Vision & Strategi

Strategisk mål

Forside  -> Vision & Strategi ->  Strategisk mål

Strategisk mål

Et strategisk mål (Strategic Objective) er en præcis formulering af, hvad en organisation skal opnå, dvs. hvad den vedtagne strategi skal medføre. 

En gruppering af strategiske mål med indbyrdes årsags-/virkningssammenhænge kan udgøre et strategisk tema.

Udarbejdelsen af strategiske mål er en proces som igangsættes når de overordnede strategiske temaer i organisationen er identificeret. 

For en nærmere beskrivelse af strategiske temaer og sammenhængen til strategiske mål - Tryk  her.

Identifikation af strategiske mål

Hvilken proces-/arbejdsform som skal benyttes ved udarbejdelsen af de strategiske mål, kan variere fra organisation til organisation. 

Som nævnt ovenfor kunne man anvende et struktureret og målrettet forløb, hvor man først identificerer de overordnede strategiske temaer - efterfulgt af en identifikation af de strategiske mål - afsluttende med en prioritering samt til-/fravalg af disse strategiske mål.

Hvordan organisationen får valgt de rigtige (hvis man da ellers kan anvende dette ord!) strategiske mål i forbindelse med ovennævnte proces kan være en svær opgave. 

Udgangspunktet for at et mål kan vælges er:

Organisationen må vælge mål som man selv kan påvirke, og samtidig sikre, at man kan styre-/beherske de kritiske succesfaktorer.

Balanced ScoreCard - Identifikation af strategiske mål

Krav til de strategiske mål

Da et strategisk mål skal være en præcis formulering af det som skal opnås (afspejle den bagvedliggende strategi), så kan der stilles følgende krav :

Som nævnt ovenfor skal et strategisk mål ".... være en præcis formulering...". Hvor præcis og konkret organisationen skal være i sin målformulering kan der være mange forskellige holdninger til. 

De strategiske mål skal formuleres på en sådan måde, at alle ledere-/medarbejdere meget præcist kan udlede, ad hvilken vej organisationen skal gå, og dermed hvad fokuseringen skal være på (hvad skal vi helt præcist arbejde med ?). 

Der skal ikke være mulighed for 'individuelle fortolkninger' mellem de forskellige afdelinger-/ledere-/medarbejdere. 'Kursen' skal være klar for alle!

Antal strategiske mål

Hvor mange strategiske mål som kan-/skal være indeholdt i et strategisk kort afhænger fra organisation til organisation.

Det kan være en opgave i sig selv at begrænse antallet af strategiske mål - hvis man har gang i en meget kreativ proces!

Typisk vil der være tre til seks strategiske mål pr. Balanced ScoreCard perspektiv. Disse strategiske mål er så 'milepælene' som skal realiseres indenfor de kommende tre til fem år. 

En tommelfingerregel er, at man som maximum skal have 25 mål i et strategisk kort.

Målepunkter for de strategiske mål - KPI'ere

Hvert perspektiv i Balanced ScoreCard indeholder målepunkter for de strategiske mål. Disse målepunkter kaldes KPI'er (Key Performance Indicators). For en nærmere beskrivelse af målepunkterne for de strategiske mål - Tryk her.