Vejledning
Saugmann Bjerregaards Fonds Digitale Nodesamling
Historien bag samlingen kan du læse om her: historien.
Originalnodehæfter
Jeg har skrevet en fortegnelse (Link: Baldansefortegnelse - som kan åbnes i en ny fane) så du kan anvende den samtidig med at du fx ser noderne igennem. I din browser kan du søge efter tekst (fx en titel) med Ctrl + F. For hvert nummer er der angivet udgivelsestidspunkt, hæftenummer og placering i hæftet. Find det hæfte du ønsker at se og aktivér linket (ud for hæftets forside melodi ude til højre). Det åbner i en ny fane.
Du kan her vælge den stemme og den side (Vigtigt: i denne rækkefølge) du ønsker at se. Der er oftest 12 sider i melodihæftet (Violin Imo) og 8 sider i stemmehæfterne. Der er oftest én melodi på hver side i melodihæftet, mens stemmehæfterne indeholder flere melodiers akkompagnement på hver side, evt. delt over to sider. Heldigvis står en bestemt melodis akkompagnerende stemmer på samme sted i stemmehæfterne.
Alle melodier (Violin Imo) er tilgængelige. Der er komplette arrangementer af Hæfte 1, 7, 14, 19, 21, 26, 30, 37, 43, 49, 51, 57-59, 61, 64-66, 72-75. Der er næsten komplette arrangementer af Hæfte 48 & 54 (tenorbasstemme mangler).
Den letteste vej til de kommentarer og analyser jeg har opstillet på min vej med at give et billede af D.T.S. Bjerregaards kompositoriske og arrangementsmæssige kunnen gennem hans 76 Baldanse hæfter er her (Link: Kommentarer / analyser).
Hæfte 54 - nummervisning som Metro. Der har længe på hjemmesiden været et eksempel på et arrangement hvor de enkelte melodier og stemmer er sat op på en mere overskuelig måde - men det kræver meget arbejdstid (Link: Hæfte 54 - nummervisning).
Andre nodeudgivelser
Spillemandslauget Østjyderne har været så venlige at lade mig lægge deres udgivne numre fra Baldanse-hæfterne på Fondens hjemmeside og jeg har også fået Ivan Damgårds tilladelse til at bringe hans tekster om D.T.S. Bjerregaard og Baldanse-hæfterne. Her er et link til nodesamlingen, som jeg har forsynet med baldansefortegnelsens numre. For en god ordens skyld har jeg vedlagt al tekst og bilag fra Nodesamlingerne som en Pdf-fil til download.
Egne "nodeudgivelser". I tidens løb har jeg indskrevet rigtig mange numre med alle stemmer - fx for at spille dem sammen med andre eller for at analysere fx akkompagnementet. Jeg vedlægger noderne til mange numre som melodi / 1. violin og/eller som partitur. Se Alt om Baldanse: Alt om.../ Analyser, oversigt / Kommentarer / noder.
Melodi / 1. violin noderne er forsynet med (i de fleste tilfælde) de originale dynamiske angivelser, samt en becifring som er afledt (i de fleste tilfælde) af komponistens arrangement.
Partiturerne er (hvor intet andet er angivet) redigeret på en hensynsfuld måde og så lidt som muligt (det kan være kommenteret). Og som melodi /1. violin noderne.
Jeg arbejder selvfølgelig på at gøre en passende del af originalsamlingen tilgængelig. Hvis du ligger inde med hele arrangementer du gerne vil have lagt på hjemmesiden kan du kontakte mig.
- Bo Skjærbæk, november 2017