Dagbog
The americans are coming! Det er vel dagens stoerste begivenhed. Vi har faaet besoeg af en stor gruppe herboende amerikanere, der aabenbart har en tradition med at komme her en gang om aaret. Som amerikanere jo er, fylder de godt i landskabet - ved bordene og i poolen. Saa sammen med de oevrige gaester fortrak vi ned i den anden ende af restauranten. Til gengaeld fik vi saa flot havudsigt til aftensmaden.
Ellers boed dagen mest paa badning (igen igen). Vi er nok ved at vaere klar til at komme videre.
Tak for alle sms'erne og e-mails. Det er rart at hoere nyt hjemmefra.
"Idag er det Emils foedselsdag, HURRA, HURRA, HURRA"
Vi havde heldigvis taget flag med hjemmefra, saa Emil stod op til et flag paa bordet og en gave: En murstensbog - 3 bind af Erik Menneskesoen - saa burde han have laesestof nok til et stykke tid :-)
Ellers boed dagen paa de saedvanlige badeture. Baade Emil og Katrine har faaet en del myggestik, som de kradser huller i, saa de ligner snart en hel skadestue.
Om aftenen havde personalet her paa Dolphin Bay koebt en foedselsdagskage til Emil med "Happy Birthday" og lys og det hele. De er godt nok soede!!
Idag var det saa tid at tage afsked med Dolphin Bay. Det har vaeret nogle dejlige, rolige dage med masser af sol og varme og masser af badning. Da vi koerte med minibussen var det samtidig det sidste vi faar set af havet i et stykke tid.
Vi koerte til Bangkok i fin tid til at hente vores billetter paa Hualomphong Banegaarden.
Her er vi klar til afgang og skal blot have en times tid til at gaa.
Som I kan se her skulle vi med toget til Chiang Mai
Toget var et nattog og efter et besoeg i spisevognen for at faa en oel og lidt cola/juice/vand, var vognen lavet til sovevogn og vi var klar til at gaa i seng:
Efter en god nats soevn - dvs. bortset lige fra den ulykkelige dame, der modtog et opkald ca. en gang i timen og hver gang skulle bruge det meste af den naeste time paa at toerre taarerne bort - ankom toget planmaesssigt til Chiang Mai. Vi fandt en taxa og var paa hotellet i fin tid til at faa noget morgenmad.
Vores vaerelse var et triple-room og der var altsaa 3 senge. Lidt i underkanten ... Men "housekeeping" mente bestemt ikke, der kunne blive plads til en ekstra seng, hvis de ogsaa skulle kunne komme til at goere rent. Efter lidt snak fik vi dem dog til at aflaegge os et besoeg og ved faelles hjaelp fik vi plads til en ekstra seng.
Vi spadserede gennem byen hen til der, hvor der er nat-marked. Hvor var der meget trafik og hvor er der kommet mange vestlige ting, siden vi var her sidst. Vi fik en taar cola paa McDonalds og tog en saangthaw (grisetransport, hvor man sidder paa to baenke bagi) tilbage til hotellet.
Efter en svoemmetur gik vi tilbage til nat-markedet og spiste paa McDonalds. Idag koebte vi ikke noget paa nat-markedet!!!
Idag virkede internettet ikke, derfor kunne vi ikke skrive dagbog for den 11. foer nu.
Vi startede dagen med at snakke med vores lokale tur-arrangoer - saadan en er der paa alle hotellerne. Og vi blev enige om at tage til Doi Suthep - det lokale tempel paa toppen af bjerget. Trappen til toppen har over 300 trin og er flankeret af to lange (meget lange) drager. Vi tog kabelbanen op!!
Klaedt i saronger og andet til lejligheden laante toej, gik vi rundt i templet i en times tid. Det er meget flot og der var en masse mennesker pga. en stor budhistisk helligdag.
Herefter koerte vores guide os til en restaurant, hvor vi fik en thai-buffet sammen med en hel masse andre udlaeninge - udmaerket mad.
Turen sluttede med besoeg paa de lokale "handicraft" fabrikker - vi saa pottemageri, soelvvaerksted, paraply/viftefabrik, silkevaeveri og juvelbutik. Vi koebte ikke noget alle steder, men vi faar nok alligevel brug for en ekstra taske ...
Traette fik vi en dukkert inden vi gik paa nat-markede - fik lidt at spise paa vejen derind (ikke noget stor succes, boernene kunne ikke lide deres burgere, saa vi maatte lige forbi McDonalds igen). Vi fik handlet (og pruttet) lidt paa nat-markedet og tog saa en saangthaw hjem igen.
Alt er billigt her i Thailand, vi kommer godt nok til at faa et chok, naar vi kommer til Australien.
Efter morgenmaden tog vi en taxi til zoologisk have. Chauffoeren tilboed at koere os rundt derinde (mod passende betaling selvfoelgelig), men vi sagde paent nej tak. Han sagde, at der var langt rundt - og det havde han sandelig ret i: Haven var enorm! Heldigvis koerte der (selvfoelgelig) en shuttle-bus rundt, som man kunne staa af og paa, naar man ville. Vi saa alverdens dyr, boernene fodrede giraffen, der var saa tam, at de ogsaa kunne klappe den. Emil og Katrine tog en ponytur. Og vi fik set baade krokodiller, ugler, slanger, skildpadder osv. Pandaen sprang vi dog over - der var separat entre og kostede ligesaa meget som at komme ind i parken.
Vel ude igen koerte vi hjem til hotellet igen. Vi fulgtes med et par danske piger fra Glyngoere (De foerste danskere vi har moedt hernede).
Frokost paa hotellet, lidt lektier og en svoemmetur. Mads kan efterhaanden springe fra kanten og midt ud i poolen. Han er VILD!
Aftensmaden blev endnu engang McDonalds og vi maatte selvfoelgelig lige bruge lidt flere penge paa natmarkedet ...
Mors dag - det blev vist ca. til et knus fra Mads og saa en mail/sms til vore moedre.
Og saa kom regntiden - dagen startede overskyet og vi fik et par gevaldige "byger" af 1 times varighed hver.
Det forhindrede os dog ikke i at tage paa en tur til slangefarm, abeskole og orkide/sommerfugle-farm.
Show'et paa slangefarmen var temmelig overbevisende, bla. fik vi Gitte til at springe indtil flere stoleraekker tilbage, da hun pludselig syntes cobra'en kom lige taet nok paa. Men alle naaede dog at roere ved en cobra - Thailands giftigste slange (eller som speakeren sagde i et vaek "Number one in Thailand, not plastic, not at toy, you want to try? hospital is 10 km from here").
Opvisningen paa abeskolen var til gengaeld ikke pengene vaerd. Men paa orkide-farmen fik vi baade en meget laekker buffet og saa nogle flotte blomster og kaempe sommerfugle.
Om aftenen var vi igen paa McDonalds og natmarked. Vi maatte koebe en ekstra taske (!!!).
I morgen tager vi videre til Chian Saen - i den gyldne trekant.
Vi tog fra Chiang Mai med minibus kl. 10. Turen til Sop Ruak (ved den gyldne trekant) tog naesten 5 timer, inklusive frokostpause ved "chokoladesoeen" som Mads og Emil hurtigt doebte den flod, der loeb lige forbi restauranten. Allerede der var vi naermest midt i junglen, men da vi kom til hotellet, var vi da for alvor "in the middle of nowhere".
Vi er naesten de eneste gaester, det tager 20 minutter at gaa ned i "byen" - det gjorde vi, blot for at konstatere, at naar den sidste turistbus havde forladt byen kl 17, saa lukker alt. Saa vi spiste paa hotellet. (Taenk at de holder aabent, der ER flere ansatte paa arbejde end gaester).
Inden vi tog hjem og spise, var vi lige forbi Anantara Resorts, hvor Gittes kollega havde boet. Maden i restauranten kostede dog ca. 8 gange det vi plejer at give. Men de fortalte at deres Elefant Camp var aaben for alle, saa der tager vi hen i morgen tidlig.
Internet er der ikke meget af og inden vi kan skrive igen, er vi i Laos. Saa vi ved ikke helt, hvornaar vi skriver igen. Derfor lige et par ord om den 16. maj, selvom den jo ikke helt er slut.
Efter morgenmaden - vi var de ENESTE gaester - spadserede vi over til Ananataras Elefant Camp. Det var en stor oplevelse, bla. klappede vi den 2 mdr. gamle "Little Gee". Da vi gik tilbage regnede det hele vejen.
Vi lod os ikke slaa ud af det, men tog en minibus til "Doi Tung", konge-moderens palads med tilhoerende meget, meget flot botanisk have. Det var en stor oplevelse og igen er vi altsaa virkeligt kommet ud i junglen.
Efter et smut forbi Mae Sai - graenseby mellem Burma og Thailand - koerte vi hjem til hotellet igen. Emil og Soeren gik i byen og bestilte taxa til turen til Laos i morgen og aflagde som I kan laese saa lige et besoeg paa byens eneste internetcafe.