Løbeskader

Hvis du ved hvorfor løbeskader opstår, så er de meget lettere at forebygge! Ofte kan du tage skader i opløbet, såfremt du lytter efter kroppens signaler, og er opmærksom på nogle enkle regler for forebyggelse. 

Det kan dog være svært at beskrive noget meget kategorisk eller firkantet omkring, hvordan du undgår løbeskader. Løbeskader er et meget stort område, hvor vi har at gøre med mange forskellige typer skader samt meget forskellige sværhedsgrader af disse. 

Løb er en meget fredelig motionsform uden pludselige uforudsete bevægelser eller voldsomme sammenstød med andre udøvere. Trods dette bliver løbere af og til ramt af skader. 

Næsten alle løbere bliver på et eller andet tidspunkt skadet, men skal det betyde et farvel til at løbe, når muskler og led gør ondt? Måske ! Hvad skal du egentlig gøre, når det gør ondt? 

Løb skaber masser af glæde, oplevelser og sundhed. Men nogle gange kan løb også gøre ondt. Smerter efter en enkelt træning kaldes akutte skader.

Selv om du er forsigtig og passer godt på når du løber, så kan det være svært helt at undgå skader. Derfor kan det godt betale sig at sætte sig ind i, hvad du kan gøre, hvis du får en akut løbeskade.

Grundlæggende skal du skelne mellem to typer af idrætsskader. Den akutte skade, som opstår pludseligt under din træning eller konkurrence, og overbelastningsskaden der opstår efter længere tids ensidig påvirkning af din krop. 

Mellem 70-75% af alle idrætsskader er overbelastningsskader, hvor udøveren har trænet for meget, forkert eller for ensidigt. Derfor er en fornuftig planlægning af din træning den bedste forebyggelse mod overbelastningsskader. Overbelastningsskaderne kan gå hen og blive kroniske skader, hvis du ikke tager action på tingene.

Akutte skader og overbelastningsskader genoptrænes stort set efter samme princip. Dvs. aktiv hvile og genoptræning indtil du er 100% klar igen. Når skaden er sket, og diagnosen er stillet, så er det vigtigt, at du får etableret det rigtige genoptræningsforløb.

Uanset om din skade er opstået akut, eller der er tale om en overbelastningsskade, så vil der lokalt i vævet være mikroødelæggelser. De skal hele op - og dit væv skal gendanne sin tidligere styrke. Det sker via aflastning og efterfølgende genoptræning af de beskadigede strukturer. 

Det smukke ved løb er, at det bliver hurtigt en stor del af din identitet. Men ved en langvarig skade kan den verden ændre sig drastisk. 

Hvis løb har spillet en stor rolle i dit liv og definerer, hvem du er, så kan det være en meget vanskelig og skræmmende realitet at miste denne identitet.

Hvis du bliver skadet, så du ikke kan løbe, så vil du ikke kun blive påvirket fysisk. Du kan også blive påvirket psykisk.

Næsten alle løbere har oplevet en eller anden form for problemer med maven under træning eller konkurrence. Der er ikke noget enkelt og entydigt svar på, hvad du skal gøre ved løbermave. 

Det kan være forskelligt fra løber til løber. Nye løbere synes dog at have flere problemer med maven end mere erfarne løbere. 

De fleste løbere har prøvet at have sidestik. Men hvorfor får du sidestik og hvordan slipper du bedst af med dem igen? For mange nybegyndere skyldes sidestik manglende form. Så sidestik kan forsvinde efterhånden som du får løbetrænet noget mere.

Ingen ved med sikkerhed, hvad sidestik skyldes. Der er nemlig ikke forsket nævneværdigt i det, der mest rammer nybegyndere, men rammer også formstærke løbere, når de presser sig for hårdt.

Av, av, av! For hulan da! Den nok mest hyppige gene blandt løbere er vabler. Alle løbere vil på et eller andet tidspunkt 'løbe ind i smerten'. Vabler kan ødelægge din træning eller et konkurrenceløb, som du har trænet op til i meget lang tid. 

Selvom vabler kan virke ubetydelige i forhold til at få 'en rigtig skade', så er det alligevel et aspekt ved løb som kan bevirke en hel del smerte, og derfor bør vabler ikke ignoreres, idet de kan påvirke din koncentration og ydeevne.

Artiklerne i temaet 'Almindelige løbeskader' dækker over nogle af de mest almindelige smerter og skader, som løbere oplever.

Artiklerne har til hensigt at beskrive, hvordan du bedst reagerer på ømhed og smerter. Ofte kan det være meget svært at tyde, hvad der rent faktisk foregår, og hvad der forårsager det.  

Foden er en utrolig kompliceret struktur, der består af et netværk af knogler, sener, ledbånd, muskler og fascier. De arbejder sammen og fungerer som grundlaget for hvert løbeskridt du tager. Der er er masser af ting, der kan gå galt med denne vigtige kropsdel.  

Anklen er et vigtigt led, der forbinder din fod med underbenet. Det er med til at holde foden på plads og giver dig mulighed for at gå, løbe, hoppe og stå på tæer.

Ankelleddet består af tre knogler: skinnebenet (tibia), lægbenet (fibula) og rullebenet (talus). 

Underbenet er alt mellem knæet og anklen. Det udgøres af to knogler, skinnebenet (tibia) og lægbenet (fibula). 

Skinnebenet er den stærkeste. Det er en lang, tynd knogle, der løber langs forsiden af underbenet. Skinnebenet er vigtigt for støtte og stabilitet af underbenet og knæet. 

Knæene er generelt et problematisk område for løbere, da der er forskellige overbelastningsskader, der involverer knæsmerter. Faktisk er knæsmerter den mest frustrerende og invaliderende ud af alle smerter, der plager løbere . 

Låret er den del af kroppen, der forbinder hoftebenet med knæet. Det er kroppens største knogle, og det er ansvarligt for en række bevægelser, herunder gå, løbe og hoppe.

På låret findes nogle af din krops største muskelgrupper. De styrer hoftens og knæets bevægelser, samtidig med, at de skal varetage den dynamiske stabilitet af disse to led og bækkenet.

Lysken er den del af din menneskekrop, hvor torsoen møder det øverste af benene i en skrå linje fra hoften og indad på hver side af skambenet. Lysken spiller en vigtig rolle i bevægelse. 

Lyskenmusklerne er ansvarlige for at bevæge hoften og låret, hvilket er nødvendigt for fx gang, løb og hop. Lyskenmusklerne er også vigtige for at stabilisere hoften. 

Smerter dybt i den ene balde er en meget almindelig skade hos løbere, især hos langdistanceløbere, hækkeløbere og sprintere. Der kan være flere mulige årsager til, at du kan få ondt i balden, fx  muskeloverbelastning, iskiasnerveproblemer eller Piriformis-syndrom.

Balden er hjemsted for en række muskler, der er vigtige for løb, herunder gluteus maximus, gluteus medius og gluteus minimus. 

Hoftesmerter opstår ofte ved løb. Selvom en vis grad af ømhed er normalt, så kan det betyde, at du har fået en skade, hvis dine hofter gør ondt under eller efter løb. 

Hoftesmerter kan være forårsaget af skader på dine muskler, knogler, sener eller andre strukturer i din hofte. 

At have svage kernemuskler, en gammel skade eller dårlig løbestil kan også bidrage til hoftesmerter. 

Hos løbere er kontrol omkring lænden og bækkenet afgørende. Tænk på dem som fundamentet for et hus – svage, ustabile fundamenter og alt ovenpå vil ikke fungere optimalt. 

Mangel på styrke, kontrol og stabilitet omkring disse områder vil ikke kun forårsage lokale problemer - som lændesmerter ved løb - men være årsagen til almindelige overbelastningsskader, såsom løberknæ og forskellige fodskader.

Løb er en helt fantastisk måde at forblive sund på, både fysisk og mentalt. Men hvad hvis løb giver dig smerter i ryggen? Eller hvad hvis din ryg gør ondt efter løbeturen? Hvorfor sker det? 

Rygsmerter kan komme i mange forskellige varianter. Den hyppigste årsag til rygsmerter er inaktivitet og manglende brug af din muskulatur. 

Vi ved alle, at løb er godt for hjerte og lunger. Inden for det første minut eller deromkring af enhver løbetræning, så kan du begynde at mærke, at din puls stiger, efterhånden som dit hjerte slår hurtigere for at pumpe nok iltet blod til dine arbejdende muskler. 

Nogle løbere bemærker en mild trykken eller tyngde i brystet, når de først begiver sig ud for at løbe. Men at føle brystsmerter, når man løber, kan være ret bekymrende for nogle.

Smerter ser ud til at komme og gå -  det mærker mange løbere - men normalt forventer du dem ikke i din overkrop. Men skuldersmerter ved løb er mere almindelige, end du måske tror.

Løb er jo en helkropsbevægelse, og når du løber, så engagerer du ikke kun dine ben, men aktiverer også dine arme og skuldre. Løb er en dynamisk bevægelse, der påvirker mange muskelgrupper.

Nakkesmerter er mere almindelige hos løbere end man umiddelbart ville tro. Når løbere kommer til skade tænker vi ofte på ankler, underben, knæ og fødder. Du løber jo med benene og ikke din hals! Imidlertid kan nakkesmerter være lige så frustrerende at komme af med. 

Uanset hvor mange timer og kilometer du løbetræner, men hvis du oplever nakkesmerter under eller efter løb, så er du nødt til at se på din normale kropsholdning. 

De fleste løberelaterede smerter i hovedet kan du selv gøre noget ved, men nogle gange kan de være et tegn på en underliggende tilstand. 

Selvom det normalt ikke er noget at bekymre sig om, at få hovedpine efter løb, så overvej at lave en aftale med din læge, hvis det ser ud til at begynde at ske ud af det blå. 

Hvis du er i dårlig form, så kan det føre til muskelspændinger i nakke og skuldre, som hurtigt kan blive til hovedpine. Dårlig løbeteknik kan også føre til hovedpine.