dagbog-5
Dagbog
22. maj
Saa er regnen kommet til Luang Prabang. Det regnede hele natten og godt op af formiddagen, saa vi startede dagen paa vaerelset - dvs. Soeren gik i banken og paa nettet mellem draaberne.
Ved frokosttid spadserede vi en tur rundt i byen og spiste frokost paa en lille pub, hvor det viste sig at ejeren var norsk. Han havde den soedeste lille dreng paa 2 aar sammen med sin laotiske kone. Og saa lavede han de laekreste sandwich til ingen penge.
Bagefter gik vi videre mellem draaberne og saa et tempel og det tidligere kongelige palads i Luang Prabang.
Vi gik hjem mens regnen tog til - soegte ly og fik en is. Temmelig vaade smed vi boernene i bad og slappede lidt af paa vaerelset inden vi atter soegte mod byen for at faa aftensmad og lidt slendren paa markedet.
23. maj
OK - igaar dryppede det kun. IDAG regnede det!! Det stod ned i laartykke straaler indtil kl. 12.30. Saa klarede det lidt op og vi spadserede over til vores norske ven. Hans lille dreng, Martin, fandt alt sit legetoej frem og havde meget sjov ud af at vi var der. Efter frokost gik vi ind ved siden af, hvor de havde lavet en genial internetcafe: Baglokalet var fyldt med playstations, saa vi kunne "parkere" boernene mens vi skrev og laeste paa nettet. Vi lokkede flokken med over toppen af det lille bjerg midt i Luang Prabang - "det er faktisk den korteste vej til der, hvor man kan faa en is". Der var en flot udsigt og vi moedte en columbiansk pige, der kunne snakke dansk (!!)
Vi fik bestilt en minibus til turen til Viang Veng i morgen og saa gik vi hjem til hotellet og fik en dukkert i poolen.
Om aftenen spiste vi endnu en gang aftensmad paa det sted, vi har spist de sidste par aftener. Desvaerre kom tjeneren til at putte vores bestillingsseddel i lommen, saa vi ventede en time paa noget at spise. Surt, men vi fik da lokket en ekstra omgang drikkevarer ud af dem.
Paa mystisk vis fik ungerne lokket en ekstra is ud af os paa vejen tilbage til hotellet, hvor vi straks puttede Mads og de andre fik skrevet lidt dagbog.
24. maj
Minibussen hentede os kl. 10 og vi begav os afsted sydpaa. Det blev en lang tur - 6 timer, hvor de fleste var bjergkoersel. Temmelig haardt, men ogsaa en meget flot tur, hvor vi flere gange var oppe at koere i skyerne. Da vi kom til Vang Vieng fik vi bussen til at koere til Vang Vieng Resort, et bungalow-sted vi havde laest om i vores guidebog. Det laa lidt syd for byen og faktisk er der heller ikke for rent. Temmelig primitivt, men nu havde vi jo faaet slaebt al bagagen derud, saa vi beholdt vaerelset. Gaderne her i Vang Vieng er ikke asfalterede, saa det er lettere mudret her i den begyndende regntid. Vi spadserede ind til byen - det tog faktisk kun 10 minutter - og fik lidt aftensmad paa en australsk biks. Saa gik vi videre - pigerne ledte efter en internetcafe og drengene ville lige ned til floden og kigge. Det endte med at drengene stod i mudder til op over sandalerne og maatte have hjaelp til afvaskning i restauranten overfor. Heldigvis fandt vi dog pigerne til sidste og endte saa paa internetcafeen. Snart gaar det hjemad til hotellet - vi kunne nok finde paa at tage en tuk-tuk, nu hvor det er helt moerkt udenfor.
25. maj
Det regnede hele natten saa vi var spaendte paa, hvor meget mudder vi skulle igennem idag. Heldigvis var der dog ophold i regnen da vi stod op, saa vi kunne gaa nogenlunde toerskoede op til det naermeste guesthouse og faa morgenmad. Vi besluttede os dog for at tage videre idag og fandt en venlig busbilletsaelger, der kendte en minibusmand, der godt ville koere os til Vientianne. Saa vi aftalte at han skulle hente os kl. 12 og saa gik vi tilbage til vores hotel. Vi kunne lige naa at spadsere over broen for at se Tham Chang grotten. Desvaerre var grotten lukket. Oev. Naa, men saa fik vi bedre tid til at pakke. Vi blev hentet i noget af en luksusminibus. Stor, bred og med hoejt til loftet. Paa en tur hvor gaardsdagens bambushytter langsomt blev skiftet ud med "rigtigere" huse endte vi paa 3 timer i Vientiane - hovedstaden i Laos. Vi havde fundet et hotel i guidebogen - Lane Xang Hotel - der saa ret godt ud, med swimmingpool osv. Og hotellet var meget flot. De viste os deres executive room (med spisestue, sofa og sovevaerelse) og deres junior suite - sovevaerelse og en kaempe laedderstue. Saa var der bare det med prisen, taenkte vi, og var klar til at gaa et andet sted hen. Men vi kunne faa juniorsuiten med 3 ekstra senge og morgenmad for 40 USD per nat. Se det kalder vi at faa noget for pengene!!
Saa nu bor vi som konger og baroner. Naar vi spiser morgenmad er der ca. dobbelt saa mange tjenere som gaester i restauranten ...
Efter indcheckning gik vi lidt op i byen. Vi bor centralt, ved Mekong og ca. 5 minutters gang fra det meste. Vi fik en laekker sandwich paa "Scandinavian Bakery" (med masser af danske broed og kager) og saa gik vi hjem i poolen.
Aftensmaden spiste vi paa en af de mange smaa restauranter. Vientiane er billigere end det meste vi har proevet indtil nu. En gang aftensmad plejer at koste ca. 200.000 KIP (ca. 120 kr) - idag kostede det 93.000.
Og saa hjem og putte nogle traette boern.
26. maj
Morgenmadsbuffetten fyldte hele 3 borde og der var flere tjenere end gaester i restauranten - det var lige foer det var generende. Soeren gik ned med vasketoej i en biks naerved, mens resten af familien slappede af. Saa spadserede vi til markedet i bagende sol. Heldigvis var markedet indendoers. Og her i Vientiane er det ikke saa meget et marked for turisterne, som det er laoternes eget indkoebssted. Saa man kunne koebe ALT. Vaskemaskiner, mobiltelefoner, t-shirts, gryder osv. i een stor paerevaelling. Vi tog en tuk-tuk til internetcafe, derefter til Scandinavian Bakery hvor vi fik nogle kaempe sandwiches.
Saa holdt vi siesta paa vaerelset og gik en tur i poolen. De kigger godt nok lidt, naar vi spadserer igennem hotellet i vores morgenkaaber!!
Aftensmaden fik vi paa "Sticky Fingers", hvor boernene laante et "fiskespil" mens de ventede paa maden.
Saa hjem igen og putte boernene.
27. maj
Efter morgenmaden hentede vi vasketoej og tog saa en tuk-tuk ud til That Luang, et stort nationalmonument lidt uden for byen. Meget flot og meget varmt. Vi var noedt til at koebe en is for at boernene ikke skulle smelte helt. Saa tog vi en ny tuk-tuk videre til Patuxai, en stor triumfbue for enden af en Champs Elyssee agtig avenu. Efter sigende er triumfbuen bygget af noget cement, som USA donerede til en ny landingsbane ...
Vi fik taget nogle billeder af byen og koerte saa videre til "vores" bageri og en internetcafe. Efter frokost besoegte vi nationalmuseet. En gammel slidt bygning med ganske faa ting udstillet - det er noget af et land vi er kommet til!
Saa hjem i poolen - idag var vi faktisk ikke de eneste! Velafkoelede var det tid til lektier og saa gik vi hen paa "Sticky Fingers" igen - Nachos til alle.
Godnat og tak for idag.