Implementering

Fase 6: Opfølgning

Forside  ->  Implementering ->  Fase 6: Opfølgning

Balanced ScoreCard - Fase 6 - Opfølgning

Indledning

 At designe og implementere et Balanced ScoreCard kan – men ikke nødvendigvis - være en kompleks og ressourcekrævende opgave, hvor der i løbet de 5 første faser skal foretages mange analyser og træffes mange afgørende beslutninger, som har betydning for ScoreCard’ets 'videre skæbne' i organisationen.

Men den allervigtigste fase i et Balanced ScoreCard’s 'livsforløb' er logisk nok, at man så også anvender ledelsesværktøjet?

Det kan lyde næsten alt for banalt, men der skal løbende følges op på:

Hvis organisationen ikke løbende foretager review af ScoreCard’et kan konsekvensen blive, at man opnår en falsk tryghed.

Man skal huske på, at ScoreCard’ets funktion og opgave er løbende at følge implementeringen af strategien fastlagt i strategikortet, og dermed realisere visionen. 

Målepunkternes status fortæller, hvor organisationen står i forhold til realiseringen af strategien. Er organisationen på vej til at lukke de performance-gaps, der er tilstede i organisationen for at kunne realisere de finansielle succeskriterier, indtjeningsvækst-strategi og produktivitets-strategi?

Som konsekvens af en turbulent omverden med hyppige forandringer og usikkerhedsmomenter sammenholdt med løbende organisatoriske ændringer internt i organisationen, så er det 'livsvigtigt', at styringen af organisationen kan ændres hurtigt og effektivt, tilpasset de nye konditioner baseret på bedre og mere komplekse beslutningsgrundlag.

Via den løbende opfølgning og revision af ScoreCard’et bliver vejen frem til realisering af de strategiske målsætninger en målrettet og dynamisk proces.

Forandringsparathed og opfølgning er vigtige faktorer til fremgang. Fremgang skabes bl.a ved hurtigt at kunne tilpasse sig til forandringer i omgivelserne - og hos kunderne.

Et ScoreCard som der ikke foretages opfølgning på, vil i sidste ende blive et ScoreCard uden nogen som helst funktion.

Et ScoreCard uden opfølgning medfører ikke automatisk fremgang. Arbejdet med opbygningen af et Balanced ScoreCard er spildt, hvis der ikke er tid til opfølgning.

Hvad sker der med en bil som ikke får et regelmæssigt servicetjek … Den vil ikke starte til sidst! Et Balanced ScoreCard-projekt er ikke en engangsforestilling – men en kontinuerlig proces.

Opfølgningen på ScoreCard’et skal ske både på det operative og strategiske niveau:

Strategisk niveau:

Operativt niveau:

Opfølgningen:

Der skal endvidere tages stilling til nedennævnte 'spilleregler' for ScoreCard’et og opfølgningen, dvs. rutiner for evalueringen af ledelsesværktøjet / ledelsesmæssige spilleregler:

Fase 6.1: Daglig drift

Hvordan den 'daglige drift' af strategikortet og Scorecard’et skal håndteres afhænger helt af den konkrete organisation, og på hvilket 'livsstadie' i Strategikort/Balanced ScoreCard arbejdet man er.

Der skal være nogle personer som er direkte ansvarlige for den daglige drift (tilrettelægge og koordinere de enkelte aktiviteter), samt der skal afsættes tid af i kalenderen.

Et godt råd er at starte i det små og hurtigt, så organisationen begynder at samle erfaring – frem for at bruge måneder på udvikling før det 'perfekte' system kan lanceres.

Formålet er at lave et holdbart setup til værdiskabende opfølgning med fokus på det fremadrettede, dvs. læring frem for kontrol og strategi frem for taktik.

Følgende anbefalinger kan der tages udgangspunkt i med hensyn til opbygning af en opfølgningsstruktur:

Balanced ScoreCard - Hvordan styres strategien

"Companies used to reconsider their strategies only rarely. Today any company that isn’t … constantly adjusting to changing contexts — and then quickly making significant operational changes is putting itself at risk … Strategy should be viewed as a dynamic force that constantly seeks opportunities.” / John Kotter

Fase 6.2: Strategisk læring

Opgaverne i denne fase :

Strategisk feedback og læring

Ugentligt, månedligt eller kvartalsvis kan resultaterne på de enkelte KPI'er aflæses i organisationens ScoreCard.

Denne rapportering har til formål at levere strategisk feedback, idet målingerne vil vise om de hypoteser strategien er bygget på er rigtige. 

Via rapporteringen har man mulighed for at overvåge og justere implementeringen af strategierne. På denne måde opnås der en løbende proces omkring strategiudviklingen, idet der løbende er en kritisk review af den eksisterende strategi.

Hvis det viser sig, at hypoteserne, der er integreret i strategien, ikke holder - så har man et problem, og dermed nye udfordringer for organisationsledelsen. 

Denne strategiske læring, hvor man systematiserer læringen benævnes i Balanced ScoreCard som 'dobbelt-loop'.

Som nævnt ovenfor skal et Balanced ScoreCard løbende evalueres. Hvis det går i den rigtige retning med alle måltallene, men fx afkast-% er nedadgående, er der et eller andet galt - noget skal revurderes!

Evalueringen består derfor i at analysere, om der et problem med målsætningerne, problem med de kritiske succesfaktorer eller det er den indre årsag-/ virkningssammenhænge som ikke holder stik.

Kaplan & Norton | Overvågning og læring / Test og tilpasning

I 2008 udkom bogen 'The Execution Premium: Linking Strategy to Operations for Competitive Advantage'. Med denne bog introducerede Kaplan og Norton et nyt selvstændigt og omfattende ledelsessystem, som skal sammenkoble organisationens drift og strategi. 

I bogen kommer Kaplan og Norton med anbefalinger til, hvordan organisationen monitorer eksekveringen af strategien via 'Fase 5: Overvågning og læring' samt 'Fase 6: Test og tilpasning' i deres model for strategieksekvering.

Efter at organisationen har udviklet både strategien og de operationelle planer, så skal strategien eksekveres. Eksekveringen sker via produktion og levering af produkter samt services til organisationens kunder, implementere initiativer og procesforbedringer.

De strategiske målsætninger skal implementeres via en løbende kontrol og justering af performance. Ledelsen har til opgave at sørge for, at den fastsatte kurs holdes. 

Fase 5 tager udgangspunkt i den løbende overvågning af driften, såvel som performancemåling og læring. De operationelle planer skal implementeres effektivt ved at overvåge resultaterne. Disse resultater skal give organisationen information og læring, så de kan bruges til drifts- og strategiforbedringer samt indsigt i hvilke justeringer, der er nødvendige for at opnå de strategiske målsætninger. 

For at kunne realisere dette, så er anbefalingen, at der er to forskellige typer af møder, som organisationen skal afholde. Det er henholdsvis både operationelle og strategiske reviewmøder.

Kursen skal holdes gennem afholdelse af disse møder, hvor de operationelle og strategiske udfordringer drøftes. Det helt overordnede mål med møderne er, at opdatere og eventuelt justere strategien efter organisationens behov. 

Resultaterne fra møderne skal deles med alle organisationens ansatte. Der skal lægges vægt på, at møderne afholdes særskilt fra hinanden. Hermed sikres det, at strategiimplementering og –tilpasning ikke tilsidesættes til fordel for kortsigtede operationelle og taktiske punkter. 

Fase 5: Overvågning og læring

Operationelle reviewmøder

På de operationelle afdelingsbaserede reviewmøder evalueres organisationens kortsigtede performance i forhold til den ønskede strategiske kurs. Der skal også tages stilling til nyligt opståede udfordringer som kræver akut indgriben. 

De operationelle reviewmøder bør afholdes, når der er et behov for det. Formålet er at løse de kortsigtede udfordringer og muligheder. Mødedeltagerne er medarbejdere fra de enkelte afdelinger, som er eksperter inden for de relevante emner, som skal diskuteres på mødet.

Møderne skal være korte og fokuserede. Mødetiden skal anvendes på analysering, problemløsning samt beslutningstagen omkring nye operationelle tiltag. Informationerne til møderne kommer fra operationelle dashboards.

Strategiske reviewmøder

Under de strategiske reviewmøder skal spørgsmålet besvares om, hvorvidt organisationen er god til at gennemføre strategien. Her gennemgår organisationens ledelse, hvordan det går med implementeringen af strategien. 

På de strategiske reviewmøder deltager medarbejdere fra en forretningsenhedens ledelse. De skal overvåge og drøfte strategien for den specifikke enhed. Operationelle spørgsmål skal ikke diskuteres møderne. Der skal være mødepligt og en klar forventning om aktiv deltagelse på møderne. Møderne er mere tværfunktionelle end de operationelle reviewmøder. 

Der skal være en åben dialog omkring, hvorvidt eksekveringen af strategien er på rette kurs. Der analyseres ned på de enkelte strategiske temaer og perspektiver i strategikortet. 

Eventuelle udfordringer og forhindringer for eksekveringen skal identificeres, og der skal fremkommes med løsningsforslag til dem. Endvidere skal det forsøges fastlagt, hvorfor problemstillingerne er opstået. Mødets formål er drøftelse af spørgsmål og problemløsning samt handlingsplaner. 

Samtidig uddelegeres ansvar til de relevante medarbejdere. Strategimøderne er grundlæggende detaljeorienterede, hvormed det vil være meget tidskrævende, at arbejde med hele strategikortet til hvert møde. 

Derfor organiseres strategimøderne ud fra de strategiske temaer, hvor temaejerne er ansvarlige for at indsamle og distribuere de relevante data forud for mødet. Til hvert møde arbejdes der dybdegående med et eller to af de strategiske temaer, hvilket sikrer at samtlige af de strategiske temaer gennemarbejdes mindst én gang per kvartal.

Mødefrekvensen kan være forskellig fra organisation til organisation. De bør dog afholdes mindst én gang om måneden. Dog ikke ugentligt. Nogle strategier kan være langsigtede, og behandles kun på møderne hvert kvartal.

Overblik - Overvågning og læring

1. Operationelle reviewmøder | Har vi driften under kontrol?

2. Strategiske reviewmøder | Er vi gode til at implementere strategien?

Styring af dagsorden 

Fase 6: Test og tilpasning

Strategitestnings- og justeringsmøder

Uanset hvor godt det udviklede strategikort og Balanced ScoreCard er, så er der der ingen garanti for, at organisationen vil være i stand til at implementere strategien succesfuldt. Der kan opstå usikkerhed omkring validiteten af selve strategien. Strategien kan testes på flere forskellige måder. Der findes ikke én bestemt måde at gøre det på.  

Både strategikortet og Balanced ScoreCard består af en række hypoteser. Der findes en række sammenhængende opfattelser ved implementeringen af både strategikort og Balanced ScoreCard. De skal løbende testes og eventuelt justeres, idet der kan være kommet nye informationer i både det interne og eksterne miljø.

Fase 6 består af et strategitestnings- og justeringsmøde. Mødet har til formål at finde frem til, om strategien overhovedet fungerer i organisationen, og om det er nødvendigt med eventuelle ændringer eller tilpasninger, for at sikre kontinuerlig forbedring. Det skal testes om de fundamentale strategiske antagelser til stadighed er gældende . 

Ledelsen har formuleret strategien ud fra en analyse af det interne og eksterne miljø, kundepræferencer samt årsags-virknings-sammenhænge. 

Idet formuleringen af en strategi ikke er 'eksakt videnskab', så kan der være behov for justeringer eller test af strategien. Det er opgaven på strategitestnings- og justeringsmødet. Lederne har mulighed for at teste validiteten af strategien og ikke blot eksekveringen, samt en eventuel modificering af strategien over tid.

Mødet skal som minimum skal afholdes årligt. Kvartalsvise møder er dog at foretrække, afhængig af markedskonkurrencen .

Ledelsen skal under mødet observere, hvor der har været problemstillinger med den nuværende strategi, og hvor den nuværende strategi har været succesfuld. Alle medarbejdere i hele organisationen skal kunne høres under disse møder. Medarbejdernes erfaringer i løbet af året skal have den fulde opmærksomhed fra ledergruppen. 

For at kunne svare på spørgsmålet om, hvorvidt strategien fungerer, så skal både strategikortet og ScoreCard'et anvendes på mødet. Udover performancedata fra Scorecard'et, så inddrages desuden information vedrørende aktuelle eksterne faktorer ud fra en PESTEL-analyse, samt organisationens konkurrencemiljø som metoder til at forstå de eksterne vilkår. 

På baggrund af data og analyser kan ledelsen undersøge, hvor strategien er implementeret succesfuldt, og hvor den slår fejl. Her kan anvendes statistiske modeller og økonomiske analyser, hvor de strategiske antagelser testes kvantitativt.

Hvis ledelsen ikke finder eventuelle tilpasninger nødvendige, så bekræfter ledelsen blot, at den nuværende strategi fungerer tilfredsstillende. 

Hvis der findes fejl eller problemstillinger, så skal ledelsen opdatere og tilpasse strategien, hvormed en ny cyklus af de seks faser iværksættes. Processen starter igen med den nye og justerede strategi. Her fastsættes nye målsætninger, mål, strategiske initiativer, salgs- og driftsplaner, procesforbedringsprioriteringer, ressourcekapacitetskrav, opdateret finansplan og budgetter gennem en ny proces. 

Eksterne forhold kan medføre, at ledelsen skal revurdere eventuelle ændringer til strategien eller om denne skal opgives. Det kan fx være på baggrund af konkurrenters nye tiltag eller strategiske ændringer. 

Der skal også tages stilling til nye strategiske muligheder foreslået af organisationens medarbejdere. Medarbejderne er tættere på kunderne og proceseksekveringen end lederne. 

Medarbejderne bør opfordres til at udvikle ideer til eventuelt nye strategiske muligheder. Efterfølgende kan lederne forholde sig til ideerne, og drage nytte af dem i samarbejde med medarbejderne. Dette er også med til at sikre, at medarbejderne har et medansvar for strategien, og dermed motivation til en succesfuld strategieksekvering. 

Det betyder, at selve strategikortet og Balanced ScoreCard'et skal modificeres og opdateres med henblik på at sikre en forbedring af strategien. Det handler for organisationen om at sætte scenen for de kommende opfølgningsmøder. Dette gælder alt fra operationelle reviewmøder til strategitestnings- og justeringsmøder.

Overblik - Test og tilpasning

 Strategitestnings- og justeringsmøder | Fungerer vores strategi efter hensigten?

Kilde: Robert S. Kaplan og David P. Norton - 'The Execution Premium'