Dine løbesko er det vigtigste udstyr, du har brug for til din træning. Derfor giver det rigtig god mening, at passe godt på dem, for at forlænge deres levetid - og for at du kan fokusere på dit løb!
At komme ind i rutinen med at pleje dine løbesko umiddelbart efter en løbetur vil sikre, at du ikke behøver at udskifte dem så hurtigt, og du vil få fuld værdi for de forholdsvis mange penge, du har givet for dem.
Hvor lang tid du kan have dine løbesko afhænger af flere forskellige parametre. Antal kilometer der er løbet, underlag, løbestil, din vægt, løbeskoens opbygning, vejrlig, anvendelse, opbevaring samt pleje af løbeskoene.
Ved at passe bedre på løbeskoene, så kan du have dem indtil de kilometermæssigt er klar til udskiftning. Uanset hvilke løbesko du køber, så holder de dog ikke for evigt. Men at få dine løbesko til at holde længere er meget nemt med den rette pleje. Du skal have fokus på at bevare skoens pasform, støtte og stabilitet samt undgå ildelugtende sko.
Du kan have dine løbesko i lang tid ved at følge nogle simple råd: brug dem kun til løb, bør ikke anvendes til anden sport, opbevar dem i moderate temperaturer og ikke i et 'lukket rum', fremskynd ikke tørringsprocessen når de er fugtige, giv løbeskoene god plads og pres dem ikke sammen, håndrengøring når de er snavsede samt løsn dine sko og bind dem ordentligt.
Pas på dine løbesko, de passer nemlig på dig! Skoen er dit mest vigtige redskab til løb.
Brug dem kun til løb.
Dine løbesko er konstrueret til bevægelsesmønstret ved løb. Brug dem til at løbe i.
Ja, dine løbesko er super seje! Men hvis du løber i dem og har dem på rundt i byen hele dagen, så vil de ekstra kilometer og slid reducere deres levetid.
Hvis du elsker dine løbesko så meget, så anskaf et par ekstra til fritid, havearbejde, ærinder og ferie.
Bør ikke anvendes til anden sport.
Du bør ikke bruge skoene til andre sportsgrene. Især ikke til sport, hvor en masse side-til-side bevægelser indgår. Det kan ødelægge støtten og stabiliteten i skoen samt unødigt slid. Desuden har løbesko et højt hælparti, hvorfor risikoen for at vrikke om ved side-til-side bevægelser vil øges.
Opbevar dem i moderate temperaturer.
Udsæt ikke løbeskoene for kraftige temperaturpåvirkninger. Kraftig varme kan skade skoens materialer og påvirke pasformen. Efterlad dem ikke i en varm bil.
Opbevar dem ikke i et 'lukket rum'
Det er vigtigt at opbevare dine løbesko på et tørt sted ved stuetemperatur. Ikke i en lukket pose, æske eller taske. Der skal være udluftning. 'Et lukket rum' vil forhindre luftcirkulation og øge ophobningen af dårlige bakterier.
Fremskynd ikke tørringsprocessen.
Du må ikke forsøge at fremskynde tørringsprocessen ved at placere dem i direkte sollys eller på en radiator. Det vil påvirke limen, der bruges til at binde løbeskoen sammen. Løbesko kan bogstaveligt talt falde fra hinanden, hvis de behandles forkert.
Vær opmærksom på solen.
Efterlad ikke dine løbesko ude på altanen, terrassen eller verandaen for at bage i solen i flere dage. Ja, solen vil hjælpe dine løbesko til at tørre hurtigt, men den vil også begynde at nedbryde materialerne, hvis du lader dem stå for længe.
Giv løbeskoene god plads.
Pres ikke skoene sammen der, hvor de skal opbevares. Det kan skævride dem og påvirke den støtte de giver.
Giv dem plads. Løbesko kan gå i stykker, når du ikke løber. Lad være med at stable dem under dine støvler eller andre tunge sko.
Konsekvent rengøring.
Rengør og tør dem ordentligt samt vær konsekvent med rengøring. At efterlade dine løbesko i en snavset tilstand kan reducere kvaliteten af det gummi, der bruges i sålen, og det bidrager til en ophobning af bakterier, som dermed kommer til at lugte dårligt. Der er ikke noget værre end ildelugtende sko!
Kun håndrengøring. Sæt aldrig løbesko i vaskemaskinen eller tørretumbleren.
Du bør aldrig lægge dine løbesko i vaskemaskinen. Det reducerer limens holdeevne drastisk, hvilket kan få skoene til at rives fra hinanden, og vil forkorte deres levetid. Dette vil resultere i, at dine løbesko enten 'falder fra hinanden' eller en mærkbar reduktion i støtten, når du løber.
'Løbepause'
Lad dine løbesko hvile. Giv dine løbesko en 24-timers pause mellem løbeture ved at træne med et andet par. Det kan forlænge levetiden.
Løsn dine sko og bind dem ordentligt.
Tag løbeskoene forsigtigt af. Snørebånd bør altid løsnes helt før du tager skoene af og på.
Skoene skal ikke mases på, det kan gøre dem løse i pasformen. Hvis du tvinger hælen op og ned, så vrides den indbyggede hælkappe. Du kan dermed ødelægge hælkappen og forringe skoens stabilitet. Hermed øger du risikoen for at få skader.
Uanset om der er regnvejr eller ej, så er det mest hensigtsmæssigt, at løbeskoen tørrer godt efter hver løbetur. Skoen vil som oftest være let fugtig af fodsved efter en lang løbetur - og fodsved er grobund for bakterier. Alene af den grund bør du ikke løbe uden strømper.
Tag indlægssålen ud efter løbeturen.
Fyld den våde løbesko med avispapir, papirhåndklæder eller køkkenrulle.
Lad skoene stå i 20 minutter og fjern derefter så avispapir etc.
Stil skoene et tørt og luftig sted.
Tør aldrig sko på radiatoren eller i tørreskab. Varmen kan opløse limen og ændre skoens form.
Løb ikke i skoene før de er helt tørre.
Våde løbesko, der lufttørrer af sig selv, har en tendens til at begynde at lugte (stinke). Ud over at papir hjælper med at tørre dine sko hurtigt, så hjælper det, at proppe papir fast i tåboksen med at bevare skoens form.
Du kan lade det våde papir tørre efterfølgende og genbruge det flere gange. Hvis du ikke abonnerer på en avis - det er det jo ikke, så mange der gør - så kig efter gratis aviser eller publikationer uden for fx købmanden. Vælg avispapir og ikke et blankt magasin. Gem evt. en bunke papir til de regnfulde dage. Da rigtig mange af os handler online, så kan du også gemme pakkepapiret.
Hvis dine løbesko aldrig står stille, så kan det være en fordel med et par ekstra løbesko. Det kan både skyldes det faktum, at skoene ikke er blevet tørre til næste løbetur, samt at molekylerne i en løbeskos mellemsål bruger ca. 24 timer på at rette sig ud, før de igen kan give en ordentlig støddæmpning. Biomekanisk kan det også være en fordel for din krop at skifte mellem to eller flere forskellige par løbesko.
Fjern indlægssålen.
Fjern snørrebåndene.
Fjern snavs, grus og mudder med en opvaskebørste, svamp eller hårdt opvredet klud. Gør det under lidt varmt vand fra en balje.
Håndvask skoene med mild sæbe. Du kan anvende den flydende sæbe som du anvender til vaskemaskinen.
Fyld skoen med avispapir, papirhåndklæder eller køkkenrulle for at suge fugten .
Stil skoene et tørt og luftig sted indtil de er helt tørre (anvend IKKE radiator/tørreskab).
Vask eventuelt indersålen og snørebåndene efterfølgende.
Put aldrig løbesko i vaskemaskinen. Mellemsålens skummateriale og limningerne i skoen kan ikke holde til den hårde centrifugering og det varme vand. Nogle sko kan også blive meget hårde i sålen.
Løb ikke i skoene før de er helt tørre.
Når du har startet den første video, så vil de efterfølgende videoer blive afspillet automatisk bagefter.
Ved tryk på ikonet i øverste højre hjørne med de tre streger + pil vil du kunne se alle videoer i playlisten.
Du kan via listen vælge netop den video, du ønsker at se. Tryk på videonavn. Luk listen ved at trykke på 'X'.
Playlisten bliver løbende opdateret.