250 g. kylling filet eller 250 g. rejer (evt. tigerrejer)
1 pose frossen wokblanding eller du kan bruge 400-500 g. valgfrit frisk grønt såsom kål,
diverse rødder, peberfrugt, squash, løg mm.
Karry, paprika eller andre favorit krydderier
Salt og peber
1 fed hvidløg
50 g. frosne grønne bønner eller frisk spinat
1 stor dåse kokosmælk light max 8% (400 ml.)
2 spsk. sesamfrø eller hakket peanuts
50 g. bulgur eller fuldkorns nudler (før tilberedning)
evt. for mere smag og styrke 1 spsk. rød karry pasta (Det er virkelig lækkert)
Brug wokgryde. Put 1 tsk. olie i gryden. Svits karry og evt. andre yndlings krydderier
såsom røget paprika, spidskommen, koriander, rød karry pasta osv. og tilføj derefter
hvidløg og kyllingen som du har skåret I mindre stykker. Når kyllingen er let rosa tilføj
derefter wokblandingen samt bønnerne/spinaten. Når grøntsagerne er sprøde hæld så
kokosmælken i. Lad det simre I 15 min. smag til med salt og peber. Bruger du rejer skal de
blot vendes i gryden et par minutter inden servering. Server i en dybere tallerken/skål med
de kogte bulgur/nudler og top med halvdelen af sesamfrøene eller nødderne. NB: Gem
halvdelen til frokost dagen efter. Du skal kun have bulgur/nudler her til aften.