til at tage det mere roligt på løbeturen, hvis du har brug for det.

En anden grund til, at du kan føle dig negativ før en løbetur er, at du ikke har 'lukket helt ned' for dagens stress. Læg mærke til, om du mærker en forbedring i din mentale tilstand, mens du varmer op. Det kan være et spørgsmål om at ændre i din sædvanlige 'rytme'. I disse situationer kan du tage en ekstra opvarmningsrunde eller lave flere udstrækninger. Så får du ekstra tid til at ændre din 'mentale tilstand' og starte træningen med et positivt mindset.

Under træning

Under din træning skal du lægge mærke til, om/når negative tanker dukker op. Dvs. tanker som, 'Jeg tror, ​​jeg vil forkorte denne træning i dag,' eller 'Jeg kan ikke lide det her mere.' Læg mærke til enhver tanke, der dukker op i dit hoved, som endda er en smule negativ. Læg mærke til, hvornår det opstår, og om der er mønstre. 

Det er vigtigt ikke at ignorere disse tanker, men at lægge mærke til dem. Når du gør det, så skal du kigge efter tanker til at erstatte de negative tanker. Dem der vil virke for dig. Du kan fx minde dig selv om, hvor stærk du er til at være ude at løbe en omgang hård træning, eller hvor utroligt det føles, at løbe med et højt tempo.

Hvis du føler dig ekstremt træt, så skal du være opmærksom på din vejrtrækning og dit tempo. Du bemærker måske, at du ikke trækker vejret så 'voldsomt'. Det kan være en indikation af, at du oplever mental træthed frem for fysisk træthed. 

Efter træning

Uanset hvordan du præsterer under din løbetræning, så vær stolt af dig selv. Fordi du tog dig tid til at forbedre dit løb. Hvis træningen ikke gik som forventet, så accepter, at du ydede dit bedste den dag. Den kommer en ny dag med træning.

Vi ved ofte ikke, hvorfor vi 'vakler' mentalt eller fysisk. Måske kæmper du med en forkølelse, eller måske havde du mentalt bare en dårlig dag. Du skal være stolt af, at du gjorde dit bedste, selvom dit bedste ikke er, hvad du helt forventede. Uanset hvad, så var det, hvad du gjorde. Du var ude at træne, og du fortjener at blive lykønsket.

For mange løbere kan den største modstander nogle gange være deres egen psyke. Udfordringen består i, at negativ selvsnak er tilbøjelig til at avle negative præstationer.

Næste gang du griber dig selv i at forfalde til negativ selvsnak - fx at du synes, at du er en fiasko, fordi du har problemer med at følge træningsprogrammet, dårlige træningsdage, du har løbet et dårligt løb eller fået en skade - så skal du spørge dig selv, om det nogensinde har gjort dig bedre til det, du forsøger at gøre. 

Du skal holde alt i perspektiv. At have et realistisk perspektiv på løb og træning og alt det andet, du har i dit liv, vil gøre dig til en mere afbalanceret og rolig løber. Vi er ikke professionelle løbere, der skal toppe en given dag flere gange på et år. 

Vi har den luksus at finde et andet løb i fremtiden, og har ingen at svare til, kun os selv. Husk, at løb bør være i vores liv for at holde os sunde og raske, fjerne stress og mange andre årsager. Hold alt i perspektiv ved at huske, at der er mere i livet end bare en bestemt trænings- eller løbsdag.